25 succeser for naturen og klodens vilde arter

Når vi laver målrettede indsatser for naturen, så virker det.

Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor vil vi gerne takke alle vores mange, mange samarbejdspartnere og støtter – både i Danmark og uden for landets grænser for at kæmpe sammen med os for en grønnere klode.

Herunder har vi samlet en lille håndfuld af nogle af de mange sejre for naturen, som der har været i det forgangne år. De udvalgte succeser giver et godt indblik i, hvor bredt vi arbejder med naturbevarelse hver eneste dag. Noget der kun er muligt med hjælp fra vores støtter.

Truede dyrearter

Havskildpadde vender hjem

Havskildpadde vender hjem

Presset fra stigende turisme på den græske ø, Zakynthos, fik i 1990’erne WWF til at opkøbe 90 procent af Sekania-stranden for at beskytte den uægte karette mod mennesker. Efter en 25-år lang indsats vender hunnerne nu hjem til stranden, hvor de selv udklækkede, for at yngle. I år har vi med glæde kunne registrere hele 1.200 reder på stranden.

Tigeren er tilbage i Kasakhstan

Tigeren er tilbage i Kasakhstan

Som en del af et naturgenopretningsprojekt er WWF gået sammen med Kasakhstans myndigheder for at genintroducere tigeren i landet 70 år efter den er uddød. To amurtigere er sat fri i naturområdet Ile-Balkhash som de første tigere i det, der skal blive en helt ny bestand. Det er målet, at der i 2035 er mindst 50 tigere i Kasakhstans natur.

Truet gedde får hjælp

Truet gedde får hjælp

Brakvandgedden, hvis levesteder er kraftigt reduceret på ganske få årtier, har nu en chance for at komme sig og overleve i Danmark. WWF har nemlig i samarbejde med Vordingborg kommune udsat 3.000 eksemplarer af den kritisk truede gedde i et genoprettet naturområde på Oremandsgaard Gods ved Præstø og Askeby Landkanal på Møn.

Flagermusen får et hotspot

Flagermusen får et hotspot

Danske flagermusarter, der trues af trange kår på tværs af landet, trives i Søgaard Skov og omegn, hvor der er observeret 10 ud af 17 totalfredede arter. Sammen med Dansk Flagermus Forening (Daflaf) har WWF udpeget området som et særlig hotspot for verdens eneste flyvende pattedyr, hvis tilstedeværelse er en vigtig indikator for et sundt økosystem.  

Koalaen får ny nationalpark

Koalaen får ny nationalpark

WWF’s årelange kamp for koalaerne kulminerer i en kæmpe nationalpark, der forventes at stå klar til brug i 2025. Great Koala National Park i Australien skal vende udviklingen for koalaen, hvis habitat forkullede sig i skovbrandene i 2019. Parken indeholder skovområder og økosystemer, som er afgørende for, at koalaerne kan trives og formere sig i et sikkert og beskyttet miljø.  

Odderen er stærkt tilbage

Odderen er stærkt tilbage

’Projekt odder’ er en af de største succeser inden for dansk naturforvaltning til dato. Det var Dyrenes Beskyttelse og WWF’s indsats tilbage i 1984, der nu har fået odderen til at gå fra 200 individer til at være en sund bestand i Danmark.  ‘Projekt Odder’ banede vejen for vejanlægsprojekter, der i dag gør, at oddere rundt omkring i landet kan krydse vådområder på uskadt vis.   

Isbjørn og mennesker får hjælp

Isbjørn og mennesker får hjælp

På grund af klimaforandringer var der i år behov for WWF’s isbjørne-patrulje i Sydgrønland langt tidligere end normalt. I februar var der utallige observationer af isbjørne i og omkring bygderne. Sideløbende med den kørende patrulje, der holder isbjørnene ude af byerne, har WWF udleveret beredskabskasser til de mest udsatte byer. Kasserne indeholder signalpistoler, sirener, nødblus, lygter og skaber tryghed i befolkningen.

Små ål får nyt levested i havnen

Små ål får nyt levested i havnen

Antallet af unge ål, der kommer til de danske farvande, er helt nede på 0,6 procent sammenlignet med niveauet for 1980. Derfor er den europæiske ål i dag at finde på IUCN’s liste over kritisk truede arter. Den udvikling vil WWF og By & Havn sammen vende. Derfor har vi udlagt 800 ton ålegrus og 200 teglrør ved Teglværkshavn i Københavns Havn, der nu skaber gemme- og levesteder for de små ål.  

Tatovører tusser for dyrene

Tatovører tusser for dyrene

Der blev tatoveret truede biller, hvaler og tigere, da tatovører over hele landet efter opfordring fra tatovør og iværksætter Andrea Carlberg deltog i kampagnen ’ Vi tusser for dyrene’. De ville hjælpe med at skabe opmærksomhed om verdens mest truede dyrearter ved at forevige dem på folks hud i en uge i maj og donere al overskuddet til WWF’s arbejde. Kampagnen fortsætter i 2025. 

Politiske milepæle

En handleplan mod spøgelsesnet

En handleplan mod spøgelsesnet

WWFs vedvarende kamp for at gøre danske farvande frie for spøgelsesnet har givet anledning til et forslag om en national handleplan. Vi kræver, at spøgelsesnet kortlægges, oprenses og implementeringen af gældende lovgivning om tabt fiskegrej, skal effektiviseres. 10.000 underskrifter skal være med til at beskytte fisk og havpattedyr som sæler og marsvin fra de passive dødsfælder.  

Floddelfinen blev redde

Floddelfinen blev redde

WWF har i det forgangne år sikret en afgørende redningsaktion for verdens floddelfiner. Vi har presset på for en international aftale, som sikrer langsigtet hjælp til det stærkt truede dyr. I kølvandet på en tragisk massedød blandt floddelfiner i Amazonas, der tilskrives udbredt tørke og høje vandtemperaturer, har en række sydamerikanske og asiatiske lande nu forpligtet sig til at værne om seks arter af floddelfinen.  

Fælles fodslag for naturen

Fælles fodslag for naturen

I 2023 foreslog Dansk Industri og WWF, at der blev dannet et biodiversitetspartnerskab, der skal hjælpe danske virksomheder i deres frivillige indsatser for at styrke biodiversiteten. I maj 2024 kom partnerskabet, som WWF også har været en del af, med deres anbefalinger til, hvordan virksomheder, myndigheder og videns-institutioner sammen kan handle ambitiøst og takle tilbagegangen i biodiversitet.

Danskerne vil hjælpe havet

Danskerne vil hjælpe havet

Danmarks havareal er to en halv gange større end vores landareal, og havnaturen er mindst lige så nødlidende som naturen på land. Derfor foreslår WWF, at vi får i alt 20 naturnationalparker i havet – svarende til antallet af naturnationalparker på land. Flere tusinde danskere har allerede skrevet under på vores underskriftsindsamling, som vi bringer videre til politikerne på Christiansborg med krav om handling. 

 

Stop for minedrift på havbunden

Stop for minedrift på havbunden

Norges regering har besluttet at stoppe planer om dybhavsminedrift på havbunden i arktiske områder indtil videre. WWF har kæmpet hårdt for at få stoppet planerne og har sågar sagsøgt den norske stat. Nu gælder det om at skaffe mere viden om, hvordan minedrift i det dybe hav påvirker havnaturen.

Projekter for fremtiden

Virksomheder skal være grønne

Virksomheder skal være grønne

Dansk Industri, WWF Verdensnaturfonden og Industriens Fond har samlet udvalgte danske virksomheders erfaringer med biodiversitet i en online portal. Det nye inspirationskatalog, der blandt andet inspirerer til forsyningskæder med fokus på natur og dyreliv, skal hjælpe danske virksomheder i arbejdet med biodiversitet. Målet er at inspirere resten af erhvervslivet, så fremtidens konkurrenceevne bliver mere grøn. 

Kirken får mere natur

Kirken får mere natur

Sammen med Jungshoved Kirke er WWF gået i gang med det første store naturgenopretningsprojekt på kirkens arealer. Hjemmehørende arter og græssende kvæg skal gøre i alt 11 hektar til vild natur. Som Danmarks tredjestørste jordejer har kirkens arealer stort naturpotentiale. Projektet er støttet af Topsoe. 

Stenrev skaber liv

Stenrev skaber liv

Sammen med By & Havn har WWF etableret det største stenrev i Københavns Havn. De 2.000 kubikmeter sten udgør et levested med stor artsrigdom og er hjem for blandt andet torsk, ål og fiskeyngel, ligesom stenrevet bidrager til føde for en lang række marine arter i havnen. 

Vi bekæmper illegale tigerfarme

Vi bekæmper illegale tigerfarme

Tigerfarme i Thailand dækker over illegal handel med tiger-dele til brug i traditionel medicin. Handlen udgør et kæmpe problem for de sidste vilde tigere, da den holder efterspørgslen oppe – også på vilde tigere.  Sammen med World Animal Protection og den Thailandske regering etablerer WWF en DNAdatabase over tigere i fangenskab. På den måde kan vi retsforfølge og efterforske den ulovlige handel 

Ugandiske børn kommer i Grøn skole

Ugandiske børn kommer i Grøn skole

I 2024 gik overskuddet af Børnenes Ulandskalender til WWF’s projekt Grønne skoler i Uganda. Pengene betyder, at både børn og lærere bliver uddannet i at tackle klimaforandringerne, som de kæmper med overalt i landet. Børn og lærere på 35 skoler arbejder blandt andet med at plante træer, der holder på jorden, giver skygge og mad. Og med at dyrke køkkenhaver, der passer til det nye klima. 

Danske elever planter for Uganda

Danske elever planter for Uganda

Naturen var på skemaet i uge 44, hvor over 200 klasser i hele landet plantede 1.200 hjemmehørende træer på skolerne. For hvert træ, der blev plantet, planter WWF og VELUX Gruppen 10 træer på ugandiske skoler. ’Plant et træ’– kampagnen sætter fokus på natur og klima i børnehøjde både herhjemme og i Uganda i forlængelse af WWF’s engagement i Børnenes U-landskalender 2024.  

Vigtig pindsvinetælling løb af stablen

Vigtig pindsvinetælling løb af stablen

Der bliver færre og færre pindsvin i Danmark. Det europæiske pindsvins status er nu opjusteret til ’nær truet’.Desto vigtigere er WWF’s indsatsDanmarks pindsvin’, hvor hele 10.263 personer i år hjalp os med at registrere pindsvin i hele landet. Registreringerne bliver brugt til forskning, så vi bliver klogere på, hvordan vi bedst hjælper pindsvinet tilbage i den danske natur. 

Rent vand til mennesker og dyr

Rent vand til mennesker og dyr

Der er igen rent vand til både dyr og mennesker i to af Ugandas største nationalparker. Ved at plante bambus, elefantgræs og andre hjemmehørende arter langs tre store, vigtige floder sikrer vi vandkvaliteten, som er afgørende for tusindvis af mennesker og dyr. På grund af klimaforandringer med kraftigere nedbør og afskovning opstår der erosion og forurening af vandet i floderne.  

Nepal får hjælp til brandslukning

Nepal får hjælp til brandslukning

Efter blot et års arbejde er der gode resultater i WWF’s arbejde for oprindelige samfund i Gindri og Kagheri i Nepal. Klimaforandringer med nedsmeltning af gletsjere og ekstremt vejr i form af tørke og øget nedbør, gør livet farligt for mange tusinde mennesker. Derfor har WWF med støtte fra Danida uddannet befolkningen i brandslukning, skaffet brandsluknings-udstyr og støttet opførslen af biodiger, der skærmer befolkningen særligt i monsunsæsonen. 

Succes for dyrelivet i Myanmar

Succes for dyrelivet i Myanmar

På trods af de igangværende politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer har WWF og vores partnere opnået store succeser i Myanmar. Som resultat er der for første gang i fem år observeret tigere i grænselandet op mod Indien. Desuden er der sket en reduktion på 80 procent i dødsfald blandt delfiner og et fald på 55 procent i elefantdødsfald som følge af WWF’s indsats for at mindske konflikter mellem mennesker og elefanter. 

Vigtige mangroveskove plantet

Vigtige mangroveskove plantet

Kystområderne ved Mida og Lamu i Kenya spiller begge en vigtig rolle i Kenyas kystøkosystem og har stor kulturel og økonomisk betydning for de mange mennesker, der bor der. WWF har sammen med de lokale samfund genplantet 800 hektar mangroveskov, der er afgørende for de lokale fiskebestande og det rige fugleliv samtidig med, at skovene er med til at dæmme op for klimaforandringer og beskytter de lokale mod de hyppigere flodbølger. 

Tak til samarbejdspartnere og Fonde

Fonde

15. Juni Fonden

A.P. Møller & Hustru Chastine MC-Kinney Møllers Fond

Axel Wichmann og Fru Else Wichmann’s Fond

Beckett-Fonden

Det Hansen-Bille Brahe’ske Fond

Enid Ingemanns Fond

Fonden af 16. oktober 2018

Hempel Fonden

Henry Donsruds Fond

Holch Povlsen Foundation

IFU

Industriens Fond

Inge og Skjold Burnes Fond

K2 Fonden af 2023

Kai Lange og Gunhild Kai Langes Fond

Lund Fonden

Løvbjerg Fonden

Nordea-fonden

Ole Kirk’s Fond

QATO Fonden

Rørkærfonden

Sten Daugaards Fond

The UK Online Giving Foundation

Toyota-Fonden

VELUX Fonden

Aage V. Jensen Naturfond

 

Natursponsorater (+25.000)

Aktieselskabet Rødovre Centrum

DANISHDOWN

H. P. Therkelsen A/S

Langtved Holding ApS

NIRAS A/S

Planets Pride A/S

 

Pro Bono

Arp-Hansen Hotel Group

Implement Consulting Group

LØJE IP v/ advokat Johan Løje

Meyers

Poul Schmith / Kammeradvokaten

 

Udenrigsministeriet via. Danida

Strategisk Partnerskabsaftale 2022-2025

Danida Market Development Partnerships Waste to Value

Danida Market Development Partnerships Solar for Cooling

Scaling Up Sustainable Soy

Climate and Green Jobs

Børnenes U-landskalender 2024

 

Virksomhedssamarbejder (+25.000 euro)

By & Havn

Carlsberg A/S

Danske Bank

Dbramante1928 A/S

Dilling

LEGO Systems A/S

Novo Nordisk

Novonesis

NRGi Elhandel (tidligere Natur-Energi)

Reform

Silkeborg Kommune

The Coca-Cola Company

Topsoe A/S

VELUX Group A/S

Ørsted A/S

 

Virksomhedssamarbejder (op til 25.000 euro)

& Other Stories

Andrea Carlberg

By Green Cotton

Dbramante1928

Femern Bælt

GoBoat

Go-Gift.com

Hobbii

HOFOR A/S

JP/Politikens Hus

L’esprit du Vin

Lomax

Norstat Danmark A/S

Rosendahl

Sellpy

Skt. Petri

Sticks’n’Sushi

Stromma

 

Andre donationer

Julegavedonation Nordens Hus

Julegave fra medarbejderne i Selfinvest ApS

Julegave fra medarbejderne i Topsoe

Julegave fra medarbejderne i TRIMIT DK A/S

Lufthavnsindsamling i Københavns Lufthavn