Bestanden af saigaantiloper i Mongoliet er gået mærkbart frem på et enkelt år. I begyndelsen af 2024 var der omkring 15.000 i den mongolske natur. Her, et år efter, er tallet steget til over 23.000.

Årsagen skal findes i et stærkt bevaringsarbejde på tværs af regeringen, lokalbefolkningen og WWF, som udover fremgangen også har resulteret i en tilbagevenden til antilopens oprindelige levesteder.

Optællingen af antilopen med den karakteristiske snude har fundet sted ved at afdække et areal på 40.006 kvadratkilometer. Danmarks areal er til sammenligning 42.952 kvadratkilometer.

En hårdt prøvet art

I 2003 styrtdykkede antallet i Mongoliet ned på kritiske 780 individer. Årsagen var dengang naturkatastrofer som tørke og voldsomme snestorme. Sidenhen har bestanden været plaget af store sygdomsudbrud i både 2010, 2011, 2015 og 2016. Desuden mener eksperter, at den høje dødsrate blandt saigaer skyldes unormalt høje temperaturer, krybskytteri efter horn og kød og ikke mindst et stigende antal husdyr, der øger risikoen for overførsel af sygdomme.

WWF’s arbejde med at beskytte saigaen omfatter både bekæmpelse af krybskytteri og illegal handel, uddannelse af lokalbefolkningen og træning af toldere og grænsepatruljer.

Arten, der er på størrelse med en ged, migrerer mellem Rusland, Kasakhstan, Usbekistan, Mongoliet, Turkmenistan og Kina. Det anslås, at 98 procent af verdens saigaantiloper lever på de tørre stepper i Kazakhstan i Centralasien.

Støt WWF’s arbejde her.