Vi udrydder arter i rekordfart og forbruger ressourcer hurtigere, end de kan nå at genoprette sig selv. Det er for længst begyndt at gå ud over os selv. Det er på tide at se naturkrisen i øjnene og begynde at finde løsninger. Løsningen på naturkrisen skal tænkes ind i alle dele af vores liv – i vores forbrug, i vores virksomheder, i vores politik og i måden vi mennesker er på jorden.
For enhver krise indeholder også muligheder.
Det gælder også for naturkrisen. Hvis vi forstår vores aftryk på kloden, kan vi også begynde at sætte fødderne anderledes. Vi giver dig den nødvendige viden, så du kan være med til at skabe en klode i balance. Til gavn for alle arter.