Et af verdens største fodaftryk
En ny rapport fra WWF – Denmark’s Footprint Challenge – viser, at danskernes fodaftryk er blandt de højeste i verden, og omtrent halvdelen efterlades uden for landets grænser. Vores forbrug af bl.a. tømmer, stål, oksekød, kaffe og chokolade er med til at påvirke naturen og ødelægge dyrenes levesteder i bl.a. Brasilien, Vestafrika og i Baltikum. Danmarks kommende natur- og biodiversitetslov skal tage ansvar for vores fodaftryk på naturen både herhjemme og globalt.
Halvdelen af Danmarks fodaftryk sættes i udlandet
En ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden undersøger Danmarks forbrugsfodaftryk og dets påvirkninger på naturen nationalt og globalt.
Rapporten viser, at tre sektorer i særdeleshed driver Danmarks globale forbrugsfodaftryk: Landbrugs- og fødevaresektoren, byggesektoren og energi-, forsynings- og energiintensive industrier. Rapporten viser også, at cirka halvdelen af Danmarks fodaftryk på natur efterlades ude i verden.
Læs rapportens hovedkonklusioner, og download den fulde rapport her.
Vores forbrug rydder 6.000 fodboldbaner skov om året
WWF Verdensnaturfonden estimerer, at Danmark hvert eneste år bidrager til rydning af 4.000 hektar skov, svarende til 6.000 fodboldbaner. Hele 98 procent af den dansk-relaterede afskovning finder sted i udlandet og går særligt hårdt ud over områder som Brasilien og Vestafrika.
Landbrugs- og fødevaresektoren tegner sig for hele 75 procent af skovrydningen, men også byggesektoren samt energi-, forsynings- og energiintensive industrier påvirker verdens natur betydeligt.
”Den kommende natur- og biodiversitetslov skal selvfølgelig understøtte det igangværende arbejde for at vende naturtabet herhjemme, men det er ikke nok at sætte mål for beskyttelse og genopretning af dansk natur med den ene hånd, mens vi fortsætter ødelæggelsen af nogle af verdens allervigtigste naturområder med den anden.”
Mikkel Aarø-Hansen,
generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden
Vores forbrug påvirker naturen
Vores forbrug af steaks og koteletter er med til at ødelægge jaguarens levesteder i Brasilien. Vores forbrug af chokolade og kakao påvirker naturen i Vestafrika. Og vores forbrug af jern og stål i byggeriet er med til at ødelægge rensdyrets levesteder i det nordlige Sverige.
Sibirisk flyveegern
Sibirisk flyveegern
Det sibiriske flyveegern er en lille, grå nataktiv gnaver med store øjne, der bl.a. lever i Finland og de Baltiske lande. Flyveegernet flyver ikke, men svæver mellem træer ved hjælp af hudfolder. Dyret er allerede udryddet i Litauen, og er i fare for at blive truet i bl.a. Finland. Årsagerne er blandt andet tab og opsplitning af skovområder ifm. tømmerhugst, især i gamle nåleskove, hvor arten normalt lever.
Jaguar
Jaguar
Jaguaren er klassificeret som nær truet i IUCN’s liste over truede dyrearter. Vores forbrug af oksekød sætter bl.a. et stort aftryk i Brasiliens natur, hvor kvægbrug er den største enkeltstående drivkraft for skovrydning i den brasilianske del Amazonas og står for 80 % af skovtabet i regionen. Afskovningen medfører tab af levesteder, og begrænser jaguarens mulighed for at jage føde.
Afrikansk skovelefant
Afrikansk skovelefant
Elfenbenskysten husede tidligere tusindvis af skovelefanter, men afskovning og tab af levesteder har gjort, at der nu kun er få hundrede individer tilbage.
Tre fjerdedele af verdens kakao dyrkes i Vestafrika. Dyrkningen er nu den førende årsag til skovrydning.
Rensdyr
Rensdyr
Meget af det jernmalm, vi i Danmark bruger til stål, udvindes fra åbne miner i det nordlige Sverige. Minedriften ødelægger store naturområder, hvor rensdyr lever og vandrer. Veje, jernbaner og elledninger deler landskabet op og kan blokere rensdyrenes naturlige migrationsrute, ligesom minedrift betyder mere trafik, støj og forurening, der kan forstyrrer rensdyrene.
Kæmpemyresluger
Kæmpemyresluger
Soja er en af de største årsager til, at vigtige naturområder som Amazonas og den brasilianske Cerrado bliver ryddet og lavet om til landbrugsjord. Det meste soja bruges som foder til husdyr, og Danmark importerer soja i stor stil – især fra Brasilien. Vores kød og mejeriprodukter har derfor et stort sojaaftryk. Udvidelsen af sojaproduktion ødelægger levesteder for bl.a. kæmpemyreslugeren, mankeulven, og flere slags bæltedyr.
Sort stork
Sort stork
Den sorte stork er kritisk truet i bl.a. Letland. Tømmerhugst i de baltiske lande ødelægger vigtige skovområder, som dværghornuglen, eremitbillen, og den sorte stork er afhængige af.
Når gamle træer fældes, mister storken sine ynglepladser og ro i skoven. Andre arter, herunder lossen og den brune bjørn, påvirkes også af manglen på store, sammenhængende arealer af gammel skov.
WWF Verdennaturfondens krav til naturloven
Danmark skal have sin første natur- og biodiversitetslov.
Her er WWF’s anbefalinger til loven:
- Beskyt 30 procent natur inden 2030
- Naturbeskyttelse og -genopretning i høj økologisk kvalitet
- Det skal kunne betale sig at beskytte og genoprette natur i Danmark
- Reducer Danmarks globale fodaftryk på biodiversitet markant
- Biodiversitetsrådet skal kontrollere fremdrift
