WWF i Grønland
Midt i Arktis’ dramatiske landskaber og rige dyreliv arbejder WWF for at beskytte naturen og støtte lokal udvikling. Siden 2015 har WWF haft fast kontor i Nuuk og arbejder tæt med lokalsamfund, myndigheder og forskere i hele landet. Vi kombinerer lokale løsninger med globalt udsyn – og kæmper for en fremtid, hvor mennesker og natur trives side om side.
Læs mere her:
Om WWF Grønland Projekter i Grønland
Arktis ændrer sig hurtigt. Temperaturen stiger nogle steder op mod fire gange hurtigere end det globale gennemsnit, og smeltende is ændrer levevilkårene for både dyr og mennesker. Samtidig øges presset fra shipping, fiskeri, støj, dybhavsminedrift og plastikforurening. De økologiske balancer er skrøbelige – og kræver beskyttelse nu.
Arktis opvarmes næsten fire gange hurtigere end resten af kloden, hvilket får havisen til at forsvinde i alarmerende tempo. Denne udvikling truer is-afhængige arter som isbjørne og narhvaler og forstyrrer levevilkårene for oprindelige samfund. Uden hurtig reduktion af drivhusgasudledninger risikerer vi at miste Arktis' sommeris inden for få årtier, hvilket har globale konsekvenser.
Plastikaffald driver med havstrømmene helt op til Grønlands fjerntliggende kyster og truer dyrelivet både til lands og til vands. Selv i Arktis påvirker plastikforurening naturen, hvor dyr risikerer at forveksle plast med føde eller blive viklet ind i affaldet. Stopper vi ikke plastikforureningen kan det foråsage uoprettelig skade på naturen og dyrelivet.
Arktis’ havpattedyr er truet af stigende undervandsstøj fra skibstrafik og olieefterforskning, som forstyrrer deres kommunikation, navigation og fødesøgning. Hvidhvaler og narhvaler ændrer adfærd og flygter fra støjkilder, hvilket påvirker deres overlevelse. WWF arbejder for at reducere støjforurening gennem teknologiske løsninger og strengere regulering.
Smeltende havis åbner nye sejlruter i Arktis, hvilket øger skibstrafikken og truer det skrøbelige økosystem. Skibe udleder sort kulstof, som fremskynder isens smeltning, og risikoen for olieudslip stiger. Derudover forstyrrer undervandsstøj og mulige kollisioner havpattedyr som hvaler og narhvaler. WWF arbejder for strengere regler og bæredygtig skibsfart for at beskytte Arktis.
Dybhavsminedrift i Arktis truer med at ødelægge økosystemer. Aktiviteterne kan forårsage uoprettelig biodiversitetstab, frigive toksiner og forstyrre kulstoflagring, hvilket forværrer klimakrisen. WWF opfordrer til et globalt stop for dybhavsminedrift, indtil videnskaben kan dokumentere, at det kan ske uden at skade havmiljøet.
Biodiversiteten i Grønland
Den fantastiske biodiversitet i Grønland
Grønland huser nogle af verdens mest ekstreme og unikke økosystemer, fra tundraer og fjelde til dybe arktiske have. Her lever isafhængige arter som isbjørn og narhval, millioner af trækfugle og en rigdom af bunddyr, fisk og plankton. Disse systemer er indbyrdes forbundne og sårbare over for selv små ændringer i temperatur og havstrømme.
På land domineres økosystemerne af lavvækst, moser og fjeldterræn, hvor arter som moskusoksen, sneuglen og fjeldræven trives. I sommermånederne spirer planter som polar-pil og arktisk timian, og millioner af trækfugle yngler her – blandt andet edderfuglen og rødstrubet lom.
Havmiljøet omkring Grønland er mindst lige så rigt – og endnu mere mangfoldigt. Her lever ikoniske arter som narhvalen, hvalrossen og ringsælen, side om side med pukkelhvaler og grønlandshajer. Under overfladen findes også store mængder plankton og bundlevende organismer, som udgør grundlaget for hele fødekæden.
Hvert økosystem spiller en uundværlig rolle – og mange er under pres. Klimaændringer påvirker isdække og havstrømme, og selv små forskydninger i temperatur kan få store konsekvenser for det finstemte samspil mellem arter. Isens forsvinden reducerer isbjørnens jagtområder, mens øget skibsfart og støj i havet stresser havpattedyr og forstyrrer deres kommunikation og adfærd.
Grønlands biodiversitet er ikke kun spektakulær – den er også sårbar. Derfor er det afgørende at bevare både land- og havøkosystemerne, ikke blot for dyrenes skyld, men for at sikre en sund og modstandsdygtig natur i en tid med hastige forandringer.
Arter i Grønland
Isbjørn
Isbjørn
Isbjørnen er perfekt tilpasset Arktis’ ekstreme kulde og kan vandre hundredvis af kilometer over isen i jagten på føde. I Grønland lever den primært langs den nordlige og østlige kyst, hvor havisen dominerer. Men klimaændringer og smeltende is truer dens livsgrundlag.
Narhval
Narhval
Narhvalen, kendt for sin lange spiralformede tand, lever i de isfyldte farvande langs Øst- og Nordgrønlands kyst. Den dykker ned til over 1.500 meter og navigerer i mørket ved hjælp af ekkolokalisering. Men havisens forsvinden og støj fra skibstrafik truer dens stille, arktiske levesteder.
Lunde
Lunde
Lunden er en farverig søfugl, kendt for sit karakteristiske næb. I Grønland yngler lunden på fuglefjelde langs kysten. Klimaændringer og forstyrrelser i havmiljøet truer dens fødegrundlag.
Moskusokse
Moskusokse
Moskusoksen har overlevet siden istiden og er skabt til kulde, med sin tætte pels og kraftige bygning. I Grønland lever den på tundraen i det centrale og nordøstlige område. Men stigende temperaturer og ændringer i vegetationen udfordrer dens leveområder.
Hvalros
Hvalros
Hvalrossen genkendes på sine lange stødtænder og massive krop, og den lever langs Grønlands nordlige og østlige kyster, hvor den hviler på isflager mellem dyk efter muslinger. Men smeltende havis og forstyrrelser fra menneskelig aktivitet truer dens sårbare levesteder.
Havørn
Havørn
Havørnen er Grønlands største rovfugl med et imponerende vingefang på op til 2,5 meter. Den bygger rede på klipper langs kysten og lever af fisk og fugle. Forstyrrelse ved redepladser og miljøgifte truer bestanden lokalt.
Højdepunkter 2025
2025 er et begivenhedsrigt år for WWF i Grønland. Her kan du se nogle af de væsentligste begivenheder.
- I 2025 har WWF’s kontor i Grønlands hovedstad Nuuk 10 års jubilæum.
- I 2025 er det 100 året for grundlæggelsen af byen Ittoqqortoormiit, som er ligger ved Scoresby Sund-fjorden i Østgrønland.
- Den 11. marts 2025 blev der afholdt valg til Grønlands parlament, Inatsisartut.
- Den 13. maj 2025 overtager Kongeriget Danmark Arktisk Råd og dets vigtige arbejde for blandt andet at bevare den arktiske natur.
Vores prioriteter
WWF arbejder for at bevare Arktis’ unikke natur og sikre en fremtid, hvor mennesker og økosystemer lever i balance. I Grønland har vi særligt fokus på:
– Biodiversitet og naturbaserede løsninger
– Sameksistens mellem mennesker og vilde dyr
– Cirkulær økonomi og klimatilpasning
– Politisk samarbejde og forankring
Kontakt kontoret
Generel forespørgsel: allaffik@wwf.dk +299 523900
Programleder for Grønland: Malene Lynge, Malene.lynge@wwf.dk
Presse- og mediekontakt: Mai-Britt Noe, pressechef, WWF Verdensnaturfonden, mai-britt.noe@wwf.dk
Programmet i Grønland hører under WWF Verdensnaturfonden.
WWF Grønland | Nuukullak 2-002, 3900 Nuuk, Greenland | allaffik@wwf.dk