WWF Kalaallit Nunaanni

Arktis opvarmes næsten fire gange hurtigere end resten af kloden, hvilket får havisen til at forsvinde i alarmerende tempo. Denne udvikling truer is-afhængige arter som isbjørne og narhvaler og forstyrrer levevilkårene for oprindelige samfund. Uden hurtig reduktion af drivhusgasudledninger risikerer vi at miste Arktis' sommeris inden for få årtier, hvilket har globale konsekvenser.

Plastikaffald driver med havstrømmene helt op til Grønlands fjerntliggende kyster og truer dyrelivet både til lands og til vands. Selv i Arktis påvirker plastikforurening naturen, hvor dyr risikerer at forveksle plast med føde eller blive viklet ind i affaldet. Stopper vi ikke plastikforureningen kan det foråsage uoprettelig skade på naturen og dyrelivet.

Arktis’ havpattedyr er truet af stigende undervandsstøj fra skibstrafik og olieefterforskning, som forstyrrer deres kommunikation, navigation og fødesøgning. Hvidhvaler og narhvaler ændrer adfærd og flygter fra støjkilder, hvilket påvirker deres overlevelse. WWF arbejder for at reducere støjforurening gennem teknologiske løsninger og strengere regulering.

Smeltende havis åbner nye sejlruter i Arktis, hvilket øger skibstrafikken og truer det skrøbelige økosystem. Skibe udleder sort kulstof, som fremskynder isens smeltning, og risikoen for olieudslip stiger. Derudover forstyrrer undervandsstøj og mulige kollisioner havpattedyr som hvaler og narhvaler. WWF arbejder for strengere regler og bæredygtig skibsfart for at beskytte Arktis.

Dybhavsminedrift i Arktis truer med at ødelægge økosystemer. Aktiviteterne kan forårsage uoprettelig biodiversitetstab, frigive toksiner og forstyrre kulstoflagring, hvilket forværrer klimakrisen. WWF opfordrer til et globalt stop for dybhavsminedrift, indtil videnskaben kan dokumentere, at det kan ske uden at skade havmiljøet.