Projekter i Grønland
Isbjørnepatruljen i Ittoqqortoormiit
Arktis varmer op, op til fire gange hurtigere end resten af verden. Den hurtige afsmeltning af havisen betyder, at isbjørne får sværere ved at jage deres bytte – sæler – og derfor i stigende grad søger ind mod kysten og menneskelige bosættelser. Ifølge WWF forventes den globale isbjørnebestand at falde med en tredjedel inden 2050, hvis udviklingen fortsætter.
Midt i denne virkelighed har WWF siden 2015 arbejdet tæt sammen med lokalsamfundet i Ittoqqortoormiit om at forebygge konflikter mellem mennesker og isbjørne. I takt med, at isen trækker sig tilbage, øges risikoen for uønskede nærkontakter – især i yderdistrikterne. Derfor patruljerer byens isbjørnepatrulje dagligt uden for jagtsæsonen, når skolen starter i august og frem til slutningen af året. Patruljerne foregår om morgenen mellem kl. 6 og 8, og igen om eftermiddagen, så børn og voksne trygt kan bevæge sig til og fra skole og arbejde.
Hvis en isbjørn observeres tæt på eller i byen, rykker to trænede patruljemedlemmer ud med snescooter eller ATV og bruger ikke-voldelige metoder som høje lyde, kraftigt lys og signalpistol til at afskrække bjørnen. Projektet er et eksempel på lokal kapacitetsopbygning og bygger på tillid, lokalt ansvar og respekt for både mennesker og dyreliv. Målet er klart: at undgå fatale ulykker i en Arktis-region under hastig forandring.
Isbjørneberedskabet
Arktis er epicenter for klimaforandringer. Temperaturen stiger fire gange hurtigere end det globale gennemsnit, og havisen trækker sig fortsat tilbage. Det efterlader isbjørnene med færre jagtmuligheder, og i deres søgen efter føde kommer de tættere på menneskelige bosættelser – også i nye egne af Grønland, hvor møder mellem mennesker og isbjørne tidligere har været sjældne.
WWF Grønland udvikler derfor løbende et nationalt beredskab for isbjørnehåndtering i samarbejde med lokalsamfund, kommuner og myndigheder. Indsatsen omfatter kortlægning af behov, udvikling af retningslinjer, udbredelse af værktøjer og oplysning om isbjørneadfærd. Målet er at skabe viden, tryghed og handlekraft lokalt – så fatale konflikter kan undgås.
Arctic Biodiversity Initiative
WWF arbejder for at styrke Arktis’ modstandskraft og biodiversitet gennem samarbejde og fælles handling – og det er målet med Arctic Biodiversity Initiative (ABI). Gennem ABI har WWF igangsat en særlig indsats, der sikrer, at projekter i Alaska, Canada og Grønland kan styrke beskyttelsen af biologisk mangfoldighed og økologiske processer i Arktis’ havområder. Denne indsats er ikke kun finansiel, men også strategisk: ABI bygger bro mellem videnskab og lokal praksis, mellem internationale ambitioner og arktiske samfund, og mellem moderne forskning og oprindelig viden.
I Grønland har denne støtte gjort det muligt at gennemføre projekter, der hjælper med at bevare marine økosystemer – for eksempel ved at fremme bæredygtig turisme og sikre, at naturens skrøbelighed værnes med respekt for lokale værdier. ABI er dermed et konkret udtryk for WWF Global Arctic Programmes ambition om at skabe inkluderende og lokalt forankrede løsninger, der går fra kortlægning til handling.
Arctic Marine Litter
Med klimaforandringerne følger mere skibstrafik, længere isfri perioder og stigende pres på havmiljøet. Samtidig driver store mængder plastaffald og tabt fiskegrej – såkaldt “ghost gear” – ind i Grønlands farvande med strøm og is.
I Arctic Marine Litter-projektet arbejdede WWF Grønland med at kortlægge, samle og analysere plastaffald i Sydgrønland. Lokale fiskere har bl.a. deltaget i at bjærge tabte net og redskaber mens børn og unge hjalp med strandrensninger. Projekterne bidrog til ny viden om affaldets oprindelse og konsekvenser – og var en del af WWF’s globale Clean Arctic Alliance. Indsatsen har styrket opmærksomheden på behovet for både forebyggelse, oprydning og internationalt samarbejde om at beskytte Arktis’ havmiljø.
Marine SABRES i Grønland
Et sundt hav er forudsætningen for liv i Arktis – og for fremtidens mad, kultur og økonomi. Derfor arbejder WWF for, at beslutningstagere i Grønland får adgang til brugbare værktøjer og data, der gør det muligt at beskytte havets biodiversitet uden at glemme samfundets behov.
Marine SABRES er et EU-støttet forskningsprojekt, hvor WWF Grønland tester metoder til økosystembaseret forvaltning. Projektet forbinder lokal viden med international forskning og skal på sigt gøre det lettere for Grønland at etablere marine beskyttede områder (MPA’er), hvor mennesker og natur begge tages i betragtning.
Det er et vigtigt skridt mod en havforvaltning, der både er ambitiøs, inkluderende og arktisk funderet.
Arctic Youth Dialogue
Grønlands unge er fremtidens beslutningstagere, vidensbærere og forvaltere af Arktis. Med Arctic Youth Dialogue skaber WWF et rum for unge stemmer – både i lokalsamfundene og i de internationale forhandlinger, hvor fremtiden for Arktis bliver formet.
Projektet inviterer unge fra hele Arktis til at dele erfaringer og idéer, udvikle færdigheder i debat og bæredygtighed, og kobles med globale processer gennem rejser, workshops og netværk.
Målet er ikke blot at inddrage – men at opbygge reel indflydelse og ejerskab i en tid, hvor Arktis forandres hurtigt og uigenkaldeligt.
WWF Grønland | Nuukullak 2-002, 3900 Nuuk, Greenland | allaffik@wwf.dk