Tilstanden i de danske farvande er kritisk for en lang række fisk og naturtyper i havet. Bevæger man sig blot få kilometer ud fra kysterne, er en af de primære presfaktorer fiskeri med bundslæbende redskaber.

Ved at udpege trawlfrie områder i de indre danske farvande vil regeringen give naturen en chance for at genoprette sig. Regeringens udspil er en del af de igangværende fiskeriforhandlinger, der har til formål at fremtidssikre dansk fiskeri.

Men hvis indsatsen for alvor skal gøre en forskel for fiskebestandene og den generelle biodiversitet i havet, bør flere områder omfattes af forbuddet mod bundslæbende fiskeri.

”Det er positivt, at regeringen vil beskytte Bælthavet og flere vigtige områder i Kattegat, men havets tilstand er desværre alvorligt forringet. Hvis vi skal give fiskebestandene og havnaturen en reel chance for at komme sig, er det nødvendigt at udlægge flere trawlfrie områder, hvor der er vigtige levesteder for fisk at sikre,” siger Maria Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Knap halvdelen af den danske havbund er ifølge DTU Aqua blevet udsat for fiskeri med bundslæbende redskaber i perioden 2017-2022, hvilket svarer til et areal på størrelse med Danmarks samlede landareal.

Trawlforbud i Kattegat og Vadehavet

I det fælles udspil foreslår organisationerne, at der udover regeringens forslag til trawlfrie områder udpeges yderligere to områder i det sydlige Kattegat samt hele Vadehavet til trawlfrie områder. Det er afgørende hvis vi skal nå at redde sårbare arter som torsk, rødspætter og rokker og en lang række andre fisk.  Fælles for de foreslåede områder er, at der i dag finder intensivt trawlfiskeri sted, og der samtidig er store naturværdier og potentiale for genopretning af både fiskebestande og levesteder til stede.

”Vores udspil vil sammen med regeringens forslag give den danske havnatur rigtig gode betingelser for at komme sig efter mange årtiers påvirkning fra fiskeri med bundslæbende redskaber. Vi ved, at effekten af trawlfrie områder smitter positivt af på resten af havet, og derfor kommer forslaget hele vores havnatur til gode,” siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Mikkel Aarø-Hansen og fortsætter:

”Men det afgørende for effekten af tiltagene er, at vi faktisk formår at udpege de trawlfrie områder på steder, hvor der allerede fiskes med bundslæbende redskaber, og hvor naturen har en chance for at komme sig. Derfor anbefaler vi også, at Folketinget hjælper fiskerne i den omstilling, der på kort sigt vil gå ud over fiskerne, men på lang sigt vil komme både dem og hele Danmark til gode.”

Fiskerne skal hjælpes over i et skånsomt fiskeri

Udpegningen af trawlfrie områder vil på kort sigt have økonomiske konsekvenser for de fiskere, der i dag fisker med bundslæbende redskaber i områderne.  Forslaget om yderligere tre trawlfrie områder fra Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden vil ifølge organisationernes beregninger medføre et økonomisk tab på kort sigt på op mod 30 mio. kroner årligt for de berørte fiskere. På længere sigt, med forbedret havnatur og genoprettede fiskebestande, vil der dog være potentiale for at fiskerne kan få et rentabelt fiskeri med skånsomme fiskeredskaber.

Derfor bør fiskerne støttes til at omlægge til et mere skånsomt fiskeri. Der har siden 2014 været muligheder for støtte til omstilling, men organisationerne anbefaler en mere skræddersyet støtte ved etablering af et specifikt faciliterings- og omstillingsprogram, der skal bistå de fiskere, der berøres af udlægningen af trawlfrie områder.

Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden anbefaler desuden, at udpegningen af trawlfrie områder følges op af et generelt krav om fuldt dokumenteret fiskeri i fiskerierhvervet. Dette vil også komme fiskeriet til gode, da det vil bane vejen for en betydelig regelforenkling, bedre forskningsdata og mindske bifangst.

En sådan samlet indsats vil kunne få meget stor betydning for genopretningen af biodiversiteten og fiskebestandene i Danmarks indre farvande og kystnære områder.