Vi kæmper for
- tiger

Et kattedyr med god appetit

Tigeren er den største af alle kattedyr og er kamufleret så godt af dens striber, at den er svær at få øje på i græsset og mellem træerne. De jager alene og nedlægger deres byttedyr som for eksempel hjort og vildsvin i baghold. En tiger kan spise op til 40 kg kød ad gangen men til gengæld går der også over en uge mellem dens måltider.

Den største tiger er amurtigeren, også kaldet den sibiriske tiger, som kan veje over 300 kg. Den mindste tiger er sumatratigeren, hvor hunnen vejer op til 90 kg. Fælles for alle underarterne er, at hannen altid vejer mere end hunnen.

Huntigere føder to eller tre unger hvert andet år. Hvis alle ungerne dør, føder hun ofte et kuld til inden for fem måneder.

Ungerne bliver selvstændige i løbet af andet år og er kønsmodne, når de er mellem tre og fem år gamle. Det er dog langt fra alle tigerunger, der når så langt – hver anden tigerunge bliver ikke mere end to år gammel. I naturen bliver tigere op til 26 år gamle.

Den mangler steder at leve

Ifølge en stor undersøgelse fra 2007 har tigerne på 100 år mistet hele 93 % af deres oprindelige levesteder, primært som følge af menneskelige aktiviteter.

Hovedsageligt er skovrydning til fordel for landbrug, plantager og udviklingsmæssige aktiviteter som udbygning af vejnet de største syndere. Det er et stort problem for tigere, som skal bruge et areal på mellem 20 og 100 kvadratkilometer til deres territorier. Samtidig bliver tigernes byttedyr også ramt af at levestederne forsvinder, så det bliver sværere for tigerne at finde føde.

En anden stor trussel for tigere er krybskytteri. Hver enkelt del fra tigeren – fra knurhår til hale – bliver handlet på det illegale marked. Delene bliver bl.a. brugt i traditionel medicin og er et statussymbol i nogle asiatiske kulturer. I Indokina og Kina er krybskytteriet særligt omfattende.

Kombinationen af nedgang i antallet af byttedyr kombineret med større menneskelig aktivitet i skovene samt krybskytteri har bevirket at tusindvis af hektar skov nu er totalt rømmede for tigre.

Det gør WWF

• WWF har med den globale plan Tx2 et mål om at fordoble antallet af tigere inden 2022. Planen udføres sammen med myndighederne i tigernes lande og skal kortlægge udbredelsen af tigere og skræddersy lokale løsninger til hvordan vi kan bevare tigerne.
• For den bengalske tiger går det allerede fremad, da Indiens tigerbestand er steget med 50 % siden 2004. Det skyldes bedre forvaltning og bedre beskyttelse af det truede dyr i tigerreservater og andre beskyttede områder i Indien.
• WWF Danmark arbejder bl.a. i Dawana Tenasserim-landskabet på grænsen mellem Thailand og Myanmar. Dette landskab er enormt rigt på biodiversitet og et perfekt levested for den indokinesiske tiger. Området trues lige nu af øget plantagedrift, skovhugst og planerne om at bygge en stor vej på tværs af landskabet, der kan få store konsekvenser for tigerne. WWF arbejder for at påvirke processen og få myndigheder og entreprenører til at lave vejen, så den skader naturen, dyrelivet og ikke mindst tigerne mindst muligt.
• WWF’s arbejde for at beskytte og forbinde tigrenes levesteder er baseret på grundige videnskabelige analyser. Disse består konkret i overvågning af tigrene og deres byttedyr med kamerafælder og grundige analyser af skovdække og landskaber – blandt andet ved hjælp af satellitbilleder.
• Endvidere anvender WWF nyudviklet teknologi, som analyserer og modellerer den bedste planlægning af landskabet ud fra forskellige værdier som biodiversitet, kulstoflagring, ferskvandsbeskyttelse og lokale indtægtsmuligheder i forhold til f.eks. etablering af nye veje eller plantager.