For 100 år siden var der over 100.000 tigere i naturen. I dag er der under 4.000 tilbage. Tre ud af ni kendte underarter er uddøde og en fjerde – den Sydkinesiske tiger – er ikke set i naturen siden 1970. Men der er håb for tigeren, for WWF har søsat en mission, der skal fordoble antallet af vilde tigere inden 2022. For første gang er alle tigrenes hjemlande gået sammen om at vende tigerens tilbagegang.
Tigeren er den største af alle kattedyr og er kamufleret så godt af dens striber, at den er svær at få øje på i græsset og mellem træerne. De jager alene og nedlægger deres byttedyr som for eksempel hjort og vildsvin i baghold. En tiger kan spise op til 40 kg kød ad gangen men til gengæld går der også over en uge mellem dens måltider.
Den største tiger er amurtigeren, også kaldet den sibiriske tiger, som kan veje over 300 kg. Den mindste tiger er sumatratigeren, hvor hunnen vejer op til 90 kg. Fælles for alle underarterne er, at hannen altid vejer mere end hunnen.
Huntigere føder to eller tre unger hvert andet år. Hvis alle ungerne dør, føder hun ofte et kuld til inden for fem måneder.
Ungerne bliver selvstændige i løbet af andet år og er kønsmodne, når de er mellem tre og fem år gamle. Det er dog langt fra alle tigerunger, der når så langt – hver anden tigerunge bliver ikke mere end to år gammel. I naturen bliver tigere op til 26 år gamle.
Den bengalske tiger, der er den mest talrige underart af tigere med ca. 2.500 individer, lever i tropiske og subtropiske skove, græsområder og mangroveskove i Indien, Nepal og Bangladesh.
Den sjældne indokinesiske tiger lever i tropiske og subtropiske skove i Thailand, Myanmar, Laos og Vietnam. Den sydkinesiske tiger frygtes at være uddød i naturen og findes formegentlig kun i fangenskab. Dens oprindelige levested er våde skove i det sydøstlige Kina.
Der findes knap 500 amurtigere i tempereret skov i det kolde Rusland og ved grænsen til Kina.
Den malaysiske tiger findes udelukkende i tropiske skove på den malaysiske halvø, mens sumatratigeren lever i tropiske skove og sumpområder på øen Sumatra i Indonesien.
Ifølge en stor undersøgelse fra 2007 har tigerne på 100 år mistet hele 93 % af deres oprindelige levesteder, primært som følge af menneskelige aktiviteter.
Hovedsageligt er skovrydning til fordel for landbrug, plantager og udviklingsmæssige aktiviteter som udbygning af vejnet de største syndere. Det er et stort problem for tigere, som skal bruge et areal på mellem 20 og 100 kvadratkilometer til deres territorier. Samtidig bliver tigernes byttedyr også ramt af at levestederne forsvinder, så det bliver sværere for tigerne at finde føde.
En anden stor trussel for tigere er krybskytteri. Hver enkelt del fra tigeren – fra knurhår til hale – bliver handlet på det illegale marked. Delene bliver bl.a. brugt i traditionel medicin og er et statussymbol i nogle asiatiske kulturer. I Indokina og Kina er krybskytteriet særligt omfattende.
Kombinationen af nedgang i antallet af byttedyr kombineret med større menneskelig aktivitet i skovene samt krybskytteri har bevirket at tusindvis af hektar skov nu er totalt rømmede for tigre.
En tiger kan veje alt fra cirka 75 kg til 325 kg. Hannen er naturligt større end hunnen, men vægt kommer også an på art og geografi. Hunnen vejer som regel mellem 75 til 165 kg, mens hannen typisk vejer 100 til 306 kg. En nyfødt tigerunge vejer mellem 800 gram til 1.600 gram.
En tiger er cirka mellem 2,2 meter og 3,3 meter. Kropslængden kan blive op til 2,9 meter, mens halelængden er blevet målt op til 1,09 meter.
Amurtigeren er den største tiger i verden og kan veje over 300 kg, mens sumatratigeren er den mindste.
En tiger kan leve op til 15 år vildt i naturen, men bliver sjældent mere end 10 år. I fangenskab kan tigeren blive helt op til 26 år.
Alle verdens tigere lever i Asien i forskellige regioner. Tigerne kan findes i følgende lande: Indien, Nepal, Bangladesh, Thailand, Myanmar, Laos, Vietnam og Rusland, Kina og Nordkorea.
Tigerne færdes oftest i forskellige slags skove, heriblandt regnskove, sumpskove, nåleskove. Men de er også at finde på savanner.
Tigeren er den største art af store katte i verden. Den er kendetegnet ved sin muskuløse krop, stribede pels, skarpe tænder og kløer samt deres evne til at svømme godt.
Tigeren er kødæder, og spiser blandt andet hjorte, antiloper, vildsvin, vandbøfler, vildokser, næsehornsunger og elefantunger, bjørne, leoparder og krokodiller.
Tigerens latinske navn er Panthera tigris
Ja, tigeren er moderat truet. I løbet af de sidste 100 år har tigeren været i kraftig tilbagegang. Dengang var der over 100.000 tigere i naturen. I dag lyder tallet på under 4000 tigere.
Man inddeler tigere i to underarter: fastlands- og ø- tigeren.
Fastlandtigeren (Panthera tigris tigris) inkluderer amurtigere, bengalske tigere, sydkinesiske tigere, indokinesiske tigere og malaysiske tigere. Den kaspiske tiger tilhørte også denne underart, men den er nu uddød.
Ø-tigerunderarten (Panthera tigris sondaica) inkluderer kun Sumatra-tigrene, som den eneste overlevende. Bali- og Java-tigrene, der engang var en del af denne underart, er desværre uddøde.
Tigeren, verdens største kattedyr, varierer i størrelse og udseende afhængigt af art og region. Voksne amurtigere i det kolde nord vejer op til 325 kg og kan nå kropslængder på op til 2,9 meter. På den anden side er sumatratigere, kun 75-140 kg med en hoved-torso-længde på omkring 1,4 meter. Pelsfarverne spænder fra lysegul til mørkerød på ryggen og hovedet og fra ren hvid til beige på undersiden. Sorte og hvide tigere, sjældne i naturen, er resultatet af mutationer.
Tigere er muskuløse rovdyr med karakteristiske striber og et imponerende tandsæt. De bevæger sig med deres stødabsorberende potesåler og på tæer for hurtig løb. Deres hjørnetænder er lange og dybt forankret i kæbeknoglen. Kløerne er skarpe og buede, og kan trækkes tilbage i hviletilstand. Tigere har en veludviklet synssans og en ru tunge, som er dækket af tornelignende papiller.
Tigere spiser udelukkende kød. Udvalget af byttedyr er relativt stort og varierer afhængigt af udbredelsesområdet. Byttedyrene, tigerne går efter, kan være store som små. Det er både vilde kvæg, der vejer om mod et ton til mindre aber eller fugle. I sjældne tilfælde kan tigere endda angribe unge elefanter og næsehorn samt krokodiller.
En tiger har succes ved hver tiende jagt. En voksen tiger dræber cirka et større byttedyr en gang om ugen. Dette bliver i gennemsnit til mellem 40 og 65 om året. Tigere jager alene og hovedsageligt ved daggry, skumring eller om natten. De er kendetegnet ved at være nogle snigende og lurende jægere. For at kunne nedkæmpe et byttedyr har de brug for et overraskelsesmoment. På jagten sniger de sig lydløst tæt på eller ligger på lur efter deres bytte ved et lovende sted, såsom et vandhul. Bagholdsangrebet sker med lynets hast med en kort spurt. Tigere kan nå hastigheder på op til 60 km/t. Med ét hop kaster de sig over byttet, river det ned og, afhængigt af byttets størrelse, dræber de det med et hals- eller nakkebid.
Når de holder fast i deres bytte, virker kløerne som fiskekroge, da krumningen forhindrer dem i at glide. Nogle gange, inden de begynder at spise deres bytte, trækker tigere dyret hen til et mere beskyttet sted eller ind i skyggen. Når de spiser, starter tigrene med bagparten af deres bytte. Tiger spiser typisk uregelmæssigt, da de ikke kan forudsige deres jagtsucces. Derfor kan de spise flere gange deres gennemsnitlige daglige fødebehov i ét stort måltid og op til 20 procent af deres egen kropsvægt i kød på en nat.
Tigre er naturligt polygene. Det betyder, at hannerne ikke har én fast partner og parrer sig med flere hunner. Omvendt parrer hunnerne sig normalt kun med én han. Hunnerne bliver kønsmodne omkring tre-fireårsalderen, og hannerne når de er fire til otte år gamle. Mens tigerne i troperne og subtroperne ikke har nogen fast parringssæson, fødes ungerne i de tempererede klimaer typisk om foråret.
Hunner uden afkom er klar til at parre sig omkring en til to gange om måneden. Her bruger de duftmærker til at tiltrække hannerne. Når partnerne mødes, reagerer tiger-hunnerne i første omgang defensivt. Denne reaktion aftager, som de vænner sig til den nye han. Når hunnen er klar, parrer hannen og hunnen sig cirka 17 til 52 gange om dagen i flere dage. Årsagen til de talrige parringer er, at tigre, ligesom alle andre katte-arter, har det, der kaldes induceret ægløsning. Det betyder, at ægløsning kun udløses af parring.
Efter en drægtighedsperiode på omkring 103 dage fødes et til syv, normalt to til tre unge dyr, på et afskærmet sted. Ungerne er blinde og hjælpeløse ved fødslen. I løbet af deres første måned, vokser ungen markant. De fødes med en vægt på omkring 785 til 1.610 gram. Denne vægt firdobles på bare en måned. I begyndelsen holder moderen sig tæt på ungerne, da de ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Moderen lærer dem gradvist at forfølge og jage. Fra omkring 15 måneders-alderen strejfer drengene af og til alene rundt. I en alder af 12 til 18 måneder kommer de permanente hjørnetænder frem, som de unge tigere har brug for at kunne klare sig selv.
Når de runder de 18 til 28 måneder, forlader de endelig deres mors territorium for at gå på jagt efter deres eget territorium. Ofte på det tidspunkt har hunnen et nyt kuld. Mens hunungerne bliver i nabolaget, flytter hanungerne længere væk. Faderen har ingen del i at opdrage ungerne. Af og til observeres det kun, at han deler sit bytte med sin familie.
Dødeligheden af tigerunger er omkring 60 procent. Tigre er i stand til at formere sig, indtil de er omkring ti til 14 år gamle. Hunnerne opdrætter op til fem kuld i deres levetid. Af disse opnår i gennemsnit fire til fem unge uafhængighed, og to når seksuel modenhed. Reproduktiv succes varierer meget blandt mænd. Hvis en han formår at overtage et territorium og kan holde det i lang tid, er antallet af hans afkom, der opnår uafhængighed, op til 27.
I første halvdel af det 20. århundrede udgjorde trofæjagt den største trussel mod tigrene. I dag står tigerne overfor alvorlige udfordringer som krybskytteri, tab af levesteder og eskalerende konflikter mellem mennesker og tigere. Traditionel asiatisk medicin, især i Kina, har i mere end 1.000 år skabt en stor efterspørgsel efter tigere. Her anses næsten alle kropsdele for at have helbredende egenskaber. Selvom der er indført globale forbud mod jagt, handel og brug af tigere, fortsætter illegalt krybskytteri på grund af overtro om tigrenes helbredende kræfter.
I perioden 2000-2018 blev mindst 2.359 tigere og deres produkter konfiskeret i tigerdistributionsstaterne. Thailand, Laos, Vietnam og Kina er i dag bekymrende markeder for ulovlig handel med tigere. Selvom Kina har indført dødsstraf for krybskytteri og implementeret et nationalt handelsforbud i 1993, fortsætter problemet med illegal jagt og efterspørgsel efter tigerdele. Over 200 tigerfarme i øst- og sydøstasien, med anslået 7.000-8.000 tigre, udgør også en trussel mod tigerbestanden, da de kan bidrage til illegal handel og udgør en udfordring i bekæmpelsen af kriminalitet.
Tab af levesteder er også en trussel mod tigernes overlevelse. Menneskelig aktivitet, såsom skovrydning, vej- og boligbyggeri samt landbrugsudvikling, truer de tilbageværende tigerhabitater. Fragmentering af levesteder truer tigrene med sygdomme og indavl. Samtidig ødelægger ulovlig skovhugst og skovbrande tigernes levesteder og påvirker også byttedyrs-bestanden. Konflikter mellem mennesker og tigere intensiveres, når tigerne mister deres territorium til menneskelig udvikling, hvilket resulterer i drab af tigre som reaktion på angreb.
Før i tiden udgjorde trofæjagt også en alvorlig trussel mod tigerne. Fra midten af det 19. århundrede, under britisk kolonistyre, blev tigerjagt populær og påvirkede markant tigerpopulationerne. Efter 1947 blev trofæjagt åben for internationale jægere, hvilket førte til en betydelig nedgang i tigre. En kombination af jagt og eksport af tigerskind bidrog til en dramatisk reduktion i tigerpopulationen.
Bag det idylliske billede af turister, der nusser tigere i thailandske tigerattraktioner, skjuler der sig en dybt bekymrende praksis. Med dobbelt så mange tigre i fangenskab som i naturen, udnyttes lovlige tigerfarme til illegal handel og dyremishandling. Turister betaler uvilligt for en oplevelse uden at vide, at tigerne bag kulisserne holdes i små bure, er lænket og hyppigt er bedøvet.
Opdrættede tigere udgør en alvorlig trussel mod vilde bestande og underminerer bevaringsarbejdet. Trods turisternes tro på at støtte tigerne ved at besøge attraktionerne, kan opdrættede tigere aldrig overleve i naturen, og deres indavlede DNA udgør yderligere fare.
Der er stadigvæk en voksende handel med tigere og deres dele på det sorte marked. Denne handel opretholdes især af medicin lavet af tigerknogler. Dette skaber en ond cirkel, hvor både opdrættede og vilde tigre lider under efterspørgslen fra en magtfuld overklasse.
WWF arbejder i samarbejde med regeringen og World Animal Protection for at forbedre forholdene for tigere i fangenskab og bekæmpe illegal handel. Målet er at udfase den skadelige praksis med tigerfarme og redde de vilde tigre fra udslettelse.
Turister spiller en central rolle ved at være opmærksomme forbrugere og støtte bæredygtig turisme. Ved at informere og øge bevidstheden kan vi bidrage til at skabe en fremtid, hvor tigre ikke lider for underholdningens skyld.
Tigere har brug for sikre områder for at trives, og vores arbejde med at beskytte og forbinde deres levesteder er baseret på nøje videnskabelige analyser. WWF vælger omhyggeligt steder at fokusere vores kræfter, hvor tigerne har den bedste chance for at komme sig og overleve i lang tid, baseret på den bedste tilgængelige viden.
Disse udvalgte steder inkluderer vigtige veje, der forbinder forskellige områder, hvor tigerne lever. Vores arbejde involverer at hjælpe lokalsamfund med at beskytte særlige områder, samarbejde med partnere for at tage sig af de vigtigste områder for tigere og sikre, at mennesker og vilde dyr lever sammen uden konflikter. Vi fokuserer også på at håndtere problemer, der opstår, når der bygges veje og bygninger i områder, hvor tigrene lever.
For at sikre, at vores bevaringsarbejde i tigerområder er effektivt, bruger vi noget kaldet Conservation Assured Tiger Standards (CA|TS). Disse standarder sætter nogle grundlæggende regler for at sikre, at vores bevaringsindsats for tigere er vellykket på lang sigt og følger de bedste metoder. Lige nu arbejder ni ud af de 13 lande, hvor tigere lever, på at bruge CA|TS eller snakker om at være med, og to steder har allerede fået godkendelse ved at gøre alt det, der kræves.
Læs mere om tigeren og WWF’s bevaringsindsatser her (engelsk)
WWF har i løbet af 12 år investeret mere end 200 millioner dollars. Disse har finansieret aktiviteter spredt over 10 landekontorer, 14 landskaber og 50 heartlands. Selvom vi i årenes løb har opnået fremgang, er tigerbestanden i dag stadigvæk truet. Tigernes historiske levesteder er skrumpet til blot fem procent.
Der er kun 3200 tigere tilbage i hele verden. Tab af levesteder og krybskytteri gør, at tigerne rammer et historisk lavpunkt. Til sammenligning var der ca. 100.000 tigere i den vilde tur for 100 år siden.
WWF indkalder de 13 nationer med vildtlevende tigere for at lave en handlingsplan. Resultatet bliver til TX2 (Tigers Times Two). Målet er at fordoble antallet af vilde tigere inden 2022.
Topmødet er et historisk vendepunkt i tigerbevarelse. Vigtige beslutningstagere fra de lande, hvor der lever vilde tigere, forpligter sig til at kæmpe for at opnå målet om at fordoble antallet af vilde tigere inden 2022. Planen bliver bl.a. finansieret med 127 millioner dollars og en stor lånepakke fra Verdensbanken til nogle af tigerlandene
WWF er med til at stifte et partnerskab for at udvikle et Spatial Monitoring and Reporting Tool (SMART), som er et værktøj, der kan hjælpe ”site managers” og rangers med at inddrive viden om illegale aktiviteter og gør det muligt for dem at reagere proaktivt på trusler om krybskytteri. Data som observationer af vilde dyr og ulovlig aktivitet logges i SMART-app’en og hjælper rangers med at tilpasse deres patruljering baseret på data om hvor truslerne og tigerne befinder sig.
Indsatser for at redde tigerne i samarbejde med lokalbefolkningen og rangers resulterer i at der ikke er en eneste tiger, der bliver dræbt af krybskytter i Chitwan Nationalpark i Nepal i hele 2011.
Et nyt styrings-og måleværktøj bliver lanceret, som kan hjælpe tigerlandene med bedre at styre og måle deres indsatser for vilde tigere. The Conservation Assured Tiger Standars – CATS – er et program, der er designet til at fastlægge ”best practice” for forvaltning af tigernes levesteder.
Skovene i Philibhit Forest Division bliver anerkendt som vigtigt tigerhabitat og skovene får ny status som beskyttede områder. Hvorfor er det et stort skridt?
Myanmars skove er en kæmpe mulighed for at redde vilde tigere. Samtidig kommer tredjedel del af alle handlede tiger-dele gennem Myanmar. Åbningen af kontoret i Myanmar gør det muligt både at beskytte de steder, hvor tigeren lever og slå hårdt ned på handlen med tigere.
WWF’s kamerafælder fanger billeder af en sibirisk tigerfamilie i Wangqing, Kina, som er de første optagelser af arten så dybt inde i landet. Samme år melder Rusland om en fremgang af den samme art fra 502 individer i 2005 til 540 individer.
Efter et århundrede med en nedadgående kurve, er antallet af vilde tigere på vej op. Der er nu. Ca. 3890 vilde tigere. I 2010 var tallet 3200.
Ved konventionen om international handel med truede vilde dyr og planter annoncerer Laos planerne om at udfase tigerfarme og landene afviser Kinas forslag om at fjerne eksisterende krav til tigerfarme.
Kina annoncerer at de vil skabe en ”Northeast Tiger and Leopard National Park”, som er 60 procent større end Yellowstone Nationalpark. Parken har til formål at beskytte kritiske små bestande af den sibiriske tiger og leoparden.
Kazakhstan indgår en aftale med WWF om at re-introducere vilde tigere til Ili-Balkhash regionen. Det sker i et område, hvor den sidste vilde tiger blev registreret for 70 år siden. Området har kapacitet til at understøtte 120 vilde tigere.
Yangon-regionen blev den første region i Sydøstasien, der er på vej til at blive fri for illegal handel med vilde dyr.
I Kazakhstan gør man klar til genudsættelse af tigeren ved at genudsætte Bukhara-hjorte (3 hunner og to hanner). Forventningen er, at hjortebestanden er vokset til 200 i 2025, hvor reintroduktionen af tigere vil begynde.
I midten af 2018 lancerede WWF-Malaysia et initiativ kaldet ”Project Stampede”, som drastisk øgede antallet af patruljehold bestående af lokalbefolkningen. De udfører patruljer, fjerner snarer og indsamler data om krybskytteri. Indsatsen er en succes og reducerer antallet af snarer drastisk
Nye tal viser, at den sidste tiger i Laos højst sandsynligt døde i 2013 eller 2014.
WWF lancerer et landskabsprogram i Sumatra, der bl.a. indeholder samarbejde med lokalbefolkningen, patruljer, rådgivning i bæredygtig udnyttelse af skove m.m. alt sammen udført i områder, hvor tigertallene har været faldende.
En koalition af online tech-virksomheder går sammen, fjerner og blokerer tre millioner annoncer og andet indhold, der har forbindelse til ulovlig handel med vilde dyr.
En snarekrise ødelægger dyrelivet i Sydøstasien og øger risikoen for zoonotiske sygedomme til mennesker advarer en ny rapport fra WWF. Rapporten anslår for første gang antallet af snarer i de beskyttede områder i regionen og det anslås at 12,3 millioner snarer tømmer skovene for vilde dyr i beskyttede områder i Cambodia, Laos og Vietnam.
I januar 2021 bliver to tigere flyttet til Rajaji tigerreservat i Indien i et forsøg på at kickstarte bestanden i området, hvor der ellers ikke har været noget tegn på at dyrene ville reproducere sig. Planen er at flytte fem voksne tigere til området i alt.
32 Sambar hjorte bliver udsat i Mae Wong National Park, Thailand for at understøtte deres nuværende tigerbestand på 160 individer.