For 100 år siden var der over 100.000 tigere i naturen. I dag er der under 4.000 tilbage. Tre ud af ni kendte underarter er uddøde og en fjerde – den Sydkinesiske tiger – er ikke set i naturen siden 1970. Men der er håb for tigeren, for WWF har søsat en mission, der skal fordoble antallet af vilde tigere inden 2022. For første gang er alle tigrenes hjemlande gået sammen om at vende tigerens tilbagegang.
Tigeren er den største af alle kattedyr og er kamufleret så godt af dens striber, at den er svær at få øje på i græsset og mellem træerne. De jager alene og nedlægger deres byttedyr som for eksempel hjort og vildsvin i baghold. En tiger kan spise op til 40 kg kød ad gangen men til gengæld går der også over en uge mellem dens måltider.
Den største tiger er amurtigeren, også kaldet den sibiriske tiger, som kan veje over 300 kg. Den mindste tiger er sumatratigeren, hvor hunnen vejer op til 90 kg. Fælles for alle underarterne er, at hannen altid vejer mere end hunnen.
Huntigere føder to eller tre unger hvert andet år. Hvis alle ungerne dør, føder hun ofte et kuld til inden for fem måneder.
Ungerne bliver selvstændige i løbet af andet år og er kønsmodne, når de er mellem tre og fem år gamle. Det er dog langt fra alle tigerunger, der når så langt – hver anden tigerunge bliver ikke mere end to år gammel. I naturen bliver tigere op til 26 år gamle.
Den bengalske tiger, der er den mest talrige underart af tigere med ca. 2.500 individer, lever i tropiske og subtropiske skove, græsområder og mangroveskove i Indien, Nepal og Bangladesh.
Den sjældne indokinesiske tiger lever i tropiske og subtropiske skove i Thailand, Myanmar, Laos og Vietnam. Den sydkinesiske tiger frygtes at være uddød i naturen og findes formegentlig kun i fangenskab. Dens oprindelige levested er våde skove i det sydøstlige Kina.
Der findes knap 500 amurtigere i tempereret skov i det kolde Rusland og ved grænsen til Kina.
Den malaysiske tiger findes udelukkende i tropiske skove på den malaysiske halvø, mens sumatratigeren lever i tropiske skove og sumpområder på øen Sumatra i Indonesien.
Ifølge en stor undersøgelse fra 2007 har tigerne på 100 år mistet hele 93 % af deres oprindelige levesteder, primært som følge af menneskelige aktiviteter.
Hovedsageligt er skovrydning til fordel for landbrug, plantager og udviklingsmæssige aktiviteter som udbygning af vejnet de største syndere. Det er et stort problem for tigere, som skal bruge et areal på mellem 20 og 100 kvadratkilometer til deres territorier. Samtidig bliver tigernes byttedyr også ramt af at levestederne forsvinder, så det bliver sværere for tigerne at finde føde.
En anden stor trussel for tigere er krybskytteri. Hver enkelt del fra tigeren – fra knurhår til hale – bliver handlet på det illegale marked. Delene bliver bl.a. brugt i traditionel medicin og er et statussymbol i nogle asiatiske kulturer. I Indokina og Kina er krybskytteriet særligt omfattende.
Kombinationen af nedgang i antallet af byttedyr kombineret med større menneskelig aktivitet i skovene samt krybskytteri har bevirket at tusindvis af hektar skov nu er totalt rømmede for tigre.