ET AMBITIØST PARTNERSKAB DER BESKYTTER OG GENOPRETTER TROPISKE SKOVE
Det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF fokuserer på skovbevarelse og genopretning i fire landskaber med høj bevarings- og biodiversitetsværdi i Uganda, Madagaskar og Vietnam.
Gennem partnerskabet støtter VELUX Gruppen fire projekter, der skal beskytte og genoprette skov og skabe positiv forandring for klima, natur og mennesker. Med partnerskabet finansierer virksomheden en konkret klimaindsats dér, hvor naturen er under pres. Målet er at reducere og fjerne 4,5 millioner ton CO₂ frem mod 2041. Det svarer til omfanget af VELUX Gruppens anslåede historiske CO₂-aftryk fra egne aktiviteter, dvs. Scope 1- og 2-udledninger.
VELUX Gruppen arbejder samtidig med at reducere udledninger fra egne aktiviteter og værdikæder på tværs af Scope 1, 2 og 3. Science Based Targets initiativet har valideret virksomhedens kortsigtede videnskabsbaserede reduktionsmål. De fire projekter, der støttes gennem partnerskabet med WWF supplerer VELUX Gruppens egen dekarboniseringsindsats og bidrager med yderligere klimaindsats uden for virksomhedens værdikæde.
Partnerskabets skovbeskyttelses- og genopretningsprojekter
Partnerskabet omfatter fire projekter, som beskytter og genopretter skov. Hvert projekt er udviklet i samarbejde med lokalsamfund og myndigheder og er tilpasset de konkrete udfordringer det enkelte landskab. Projekterne er designet til at styrke biodiversitet og lokale levevilkår og samtidig sikre, at indsatsen skaber værdi lokalt og at resultaterne er varige.
De fire skovprojekter kombinerer skovbeskyttelse og genopretning. Det sker gennem REDD-aktiviteter, der skal beskytte skove og reducere udledninger fra skovrydning og skovforringelse, og ARR-aktiviteter, hvor skov genoprettes gennem genplantning og naturlig genvækst. Samlet dækker projekterne mere end 450.000 hektar — et område, der svarer til mere end halvdelen af Sjælland.
VELUX Gruppens finansielle bidrag har gjort det muligt at udvikle og igangsætte projekternes implementering, og virksomheden vil også være engageret gennem hele implementeringsfasen. Da projekterne rækker ud over VELUX-WWF partnerskabets omfang og tidshorisont, arbejder WWF og VELUX Gruppen nu på at få flere partnere med, så beskyttelsen og genopretningen af skovområderne kan skaleres på tvær af landskaberne over tid.
Læs mere om de fire projekter herunder.
Hvorfor arbejder partnerskabet med skovprojekter?
Hvert år forsvinder mere en 10 millioner hektar skov på verdensplan – som følge af afskovning – især i tropiske områder. Skove spiller en afgørende rolle i klimaindsatsen. Når skove beskyttes, bliver det kulstof, der allerede er lagret i træerne, i skoven i stedet for at blive frigivet som CO2 . Når skove genoprettes, kan de samtidig optage mere CO2 fra atmosfæren over tid, efterhånden som træer og anden vegetation vokser. Sunde skove er også afgørende for biodiversitet, vandkredsløb og lokale temperaturer. Skove giver skaber samtidig grundlag for mad, indkomstmuligheder, materialer og medicinske ressourcer – både lokalt og globalt.
Hvordan arbejder WWF?
Lokale interessenter spiller en central rolle i WWF’s tilgang til skovbevarelse og genopretning. Derfor udvikler og gennemfører WWF projekterne i samarbejde med lokale partnere og interessenter. Projekterne er udviklet sammen med relevante interessenter, og det tætte samarbejde med lokale regeringer, skovmyndigheder og lokalsamfund har været afgørende for at sikre, at projekterne er godt forankrede og kan skabe varige resultater.
WWF’s Environmental and Social Safeguards Framework (ESSF) sætter rammen for, hvordan miljømæssige og sociale risici identificeres, vurderes og håndteres gennem både projektdesign og implementering. Hvor det er relevant, omfatter det anvendelsen af princippet om frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC) for at sikre, at oprindelige folk og lokalsamfund bliver meningsfuldt informeret og konsulteret og kan deltage i beslutningsprocesser, der påvirker deres landområder, rettigheder og levevilkår.
WWF’s følger en intern tilgang til naturbaserede løsninger for klimamitigering, som er møntet på at skabe stor effekt og høj kvalitet. Partnerskabets skovprojekter er derfor designet til at skabe tre typer resultater på én gang: de skal bidrage til klimamitigering, beskytte og genoprette biodiversitet og styrke lokale levevilkår og lokalsamfunds modstandsdygtighed.
VELUX Gruppens ambitioner
VELUX Gruppen har sat mål om at reducere CO2-udledninger fra egne aktiviteter (scope 1 og 2) med 100 % og udledninger fra værdikæden (scope 3) med 25 % inden 2030, med 2020 som basisår. Målene er verificeret af Science Based Targets initiativet (SBTi). VELUX-WWF partnerskabet går videre end VELUX Gruppens arbejde med at reducere udledninger fra egne aktiviteter og værdikæde.
I partnerskabet med WWF, finansierer VELUX Gruppen skovbeskyttelse og genopretning med et mål om at reducere og fjerne 4,5 millioner ton CO2 frem mod 2041. Dette afspejler VELUX Gruppens samlede scope 1- og 2-udledninger siden virksomheden blev grundlagt i 1941. Ambitioner bygger på en solid metode til at beregne virksomhedens historiske CO2-udledninger siden grundlæggelsen i 1941. Metoden og beregningerne blev udviklet af konsulentvirksomheden Carbon Trust i 2020.
Projekternes tidslinje og klimaeffekt
I partnerskabets første fase er der blevet udviklet projektplaner og sat aktiviteter i gang i Uganda, Madagaskar og Vietnam. Alle fire skovprojekter er nu under implementering
De fleste skovbevarelsesaktiviteter er påbegyndt, mens alle skovgenopretningsaktiviteter forventes gennemført inden for de første 10 år af implementeringen. Det betyder, at genopretningen forventes afsluttet i 2030 for det første projekt og i 2036 for det sidste.
Det tager dog tid, før de fulde klimafordele viser sig. Nyligt genoprettede skove skal vokse, før de kan optage større mængder CO₂ fra atmosfæren. På samme måde tager det tid, før beskyttelsestiltag er fuldt etablerede og kan reducere afskovning effektivt. Derfor forventes CO₂-fjernelser og undgåede udledninger at stige gradvist over projekternes levetid.
Som grafen nedenfor viser, kommer de største klimafordele efter den primære implementeringsfase. Selvom de fleste aktiviteter gennemføres i det første årti, vil klimaeffekten fortsætte med at vokse i mange år. Partnerskabets mål om at reducere og fjerne CO₂ forventes derfor at blive nået i 2041.
Skovprojekterne finder sted i dynamiske landskaber, og derfor vil forholdene uundgåeligt ændre sig i løbet af projektperioden. Som svar på ændringer i for eksempel myndighedsprioriteter, pres på arealanvendelse eller udviklingen i politikker for CO2–markeder kan WWF og VELUX Gruppen tilpasse projektdesign, aktiviteter eller tilgange til CO2–regnskab tilsvarende og vil vurdere dem ud fra de samme integritetsprincipper, som er beskrevet ovenfor.
Genopretningen af 1.576 ha. naturlig skov er gået i gang i samarbejde med lokalsamfund. Samtidig støtter projektet levebrødsaktiviteter som biavl og klimasmart landbrug, der giver lokale familier alternative indkomstmuligheder og dermed mindske presset på skovene. I 2026 igangsætter projektet genopretningen af yderligere 550 ha. skov. Derudover skal der udvikles en strategi for at reducere konflikter mellem mennesker og vilde dyr, og støtten til alternative levebrødsaktiviteter i lokalsamfund.
I Madagaskar har lokalsamfundsgrupper igangsat genopretning af 290 hektar nedbrudte mangrover og naturlig regeneration af 232 hektar.
I 2026 vil projektaktiviteterne omfatte lokale konsultationer om planen for fordeling af projektfordele, underskrivelse af en lokalsamfundsaftale om projektaktiviteter, udvikling af biavlsaktiviteter og installation af meteorologiske stationer.
Projektet er i opstartsfasen og har modtaget en tidlig godkendelse fra myndighederne. Genopretning af 160 hektar skov er påbegyndt i Vietnam.
I 2026 vil projektet i Vietnam igangsætte genopretning af yderligere 100 hektar. Derudover vil der blive etableret en biodiversitetsbaseline, og alternative levebrødsaktiviteter vil blive igangsat.
Partnerskabet har igangsat det porteføljens fjerde projekt i det nordlige Madagaskar. Projektet fokuserer på skovbeskyttelse.
Opbygning af robuste skove gennem langsigtet genopretning
At levere klimaeffekt gennem skovprojekter med høj integritet kræver grundigt arbejde i komplekse landskaber, hvor både natur, mennesker og arealanvendelse spiller en rolle. Resultaterne afhænger ikke kun af træerne, men også af de lokale forhold, det pres skovene er under, og de beslutninger, der former landskabet over tid.
Derfor er skovprojekterne designet til at skabe klimaresultater, der er reelle, varige og ikke blot flytter problemet et andet sted hen. Det kræver et solidt projektdesign, effektiv implementering på stedet, langsigtet ansvar for resultaterne og åben rapportering.
Læs mere om, hvordan projekterne håndterer fire centrale integritetsrisici: additionalitet, permanens, lækage og ansvarlige claims. Projekterne fokuserer på landskaber, hvor WWF’s erfaring og partnerskaber kan gøre en konkret forskel.
Additionalitet betyder, at man skal kunne dokumentere, at klimaeffekten er reel og ikke ville være sket uden projektet. Det sikres blandt andet ved at fokusere på landskaber, hvor skovene er under tydeligt pres, bruge anerkendte CO₂-standarder og metoder og sikre, at udsagn om klimaeffekten afspejler projektets bidrag og passer til den lokale kontekst.
Permanens betyder, at risikoen for, at klimafordelene går tabt igen, skal minimeres. Det kan for eksempel handle om at forebygge tab som følge af ændret arealanvendelse, ikke-bæredygtig brug af skovressourcer, mangelfuld forvaltning eller brand. I projekterne arbejder WWF med at mindske denne risiko gennem langsigtet tilstedeværelse i landskabet, løbende monitorering og aktiviteter, der styrker lokal forvaltning, lokalsamfunds deltagelse og landskabets modstandsdygtighed.
Lækage betyder, at man skal undgå, at afskovning eller skovforringelse blot flytter fra ét område til et andet. WWF håndterer denne risiko ved at forankre projekterne i bredere landskabsprogrammer. Her arbejder WWF og partnere ikke kun i de enkelte projektområder, men også med de bagvedliggende årsager til skovtab og med at koordinere aktiviteterne med den bredere planlægning af arealanvendelse.
Ansvarlige claims handler om at være tydelig og transparent om, hvordan klimaeffekten bliver målt, rapporteret, delt og anvendt. Det handler også om klart at beskrive, hvilken rolle partnerskabet har spillet i at skabe grundlaget for disse resultater. Derfor vil partnerskabet rapportere resultater og claims åbent og i tråd med relevante standarder og regnskabssystemer. Verificerede CO₂-reduktioner og -fjernelser vil ikke blive brugt til at modregne VELUX Gruppens udledninger.
Måling og verificering af effekt
Partnerskabets skovprojekter vil blive vurderet af uafhængige tredjeparter. Hvor det er muligt og relevant, er Verras Verified Carbon Standard (VCS) den foretrukne løsning. VCS er et udbredt certificeringssystem, der skal sikre, at skovkarbonprojekter er korrekt designet, målt og uafhængigt verificeret, før der udstedes CO₂-kreditter. Partnerskabet forventer også at bruge Verras Climate, Community and Biodiversity (CCB) Standard, som vurderer, om projekterne skaber reelle fordele for lokalsamfund, natur og klima.
Certificering afhænger af ekstern gennemgang, godkendelse fra relevante myndigheder og den landespecifikke klimalovgivning. Hvis Verra’s VCS og CCB ikke er den bedste løsning for et konkret projekt, kan partnerskabet vælge en anden anerkendt standard eller uafhængig verificeringsproces, som giver samme niveau af troværdighed, gennemsigtighed og sikkerhed.
Den 20-årige partnerskabsportefølje giver WWF en unik mulighed for at følge og forstå de langsigtede effekter på klima, biodiversitet og lokalsamfunds levevilkår. Monitorering, Evaluering og Læring (MEL) giver de systemer og værktøjer, der skal til for at definere relevante indikatorer og indsamle, analysere og dokumentere resultater — fra fjernmåling og vildtkameraer til undersøgelser i lokalsamfundene. Det er med til at sikre, at de rapporterede resultater er solide og kan verificeres.
Ud over at følge fremdriften hjælper periodiske evalueringer WWF med at forstå, hvad der virker, hvad der ikke virker, og hvorfor. Den viden bruges løbende til at forbedre både de enkelte projekter og den samlede portefølje af skovprojekter. MEL-aktiviteterne følger projekterne gennem hele deres livscyklus og fortsætter gennem den 20-årige partnerskabsperiode — og i nogle tilfælde også efterfølgende — for at vurdere, om resultaterne bliver fastholdt over tid.
MEL-arbejdet ledes af medarbejdere på WWF’s landekontorer i de berørte projektlande og landskaber og understøttes af specialister fra WWF Verdensnaturfonden inden for blandt andet CO₂, geospatial analyse, biodiversitet og socioøkonomiske målemetoder.
Brug af klimaresultater
Partnerskabet har som mål at få emissionsreduktioner og CO₂-fjernelser fra de fire skovprojekter verificeret. Som beskrevet er den foretrukne tilgang, at projekterne vurderes efter anerkendte standarder som Verras Verified Carbon Standard (VCS), så klimaeffekten verificeres uafhængigt.
VELUX Gruppen vil ikke bruge verificerede CO₂-enheder fra partnerskabet til at modregne egne udledninger. Hvis der udstedes CO₂-kreditter, er det hensigten, at de skal annulleres frem for at blive handlet. På den måde kan klimafordelene ikke bruges eller gøres krav på af andre. Partnerskabets ambition er desuden, at de klimafordele, projekterne skaber, bidrager til en bredere klimaindsats — blandt andet ved at støtte værtslandenes klimamål.
Bag partnerskabets projekter
Data på denne side er afstemt mellem WWF Danmark og VELUX Gruppen, og indholdet opdateres mindst én gang om året i juni. For mere information kontakt venligst programlederen for partnerskabet, Trine Glue Doan, på t.doan@wwf.dk. Ved presseforespørgsler kan pressechef i WWF Verdensnaturfonden, Mai-Britt Noe kontaktes på mai-britt.noe@wwf.dk eller telefon: +45 2893 6328.