Naturglæde

Vi mennesker påvirker naturen, men naturen påvirker i høj grad også os. Når man er i kontakt med naturen, kan man opleve en følelse af tilfredshed, velvære og glæde. Naturglæden kan opstå, når man går en tur i skoven, bader ved stranden, lytter til fuglesang, ser en flot solnedgang eller meget andet. At tilbringe tid i naturen har nemlig en imponerende lang række positive effekter på vores mentale helbred. Vidste du for eksempel, at en gåtur i naturen kan mindske stress og angst? Det sænker hjerterytmen og gør den mere stabil.

Naturen gør os glade

Adgang til rig natur påvirker vores livsvilkår, gør os gladere og i bedre humør.

En dansk undersøgelse viser at børn, der vokser op med minimal adgang til grønne områder, har 55 procent større risiko for at udvikle psykiske lidelser i løbet af livet. Et andet studie viser, at mennesker bliver meget bedre til at løse kreative opgaver, når de er ude i naturen.

Derudover gør eksponering for smuk natur os mere gavmilde, venlige, samarbejdsvillige og tillidsfulde over for andre mennesker samt reducerer stress. Vildt, ikke?

Når naturen giver tilbage

En uroplaget barndom fik TV-vært, Puk Elgård, til at søge ud i naturen. Det gav hende et uundværligt frirum, som har fulgt hende op i voksenlivet. Den 52-årige tv-vært siger selv, at hun har fået så meget af naturen, men nu er det tid til at give tilbage.

Læs artiklen her

Tre eksempler på naturglæde

Naturen giver Emil ro i hovedet

”Når jeg er derhjemme, så kan jeg godt blive deprimeret. Eller mine tanker er meget negative og sådan noget,” fortæller Emil.

”Men når jeg er på en fototur ude i naturen en hel dag, så sker der bare et eller andet, jeg er bare flyvende.”

Læs mere om Emils forhold til naturen.

Naturen hjalp Cecilie med hendes stress fra skolen

Cecilie Kristiansen er 20 år og går i 3.g. Sammen med andre unge valgte hun at kaste sig ud i fire dages naturterapi i et eksperiment for at se, om naturen kan hjælpe unge med stress.

Hvordan gik eksperimentet?

Emil har brugt stort se al sin tid på sommerfugle

For 24-årige Emil Blicher Bjerregård er der intet, der giver
en større lykkefølelse end at se en sjælden sommerfugl.

“Jeg aner ikke, hvordan det er at tage stoffer, men jeg gætter på, det måske er lidt samme følelse, jeg fik i kroppen den dag.”

Læs om Emils vildeste sommerfugleoplevelse.

Ideer til avisen

Brainstorm om oplevelser

Lav en brainstorm om oplevelser, I har haft i naturen – både herhjemme eller ude i verden.

Brug brainstormen som idégenerator for artikler I kunne skrive om naturens positive effekter på mental
sundhed.

Giv anmeldelser

Findes der en naturrelateret aktivitet i dit nærområde? Tag ud og skriv en anmeldelse af den til avisen.
Måske kan du interviewe en, som deltager i aktiviteten, og høre hvad de får ud af aktiviteten.

Har I spørgsmål

I er velkomne til at kontakte WWF, hvis I har spørgsmål til jeres artikler. Send en mail med jeres spørgsmål til mediekonkurrence@wwf.dk, og vi vender tilbage til jer hurtigst muligt.