Naturen er løsningen

Når vi forbedrer og beskytter natur, så løser det også ofte store samfundsudfordringer. Naturen kan være et værktøj til at bekæmpe klimakrisen, sikre fødevaresikkerhed, skabe jobs og meget mere. Aktiviteter og projekter, der ved at forbedre naturen også løser en række andre samfundsudfordringer, kalder man for naturbaserede løsninger. Et eksempel kunne være plantning af træer, der reducerer varmebelastning fra klimaforandringer, men også skaber levesteder for forskellige dyr, filtrerer partikler og støv, reducerer støj og forbedrer menneskers sundhed og livskvalitet.

5 projekter, hvor naturen er løsningen

Fra Egå til Uganda findes der rigtig gode eksempler på naturbaserede løsninger, der både gavner biodiversitet og mennesker. Uanset om det er en grøn mur tværs gennem Afrika eller en dansk sø, der renser skidtet væk, så har de det til fælles, at naturen skaber værdifulde løsninger på centrale samfundsmæssige udfordringer.

Vi har samlet fem cases, som I kan dykke ned i.

Se dem her

 

Naturen kan sikre os en bæredygtig fremtid

Her er nogle videoer, der forklarer de lidt kringlede begreber som naturbaserede løsninger, økosystemer og energistrømme.
Når I har set dem, er det forhåbentlig lidt lettere at arbejde med.

 

Se, hvordan beskyttelse og genopretning af natur løser lokale samfundsmæssige udfordringer.

Hvordan er det egentlig økosystemer og energistrømme hænger sammen? Det kan du blive klogere på her.

I denne video kan du høre mere om, hvordan naturbaserede løsninger er nøglen til at løse mange kriser.

Ide til avisen

Tænk kreativt

Lav en infografik, tegneserie, en krydsogtværs eller noget helt fjerde,
der beskriver, hvad naturbaserede løsninger er.

Gå på opdagelse

Læs casen om Egå Engsø og undersøg, om I har nogle projekter i jeres lokalområde, der arbejder med naturbaserede løsninger. Skriv en artikel om det.

Har I spørgsmål?

I er velkomne til at kontakte WWF, hvis I har spørgsmål til jeres artikler. Send en mail med jeres spørgsmål til mediekonkurrence@wwf.dk, og vi vender tilbage til jer hurtigst muligt.