Syv truede arter vi mistede i 2022
Hvad har en kinesisk spadestør og en Mauritiusand tilfælles? De blev begge erklæret uddøde i 2022 og er blot to ud af en række arter, vi netop officielt har sagt farvel til for altid.
Har du hørt om en syv meter lang spadestør, der kan veje helt op til 450 kg? Måske ikke. Og nu er det desværre for sent at opleve den i naturen. I 2022 gik spadestøren og flere andre arter nemlig fra at være truede til at være erklæret uddøde.
Det viser data fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN, som løbende monitorerer verdens truede dyrearter.
Vi har udvalgt syv arter, som vi synes, fortjener et sidste kig her.
1. Den kinesiske spadestør (Psephurus gladius)
Foto: Wei Qiwei via Global Times
Den op til syv meter lange kinesiske spadestør svømmede rundt i Asiens længste flod, Yangtze, siden dinosaurernes tid. Den brugte sin lange snude, der ligner et sværd, til at lokalisere sit bytte. Men massefiskeri og byggeri af dæmninger blev dens endeligt. Den blev sidst set i 2003, og i 2022 blev den officielt erklæret uddød.
2. Frøen Taudactylus acutirostris
Foto: Hal Cogger via frogid.net.au
Frøen, der målte op til tre centimeter og tidligere var udbredt i Australien, har en karakteristisk spids snude. Over en femårig periode forsvandt den næsten fuldstændig, og den blev senest set i 1987. Forskere mener, at arten blev ramt af svampesygdommen chytridiomycosis, som også udryddede andre frøarter. Forskere vurderer, at sygdommen accelererede på grund af klimaforandringer.
Sådan hjælper vi Danmarks mindste frø
3. Mauritiusanden (Anas theodori)
Foto: Julian P. Hume med H. Glyn Young og Simon J. Tonge via Wikimedia Commons
Indtil for 129 år siden var der stor usikkerhed om, hvorvidt Mauritiusanden eksisterede. Op gennem det 17. århundrede berettede forbipasserende søfarende om at have set anden, men først i 1893, da man fandt dens knogler, fik man syn for sagen. IUCN erklærede i 2022 arten for uddød.
4. Frøen Litoria nyakalensis
Foto: Stephen Richards via frogid.net.au
Frøen levede i kraftige vandløb i de tropiske australske regnskove. Som haletudse gravede den sig ned i det løse sand for at undgå strømmen. Forskere har siden 1990 ledt efter arten – desværre uden held. De mener, at svampesygdommen chytridiomycosis også var skyld i denne frøarts forsvinden.
5. Fisken Labeobarbus reinii
Foto: The Trustees of the Natural History Museum, London
Denne fiskeart, der hører til gruppen barber, levede frem til 2001 i floderne, der forbinder den marokkanske ørken og Atlanterhavet. Men forurening fra de omkringliggende byer og byggeri af dæmninger gjorde floderne ubeboelige for den lille fisk, der i 2022 blev erklæret uddød. Samme år annoncerede den marokkanske regering, at man vil bygge yderligere 45 dæmninger over de kommende år.
6. Coote’s snegl (Partula cootei)
Den nært beslægtede Partula suturalis-snegl. Foto: Simon J. Tonge via Wikipedia
Partula cootei-sneglen var én af flere minisneglearter i Fransk Polynesien, som desværre forsvandt på grund af invasive arter. Det er både et tab for biodiversiteten og evolutionsforskningen, fordi de enkelte sneglearter hver især har tilpasset og udviklet sig til livet på hver enkelt ø. Sneglene har også stor kulturel betydning, da skallerne blandt andet bliver brugt til smykker og kroner og som gaver ved ceremonier.
7. Elfenbensspætten (Campephilus principalis)
Foto: Arthur A. Allen via Wikipedia
I over 60 år var elfenbensspætten helt forsvundet, men i 2005 dukkede den igen op i en skov i den amerikanske delstat Arkansas. Siden har ingen set den, og i 2021 erklærede de amerikanske myndigheder fuglen for uddød. Enkelte fugleentusiaster påstår at have set fuglen, men indtil beviset foreligger, vil elfenbensspætten fortsat være på listen over uddøde arter.
Kæmp for de truede arter sammen med WWF
562 arter kan være forsvundet
Ifølge et nyt studie er 562 arter på IUCN’s liste over truede arter ikke set i over 50 år. Det drejer sig om 137 padder, 257 krybdyr, 38 fugle og 130 pattedyr, som derfor kan være uddøde.
Det høje tal skyldes især, at det er lettere at påvise en arts eksistens end at bevise, at den er uddød.
Hvorvidt disse arter reelt er uddøde eller fortsat lever i det skjulte i naturen, kan kun tiden – og forskningen – vise.
