Tæl Danmarks pindsvin 12. august

Danmarks Pindsvin

Bliv klogere på pindsvin

Det europæiske pindsvin, med det videnskabelige navn Erinaceus europaeus, er et ud af 17 arter af pindsvin i verden. Men pindsvinet er den eneste piggede pattedyrart i Danmark.

Pindsvinets meget særprægede udseende gør det let at kende fra andre dyrearter. Det har nemlig 5.000 til 8.000 cremefarvede til brune pigge på ryggen og brungrå hår på resten af kroppen. Pindsvinet har forbløffende lange ben, der kommer til syne, når det beslutter sig for at løbe. Til gengæld er dets hale meget kort.

Pindsvinet tilhører familien Erinaceidae, som har en underfamilie, Erinaceinae, der består af fem nulevende slægter: Atelerix, Hemiechinus, Mesechinus, Paraechinus og Erinaceus, som det europæiske pindsvin tilhører. Det europæiske pindsvin (Erinaceus europaeus) findes i de fleste lande i Europa (Danmark, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, England, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz og Østrig), men også helt ind i den nordlige del af Rusland.

Derudover blev pindsvinet introduceret til New Zealand i 1870’erne af engelske nybyggere. Pindsvinene i New Zealand har det lige lidt for godt, da der ikke rigtig er nogen rovdyr, der spiser pindsvinene. Derfor er man i visse områder af New Zealand nødt til at regulere pindsvinebestanden, da de, blandt andet ved at spise æg, har en negativ indflydelse på særligt bestanden af landets jordrugende fugle.

LEVESTEDER UDSEENDE ADFÆRD LYDE REDER ALDER FØDE FJENDER SYGDOM FORSKNING TIPS OG TRICKS

Pindsvinets levesteder

Pindsvinet kan leve i en lang række forskellige habitattyper – både i midtbyen, landbrugsområder og skoven, og det er generelt udbredt i hele Danmark, med undtagelse af nogle få mindre øer. Dog viser forskningen, at pindsvinet i lang højere grad end tidligere opholder sig nær menneskelig bebyggelse, og at det særligt er i villakvartererne, at de trives, da det intensiverede landbrug gør det sværere for pindsvinene at klare sig i de landlige områder. Dr. Pindsvins forskning fra Danmark viser, at et pindsvin i byerne typisk lever og færdes i et område på 10-14 villahaver.

Pindsvinets udseende og størrelse

Et voksent pindsvin er omtrent 20-30 cm langt og er dækket af mellem 5.000 til 8.000 skarpe pigge, som hver er 2-3 cm lange. Piggene er lavet af keratin, det samme materiale som menneskers hår og negle, og indeholder ikke nerver. Pindsvinene fælder gradvist deres pigge, hvorefter nye vokser ud, ligesom vi fælder vores hår.

Pindsvinets pigge er et forsvar mod de rovdyr, der spiser pindsvin. Når et pindsvin føler sig truet, kan det rulle sig sammen til en tæt, stikkende bold. Pindsvinet har nemlig en særlig muskel, der gør, at det kan rulle sig sammen til en kugle.

Når pindsvineungerne fødes, er deres pigge gemt lige under huden, men de kommer frem kort tid efter fødslen. Ungerne når at skifte pigge to gange inden de får “voksenpigge”. De første pigge er hvide og ret bløde. Det næste hold pigge, som er mere brune, kommer frem når ungerne er cirka 3-4 dage gamle og til de er cirka 14 dage gamle. Når ungerne bliver selvstændige omkring syv-ugers-alderen, har de fået pigge, der minder om voksenpiggene, men de er lidt kortere. De fleste selvstændige pindsvineunger har udskiftet alle deres pigge til voksenpigge, når de går i dvale for første gang.

Hale

Pindsvinet har en kort hale på omtrent 2 cm, der ofte er gemt under alle piggene.

Ben og poter

Pindsvin har forbløffende lange ben på omkring 10 cm i længden. De er som regel skjult under alle piggene, men når pindsvinet beslutter sig for at løbe, bliver de lange ben meget synlige. Pindsvinet har fem fingre på hver pote, med klør, som gør at de kan løbe, grave i jorden og sågar klatre en smule, hvis det er nødvendigt.

Sanser

Pindsvinet ser ikke så godt. Derfor er det meget afhængigt af lugtesansen og hørelsen, når det skal færdes i mørket og lede efter bytte.

Ører

Pindsvinet har korte ører, der er dækket af pels.

Vægt

Sunde og raske voksne pindsvin vejer typisk mellem 700 gram til 1.500 gram. Hannerne er ofte større end hunnerne. Når ungerne bliver selvstændige og forlader deres mor, når de er cirka 7 uger gamle, vejer de som regel mellem 200-250 gram. De nyfødte unger vejer typisk omkring 25 gram.

Farver

De fleste pindsvin i Danmark er brune i forskellige nuancer, både på huden og piggene og i pelsen. Nogle pindsvin kan også have pigmentforandringer i huden, så der er områder på huden, der er lyserøde. Det kan eksempelvis være en pote, der er delvist lyserød og delvist brun. En sjælden gang kan man være heldig at se et pindsvin med lyserød eller lysebrun snude.

Pindsvinets adfærd

Pindsvin lever solitært, og har ikke territorier. De accepterer hinandens tilstedeværelse i haverne, men de kan være aggressive over for hinanden, hvis de skal konkurrere om samme madskål eller mage. Det eneste tidspunkt, hvor pindsvin lever sammen, er, når pindsvinemor passer sine unger.

Pindsvin er nataktive, og vil typisk være fremme fra skumringstiden til solen står op. Under parringssæsonen kan deres aktivitetsperioder godt være længere. Et pindsvin, som er fremme om dagen, har ikke nødvendigvis brug for hjælp. Det kan have ligget i en rede, som blev forstyrret, og derfor have valgt at flytte sig for at skifte rede. Pindsvinemor kan også have behov for at søge føde i løbet af dagen, da hun skal bruge ekstra meget energi på at amme sine unger. Når ungerne bliver 3-4 uger gamle, begynder pindsvinemor at tage dem med ud af reden for at lære dem at klare sig i naturen. Disse ture foregår også tit om dagen. De selvstændige pindsvineunger kan også finde på at søge føde om dagen, da de skal have meget ekstra næring for at kunne vokse sig store og tykke og blive klar til deres første vinterhi. Men det er vel ikke så forskelligt fra teenagere – de er også sultne døgnet rundt? Derfor er det vigtigt altid at vurdere, om et pindsvin reelt har brug for hjælp, hvis det er fremme i dagslys. Se eventuelt ”Hjælp et sygt, tilskadekommet eller forældreløst pindsvin” for mere information.

Et voksent pindsvin går typisk cirka 1 km per nat, men under parringssæsonen, eller andre særlige omstændigheder, kan de bevæge sig op til 3 km på en nat! Dr. Pindsvins undersøgelser af pindsvineungers adfærd i villakvartererne viste, at pindsvinene i gennemsnit levede i områder, der bestod af 10 haver, men at dette tal steg til 14 haver i løbet af sommeren og parringssæsonen. Normalt er det areal hannerne gennemsnitligt lever i, større end hunnernes, men størrelsen på disse arealer, også kaldet home ranges, varierer meget fra land til land, tidspunkt på året, og baseret på målemetoden. Jo bedre et levested, der er tale om – for eksempel med masser af føde, gode steder at lave reder, og fravær af rovdyr, der kan spise pindsvin, desto mindre et home range-areal er der behov for. I Dr. Pindsvins studie af pindsvineunger i villakvartererne, fandt hun, at home range-størrelsen var 1,5 hektar om efteråret og op til 6,5 hektar i parringssæsonen om sommeren. Andre studier fra landområder i Danmark viste gennemsnitlige home ranges for voksne hanner på 96 hektar (lige knap 1km*1km)!

Hjælp et sygt, tilskadekommet eller forældreløst pindsvin

Hvis du har fundet et pindsvin, der ser ud til at have brug for hjælp, kan du kontakte en række af foreninger, der er godkendt af Miljøstyrelsen til at pleje pindsvin. Det er nemlig ikke lovligt at pleje pindsvin i Danmark uden tilladelse. Det er en foranstaltning der er truffet, for at sikre den bedst mulige pleje til de syge, tilskadekomne eller forældreløse pindsvineunger, da denne indsats også spiller en rolle i bevarelsen af pindsvinene i naturen.

Hvornår har et pindsvin brug for hjælp?

Hvis pindsvinet har sår eller andre skader
Hvis pindsvinet virker svækket, ustabilt på benene, ikke kan holde balancen, vælter om på siden i et forsøg på at bevæge sig, eller løber i cirkler
Hvis pindsvinet ligger passivt fremme, og ikke flytter sig efter kort tid, eksempelvis 15 minutter (pindsvin solbader ikke)
Hvis pindsvinet ser meget tyndt ud
Hvis pindsvinet har spy eller maddiker siddende på kroppen
Hvis der er tale om én eller flere pindsvineunger, der stadig er afhængige af deres mor (under 200 gram), som er blevet forældreløse. De vil ofte forsøge at kalde efter deres mor, og det lyder som om de fløjter
Hvis pindsvinet er fremme om dagen, kan det være et tegn på, at der er noget galt- dog kan det også bare være et pindsvin, hvis rede er blevet forstyrret under havearbejde, som derfor bare skifter rede. I disse tilfælde skal man, gerne i samråd med pindsvineplejere, vurdere, om pindsvinet reelt har brug for hjælp

Du kan kontakte:

Dyrenes Beskyttelse
Vagtcentral på telefonnummer 1812

Pindsvinevennerne i Danmark
Vagttelefonen 30 14 16 65

Pindsvineplejerne
Vagttelefonen 22 98 60 70

Pindsvinehospitalet
Vagttelefonen 28 74 13 70

Ring hellere en gang for meget hvis du er i tvivl, så personalet kan rådgive dig.

Tips og tricks med Dr. Pindsvin

Her kan du få gode råd til at skabe en pindsvinevenlig have af Danmarks eneste pindsvineforsker, Sophie Lund Rasmussen.

Se alle videoer

Giv pindsvinene fri passage til haven

Pindsvin har brug for gode redesteder

Lav en kvasbunke til pindsvinene

Hvordan lyder et pindsvin?

Hvad siger et pindsvin? Det kan være svært at beskrive, da pindsvin ikke har mange lyde. De vokaliserer ikke særligt meget. Hvis man vil lytte efter et pindsvin, bør man fokusere på lyden af pindsvinet, der bevæger sig igennem beplatningen, samt lyden af pindsvinet, der knaser et insekt, eller bare lyden af et pindsvin, der ”snøffer” rundt i haven.

Når pindsvinet vil beskytte eller forsvare sig, og det typisk er rullet sammen, kan det finde på at hvæse ved at puste kraftige luftstød ud mellem tænderne.

Pindsvineunger, der stadig er afhængige af deres mor, kan finde på at lave fløjtelyde, hvis hun er forsvundet, og de forsøger at kalde på hende.

Nogle gange kan pindsvin lave nogle meget høje lyde, men hvorfor skriger pindsvin? De kan finde på at skrige hvis de er i en tilstand af voldsom smerte eller stress. De skriger også nogle gange af hinanden under kurtiserings- eller parrings-adfærden, hvor hunnerne forsøger at afvise hannerne. Det kan lyde meget voldsomt og uhyggeligt.

Pindsvinets reder

Pindsvin har ofte flere dagsreder, som de skifter imellem. Nogle gange kan de bruge den samme rede adskillige uger i træk, og andre gange skifter de nærmest rede dagligt. Det er meget forskelligt. Under vinterhiet er pindsvinets rede (hibernacula) af en bedre kvalitet end dagsrederne. De skifter typisk rede 1-2 gange i løbet af vinteren, men Dr. Pindsvins forskning har vist, at nogle pindsvin kan skifte rede op til 8 gange på en vinter!

Hvor gammelt kan et pindsvin blive?

I Det Danske Pindsvineprojekt undersøgte Dr. Pindsvin danske pindsvins alder, ved at tælle årringe i mikrotynde tværsnit af 388 døde pindsvins kæbeknogler. Disse årringe dannes, når pindsvinene ligger i dvale. Så ved at tælle hvor mange årringe, der er i knoglen, kan man se hvor mange gange et pindsvin har været i hi, og derved hvor gammelt, det er.

Undersøgelsen viste, at pindsvinenes gennemsnitlige levetid var 2 år. Til gengæld slog de danske pindsvin også verdensrekorden for videnskabeligt bekræftet alder hos et europæisk pindsvin! Tidligere var rekorden 9 år i pindsvin fra Irland, men i Det Danske Pindsvineprojekt fandt man individer, der blev henholdsvis 10, 11, 13 og 16 år gamle!

Kan man købe pindsvin?

Det europæiske pindsvin er et vildt dyr og er fredet i Danmark. Det er derfor strengt forbudt at holde europæiske pindsvin som kæledyr. Derfor er europæiske pindsvin ikke til salg. Hvis man gerne vil have pindsvin i haven, kan man tiltrække dem ved at sørge for at gøre sin have pindsvinevenlig. Se guide her.

Hvis der ikke er pindsvin i nærområdet, der tiltrækkes af den pindsvinevenlige have, kan man overveje at skrive sig op til at modtage pindsvin, der har været i pleje, og skal genudsættes efter endt pleje. Pindsvinene skal dog som udgangspunkt genudsættes nøjagtigt, hvor de kom fra. I nogle tilfælde er dette ikke muligt/forsvarligt, og derfor kan pindsvineplejerne ved lejlighed have brug for pindsvinevenlige haver i lokalområdet, hvor pindsvinene oprindeligt kom fra, til genudsætning. Tag kontakt til din lokale pindsvineplejer for at blive skrevet på en venteliste til at modtage pindsvin, der har været i pleje.

Hvad spiser pindsvin?

Som udgangspunkt består pindsvinets kost primært af insekter, snegle og orme, men de kan også finde på at spise ådsler, æg, og levende dyr såsom unger af fugle eller gnavere, tudser og frøer og nedfaldsfrugt. Det hænder, at pindsvin forsøger at fange voksne, levende dyr som for eksempel fugle, men det er formodentlig kun svækkede fugle, som pindsvinene formår at indfange og dræbe.

Pindsvin er særligt glade for sommerfuglelarver, regnorme, biller, ørentviste, tusindben og snegle. Derfor finder man ofte små regnbuefarvede stykker af insekternes skaller, det ydre skelet, kaldet kutikula, i pindsvinelorte. Pindsvin kan også finde på at spise dræbersnegle og æg fra dræbersnegle, men det tyder ikke på at det er deres foretrukne fødevalg, selvom der sikkert kan være individuelle præferencer.

Når pindsvinene søger føde, kan de godt finde på at grave lidt i jorden for at finde deres bytte, men som udgangspunkt graver pindsvin ikke huller i græsplænen.

Nu til dags, hvor forskningen viser, at insekterne forsvinder fra naturen, er det blevet særligt vigtigt at forstå hvad pindsvinene spiser. Derfor skal Dr. Pindsvins forskning forsøge at afdække hvad pindsvins naturlige diæt består af når nu biodiversiteten er blevet langt mindre end tidligere. Det skal gøres ved at undersøge DNA fra byttet i pindsvinelort.

Spiser pindsvin æbler og kattemad?

Hvis man ønsker at hjælpe dem godt på vej i haven, kan man fodre pindsvinene med vand og kattemad. Pindsvin lever af føde med et højt proteinindhold, og derfor er kattemaden et godt supplement til den naturlige kost.

Pindsvin spiser også nogle gange nedfaldsfrugt såsom æbler, men vi ved ikke, om pindsvinene spiser dem for at få fat på de orm og insekter, der sidder i frugten, eller om pindsvinene overhovedet kan fordøje og optage frugtsukkeret. Det skal Dr. Pindsvins forskning forhåbentlig snart give svar på!

Fodring af pindsvin

Du kan med fordel stille vand og kattemad frem til pindsvinene i din have, som et supplement til deres naturlige diæt – særligt i løbet af de tørre somre, hvor pindsvin kan blive dehydrerede. Du kan også sørge for at tiltrække en masse insekter og snegle til haven, så pindsvinene kan finde masser af naturlig føde i din have.

Hvis du fodrer pindsvin, bør du sørge for at holde en rigtig god hygiejne: gør skålene rene og vask hænder, når du har håndteret skålene. Så nedsætter man risikoen for eventuel smitte mellem pindsvinene der deler skålene, men også kæledyr der også drikker og spiser af skålene og deres ejere.

Kommer der flere pindsvin i haven, kan man med fordel lave flere foderstationer, for at undgå, at pindsvinene kommer op at skændes over adgangen til maden. Og hvis man ønsker at udelukke kvarterets katte fra at spise kattemaden, kan man lave særlige foderhuse til pindsvinene, med en indgangstunnel, som kattene ikke kan benytte.

Pindsvin og robotplæneklippere

Pindsvin møder mange farer på deres færd gennem villahaverne. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at gøre din have pindsvinevenlig. Se guide her, for at beskytte vores små nålepuder.

Noget af det farligste pindsvin kan støde på i haverne, er havemaskiner såsom græs-/kanttrimmere, buskryddere og i nogle tilfælde robotplæneklippere. De har alle en form for knive, der kan risikere at skære i pindsvin, når de eksempelvis ligger og sover under en busk om dagen.

Dr. Pindsvin forsker i robotplæneklippernes effekt på pindsvin med det formål at udvikle pindsvinevenlige robotplæneklippere samt at få indført en obligatorisk pindsvine-sikkerhedstest for alle de robotplæneklippere, der skal godkendes til salg på et europæiske marked. En sådan testprocedure vil forhåbentlig også føre til en mærkningsordning, så forbrugere kan guides til at købe de pindsvinevenlige robotplæneklippere. Samtidig arbejder Dr. Pindsvin og hendes forskerhold på at udvikle en pindsvine-crash-test-dummy, der bedst muligt repræsenterer virkeligheden, og kan 3D-printes og dermed bruges i fremtidige tests til at udvikle pindsvinevenlige robotplæneklippere.

Forskningen har vist, at visse af de 18 testede modeller af robotplæneklippere skadede de døde pindsvin, der blev brugt i testene, mens andre modeller ikke gjorde. Der blev kun testet på døde pindsvin, som alle var døde i pleje, da de var for syge til at redde. Resultaterne viste også, at alle maskinerne var nødt til at puffe til de døde pindsvin for at deres sensorer registrerede pindsvinene. Dette fik heldigvis en del af robotplæneklipperne til at skifte retning og køre udenom det døde pindsvin i testen. Målet er naturligvis, at fremtidens robotplæneklipper skal kunne opfatte et pindsvin på afstand og køre udenom. Du kan se Dr. Pindsvin forklare sine forskningsresultater i denne video, og du kan læse den videnskabelige artikel og se resultaterne for de testede robotplæneklippere her. Forskningen foregår løbende, og vi skal nok opdatere jer her på siden, når der kommer nye resultater!

Indtil videre lyder anbefalingen, at man kun lader robotplæneklipperen køre om dagen, hvor der trods alt er mindre risiko for, at den møder et pindsvin, samt at tjekke græsplænen for pindsvin og andre dyr såsom fugleunger, harekillinger eller padder, der kan risikere at komme til skade i mødet med en robotplæneklipper, inden maskinen startes.

Hvordan tiltrækker man pindsvin til haven?

I første omgang er det vigtigt at sikre sig, at pindsvinene har adgang til haven. Hvis man har et massivt hegn, kan man med fordel lave et hul i hegnet på størrelse med en cd, så pindsvinene frit kan bevæge sig ind og ud af haven i deres søgen efter mad og mager.

For at få pindsvin i haven skal man gøre sin have pindsvinevenlig. Download guide her.

Gæt en lort

Hvis du er i tvivl om, om du har pindsvin i haven, er pindsvinets afføring et klart bevis! De efterlader nemlig små ”visitkort” på græsplænen. Men hvordan ser pindsvins afføring egentlig ud? Lorten er ret nem at kende. Den ligner en mini-kattelort og er som regel på størrelse med en spinkel lillefinger. Fordi pindsvin spiser mange insekter, kan man ofte se små dele af regnbuefarvede, skinnende skaller, fra insekternes ydre skelet (kutikula) i pindsvins lort. Der er stor forskel på rotters og pindsvins ekskrementer: Rottelorte er mindre, tyndere, kortere og glatte og ligner ofte, at de nærmest er støbt i en form. Her er nogle billeder af ekskrementer (afføring) fra pindsvin:

Pindsvinets fjender og farer - hvorfor er pindsvinet i tilbagegang?

Pindsvinets værste fjender er helt sikkert mennesker! Både fordi pindsvin bliver kørt over af biler, men også fordi vi mennesker bygger og inddrager pindsvinenes naturlige levesteder. Vores veje og hegn deler landskabet op, så pindsvinene bliver isolerede i mindre, indavlede bestande. Vi mennesker bruger også gift, som kan ophobe sig i pindsvin. Det intensive landbrug er heller ikke godt for pindsvin: de levende hegn, hvor pindsvinene boede, og søgte efter føde, forsvinder, når markerne lægges sammen, og der bliver sprøjtet mod insekter, som pindsvinene spiser. Og så kan de store landbrugsmaskiner også risikere at skade pindsvinene.

Det sker desværre også alt for ofte, at pindsvin skambides af hunde, samt at de kommer til skade i vores haver: Pindsvin kan sidde fast i forskellige net, både fodboldnet og jordbærnet, og få dybe sår, der kan blive inficeret, men kan også sidde fast så længe, at de risikerer at dø af sult og tørst. De kan også blive såret af haveredskaber, hvis de eksempelvis har lavet reder i kompostbunker eller kvasbunker, der bliver endevendt af en skovl eller greb. Nogle pindsvin har også endt deres dage i en flismaskine, fordi de var flyttet ind i en dejlig bunke med haveaffald, og fordi man ikke lige fik tjekket for pindsvin, før kvasbunken blev løftet op i flismaskinen. Det samme gælder de store bunker af haveaffald, som nogle grundejer- og boligforeninger samler på parkeringspladser, hvorefter kommunen bestilles til at fjerne dem. Sådan en bunke bliver bygget op over længere tid, og udgør et perfekt levested for pindsvinene- altså lige indtil den dag, hvor kommunen henter haveaffaldet, og pindsvinet ufrivilligt bortføres til genbrugspladsen, og risikerer at ende sine dage i en meget stor flismaskine. Havemaskiner som græs-/kanttrimmere, buskryddere og visse modeller af robotplæneklippere kan også være farlige for pindsvin. Så er der de famøse bål: for at undgå at futte pindsvinene af, kan man lave bålet på dagen for afbrændingen, eller flytte bålet lige inden det antændes. Det er for at sikre, at pindsvin eller andre dyr ikke er flyttet ind i bunken, samt at de kan få mulighed for at stikke af inden der tændes ild.

Pindsvin kan også falde ned af kældertrapper eller falde ned i huller eller lyskasser – og hvis de ikke kan komme op igen, risikerer de at dø af sult og tørst. Pindsvin kan også drukne i pools eller havedamme hvis kanterne er for høje. Pindsvin er gode svømmere, men hvis de ikke kan komme op af vandet igen, løber de på et tidspunkt tør for kræfter, og drukner.

Derudover er der også visse arter af vilde dyr, der kan finde på at fange og spise pindsvin. Det drejer sig i Danmark om stor hornugle, grævlinger og ræve. Det er dog ikke altid, det sker. Nogle gange kan grævlinger og ræve sameksistere fredeligt med pindsvin, og det ses ovenikøbet, at de deler madskåle, når der fodres med kattemad i haverne.

Pindsvin, lopper og flåter

Pindsvin kan have lopper, men det er i langt de fleste tilfælde en særlig art af lopper, der er tilpasset til at leve på pindsvin. Vælger de at springe på mennesker eller vores hunde og katte, vil de hurtigt forsvinde igen, da de er tilpasset til at leve på pindsvin, og derfor foretrækker pindsvin. Det er vigtigt, at du ikke selv behandler pindsvin mod lopper, da nogle loppemidler kan være livsfarligt giftige for pindsvin. Hvis du ser et pindsvin, der er så hårdt angrebet af lopper, at det er i risiko for at få blodmangel, bør du kontakte en pindsvineplejer, for at få sat pindsvinet i den rette behandling.

Pindsvin kan bære flåter, og de forlader selv pindsvinet, når de har suget tilstrækkeligt med blod. Man bør kun gribe ind og kontakte en pindsvineplejer, hvis pindsvinet har virkelig mange flåter på én gang, da dette kan tyde på at pindsvinet generelt er svækket og har behov for behandling og pleje.

Hvor mange pindsvin er der i Danmark?

Det korte svar er, at det aner vi ikke. Det er derfor vi med kampagnen Danmarks Pindsvin vil indføre en årlig pindsvinetælling, så vi bedre kan overvåge bestanden. Dog viser forskning fra andre europæiske lande, at pindsvinebestanden de fleste steder er i voldsom tilbagegang – eksempelvis op til 75% i landlige områder i England over de sidste 20 år! Du kan læse rapporten her.

Årets gang for pindsvinene i Danmark

Vinterhi

Om vinteren er pindsvinene gået i hi. De ligger i dvale for at spare på ressourcerne, da der ikke er nok mad at finde om vinteren. Det svarer lidt til at pindsvinet går i strømspare-tilstand. Pindsvinet nedsætter sit stofskifte markant i dvalen – helt ned til 2 % af det normale stofskifte! I dvalen holder pindsvinet op med at trække vejret i op mod en time ad gangen (rekorden er 150 minutter uden vejrtrækning!). Normalt trækker pindsvin i hvile vejret cirka 25 gange i minuttet. Pindsvinets hjerte slår cirka 200 gange i minuttet i hvile, når pindsvinet er vågent, men i dvaletilstanden slår hjertet kun cirka 5 gange i minuttet. Pindsvinets kropstemperatur sænkes, så den matcher omgivelsernes – helt ned til omkring 2 grader som det laveste.

Hvornår går pindsvin så i hi? Det er meget forskelligt, da det kommer an på, om der er tale om voksne hanner, hunner eller unger. De voksne hanner deltager ikke i opfostringen af ungerne, så de er som regel i en god foderstand allerede i slutningen af september, hvorefter de går i dvale. De voksne hunner skal have mulighed for at genvinde den optimale vægt inden vinterhiet efter en hård periode med amning og opfostring af ungerne. Derfor er de typisk klar til at gå i dvale i anden halvdel af oktober. Pindsvineungerne skal nå en vis størrelse og vægt inden de går i dvale, men det sker som regel fra midten af november. Dog viser Dr. Pindsvins forskning at pindsvineungerne kan forblive aktive helt ind i midten af december, hvis efteråret er mildt, og der derfor er føde at finde.

Pindsvinene vågner af dvalen omtrent hver 10. dag. De vælger nogle gange at forlade reden for at søge føde eller skifte rede. Dr. Pindsvins forskning viser, at pindsvin kan finde på at skifte rede op til 8 gange i løbet af vinteren! Derfor er det ikke nødvendigvis et dårligt tegn at se et aktivt pindsvin i løbet af vinteren, så længe det virker sundt og raskt. Det kan bare være fordi pindsvinet skifter vinterrede. Dog vil det højst sandsynligt sætte pris på at blive tilbudt kattemad og vand under alle omstændigheder.

Afhængigt af vejret og temperaturen vågner pindsvinene fra deres dvale fra midten af april til midten af maj i Danmark. Nogle gange vågner de op og vælger at gå tilbage i dvale, hvis vejret stadig er for vinterligt, og der derfor ikke er føde nok at finde.

Parringssæson og opfostring af unger

Pindsvins parringstid er typisk i juni og juli måned i Danmark. Det gamle ordsprog: “Hvordan parrer pindsvin sig? Meget forsigtigt” – er ikke helt skævt. Men samtidig er pindsvin promiskuøse, da både hanner og hunner typisk parrer sig med flere. Et kuld pindsvineunger kan derfor have flere fædre!

Ungerne fødes efter cirka 34 dages drægtighed, typisk i slutningen af juli. De voksne hanner deltager ikke i opfostringen af ungerne. Baby-pindsvin vejer cirka 25 gram og fødes uden pigge, der bryder frem fra huden kort tid efter fødslen. De første pigge er helt hvide og bløde. De erstattes efter cirka fem dage af pigge, der er mørkere og hårdere. Når ungerne er cirka to uger gamle, åbnes deres ører og øjne. Deres mælketænder vokser frem efter cirka tre uger, hvor ungerne vejer omtrent 150 gram. Herefter tager pindsvinemor sine unger med ud for at lære at klare sig i naturen, og når ungerne er seks til syv uger gamle, og efterhånden har fået en form for korte voksenpigge, forlader ungerne reden, og bliver selvstændige. Her vejer ungerne typisk cirka 225-250 gram.

Pindsvinets liv måned for måned

Januar - Marts

Pindsvinet er i dvale

April - Maj

Pindsvinet vågner fra dvalen, og skal spise sig runde igen efter dvalen, så de kan blive klar til parringssæsonen

Juni

Parringssæson, hvor især hannerne bevæger sig cirka dobbelt så langt, som normalt, for at finde mager at parre sig med

Juli

Parringssæson, hvor især hannerne bevæger sig cirka dobbelt så langt, som normalt, for at finde mager at parre sig med. I slutningen af juli bliver ungerne som regel født

August

Pindsvinemor passer sine unger, og de voksne pindsvinehanner passer bare sig selv!

September

Pindsvineungerne bliver selvstændige og forlader deres mor. De voksne hanner går typisk i hi fra sidste del af september. De voksne hunner skal spise sig tykke efter at have passet unger, så de kan blive klar til vinterhi

Oktober

De voksne hunner går i hi når de er kommet i ordentlig foderstand efter at have opfostret unger. Dog føder hunnerne nogle gange et kuld nummer to, hvis der er særligt gode forhold det år, i form af et mildt efterår, hvor der er masser af føde at finde, og pindsvinehunnerne forbliver i rigtig god foderstand, og derfor har ressourcer til at få et ekstra kuld.

November

Pindsvineungerne går typisk i dvale fra midten af november, når de har nået en vis størrelse og foderstand, så de kan overleve vinterhiet. Dr. Pindsvins forskning viser, at hvis det sene efterår er mildt, og der derfor stadig er føde at finde, kan ungerne forblive aktive helt ind til midten af december

December

Pindsvineungerne er nu også gået i vinterhi.

Hvad kan du gøre for at hjælpe med at bevare pindsvinene i den danske natur?

Gør din have vild, fuld af biodiversitet og meget pindsvinesikker og -venlig, med adgang til vand og mad og gode reder. Hent guide til pindsvinevenlig have her

Hjælp med at tælle pindsvin. Vores kampagne ”Danmarks Pindsvin” arrangerer årlige pindsvinetællinger, som du kan læse mere om her.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og bliv inviteret til at deltage i fremtidige forskningsprojekter som Dr. Pindsvin vil lave for at gøre os alle klogere på, hvordan pindsvinene har det derude, og hvordan vi bedst hjælper dem.

Vil du vide mere?

Du kan også besøge Dr. Pindsvins YouTube-kanal, Twitter-profil eller Facebook-side, hvor hun lægger foredrag og opdateringer op om sin forskning.

Dr. Pindsvin har indtil videre forsket i vilde og håndopfostrede pindsvineungers adfærd og overlevelse i villakvartererne, stress og personlighed hos pindsvin, overlevelsen hos pindsvineunger der bliver opfostret i pleje, pindsvin og robotplæneklippere, og de danske pindsvins eksponering for gifte, deres genetik, parasitter, alder, tandsundhed, virus og bakterier.

Dr. Pindsvin leder forskningsprojektet Det Danske Pindsvineprojekt: I 2016 indsamlede over 400 danskere i alt 697 døde pindsvin fra hele landet til Dr. Pindsvins forskning, der handler om at bruge de døde pindsvin til at forstå de levende. Forskningen giver et nødvendigt indblik i pindsvinenes trivsel og udfordringer i naturen, for når vi forstår hvorfor pindsvinene er i tilbagegang i naturen, kan vi bedre målrette indsatsen for at bevare dem.

Følg med i forskningen

09/08/2023

Vær med til at påvirke vores planets fremtid

Støt fast Støt med enkeltdonation

Har du spørgsmål til vores støttemuligheder?