05/07/2022

Hanpindsvin har det lettere, men skal passe på i trafikken

Undersøgelser viser, at hanpindsvin i gennemsnit blev ældre end hunnerne, hvilket normalt ikke er tilfældet hos pattedyr, og at flere hanner dør i trafikken, hvilket primært sker i landlige områder, og især i juli måned, som er højsæson for parringer for de små nålepuder.

At hannerne bliver ældre end hunnerne skyldes formodentlig, at det nok bare er lettere at være et hanpindsvin. Pindsvin er ikke territoriehævdende, så hannerne kommer ret sjældent op at slås sammenlignet med andre arter, og så er det hunnerne, der står for at opfostre ungerne alene. Til gengæld dør mange pindsvin desværre i trafikken hvert år, og det sker særligt i løbet af sommeren, når pindsvinene går langt, og krydser flere veje, i deres søgen efter mager.

Vil du lære mere om studiet, kan du læse artiklerne fra Videnskab.dk samt The Conversation, eller se en video, hvor Dr Pindsvin præsenterer resultaterne.

Den videnskabelige publikation kan downloades her: https://www.mdpi.com/2076-2615/13/4/626