Kulstof findes i luft, i sten, i jord, i havet og i hver eneste af dine celler. Alt liv indeholder kulstof, og derfor er det vigtigt at forstå, hvordan kulstof cirkulerer i det, der kaldes kulstofkredsløbet.
Kulstof er det samme som grundstoffet C. Som du kan se på figur 4.1, er kulstof blandt andet bundet i CO2 i atmosfæren. Når planktonalger og andre primærproducenter udfører fotosyntese, binder de en del af atmosfærens kulstof.
Fotosyntese: 6CO2 + 6H2O + lysenergi → C6H12O6 + 6O2
Det kulstof, som er bundet i primærproducenterne, kan passere gennem fødekæderne via konsumenter. Undervejs foregår respiration, hvor kulstof bliver frigivet til atmosfæren i form af CO2.
Respiration: C6H12O6 + 6O2 → 6CO2 + 6H2O
Der er også en pulje af kulstof i undergrunden, som er bundet i dødt organisk materiale, der ikke bliver nedbrudt af konsumenterne i nedbryderfødekæden. Det vil på lang sigt blive omdannet til kul, olie og gas, som vi kan bruge som fossile brændstoffer.
Når vi bruger benzin i bilen eller flyver på ferie, brænder vi fossile brændstoffer af. Det medvirker til, at CO2-indholdet i atmosfæren stiger. Ligesom mange andre gasser kan CO2 opløses i vand. Da der er en ligevægt mellem CO2 i atmosfæren og CO2 i havet, betyder en stigning af CO2 i atmosfæren, at CO2-koncentrationen i havet stiger. Spørgsmålet er, hvordan det påvirker vores havområder.
Når mere CO2 bliver opløst i havet, sker der nogle kemiske reaktioner, som får pH-værdien i havvand til at falde. Man siger, at vandet i havet bliver mere surt, og derfor kaldes processen for forsuring.
Prøv selv at forsure vand.
I fremtiden kan de ændringer, der sker i havets kemi, gøre det sværere for havdyr som snegle, muslinger og koraller at bygge skaller og skeletter af kalk, og derfor kan de få sværere ved at klare sig i havet.
Du kan læse mere i miljøtemaet om forsuring og selv undersøge, hvad der sker med kalkskaller, når vand bliver for surt.
Det er ikke kun kulstofs kredsløb, der kan have betydning for miljøtilstanden i havet. Det har vands kredsløb også.
Mere end 50 procent af din krop består af vand, men det er intet mod den mængde, der er i havet, som rummer 97 procent af alt vand på jorden. Vandet fra havet indgår i et globalt kredsløb, hvor det blandt andet cirkulerer mellem atmosfæren, søer, vandløb og grundvand eller bliver bundet i ismasser ved polerne.
Du har sikkert lagt mærke til, at både regnvand og vandet i åer og floder er ferskvand. På figur 4.2 kan du se, at havet får tilført store mængder ferskvand med nedbør og overfladeafstrømning fra landjorden. Men når havet får tilført ferskvand, hvordan kan det så være, at havvand er salt?
Forklaringen er, at der bliver opløst salte og andre stoffer fra jordskorpen i det vand, der strømmer hen over landjorden, og som til sidst ender i havet. Samtidig fordamper der mere vand fra havoverfladen, end der falder som nedbør i havet. Når vandet fordamper, bliver saltene tilbage, og det får saltkoncentrationen til at stige i havvandet. Det er en langsom proces, og derfor har det taget millioner af år at nå op på den saltholdighed, der er i havene i dag.
I det næste kapitel kan du læse, hvordan saltholdighed påvirker biodiversiteten i havet.