Koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger, når vi bruger fossile brændstoffer som olie, kul og gas for at skaffe energi til el, transport, varme og produktion. Dette fører til den globale opvarmning som gør at isen smelter, vandstanden stiger, men den globale opvarmning påvirker også vores havmiljø.

Læs mere omkring havmiljøet her.

Middeltemperaturen ved jordens overflade steget med omkring 0,8 grader siden år 1900. Selvom det ikke lyder af meget, vil en fortsat opvarmning af kloden få store konsekvenser – det gælder både på land og under havets overflade. For når temperaturen stiger, optager havet en del af varmen, som kan have konsekvenser for både dyr, men også den øgende vandstand.

Læs mere her.

Når næringsstoffer fra vores fødevareproduktion ender i havet, risikerer havdyr at blive kvalt. Og problemet bliver større med klimaforandringerne.

Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, og landbrug udgør over 60 procent af Danmarks areal. Ligesom gødning, indeholder gylle kvælstof, som afgrøderne behøver for at kunne vokse.

Læs mere her og bliv klogere på konsekvenserne.

Havet drukner i plastik
Hvert år udleder vi tonsvis af plastik til de danske havområder. Selvom det ikke altid er noget vi opdager, så kan der også være plastik i luften vi indånder, og den mad vi spiser, og sådan er det også for havets dyr.
Plastik kan findes i alt fra mademballage til tøj, hospitalsudstyr og smartphones, for plastik er en vigtig del af hverdagen – ikke bare i Danmark, men i hele verden, hvor plastproduktionen stiger.

Læs mere her.

Udregning af biodiversiteten, er en måde, hvorpå man kan sætte tal på naturen i et havområde. Biodiversitet betyder mangfoldigheden eller forskelligartetheden af de levende organismer der findes i et område.
Er der mange arter er biodiversiteten høj. Er området domineret af få arter, er biodiversiteten lav.

Læs mere her.

Undervandslyde påvirker havets dyr på mange måder. Kraftige, kortvarige lyde kan give fysiske skader og påvirke dyrenes hørelse.
En adfærdsændring kunne være, at et dyr flygter fra et område, fordi det påvirkes af undervandsstøj. Det kan resultere i, at dyret bliver forhindret i at søge føde, finde mage, og derfor får dyret besvær med at få unger.

Læs mere her.

De fiskeredskaber vi primært bruger i Danmark er trawl, snurrevod, snurpenot, nedgarn eller bundgarn og ruser. De består alle af et net, der enten trækkes aktivt gennem vandet, eller sættes fast og fisker passivt. Størstedelen af det danske erhvervsfiskeri foregår med trawl, som er en stor kegleformet netpose, der aktivt trækkes igennem vandet.

Læs mere her.