Siden oldtiden har fiskeriet været en vigtig del af eksistensgrundlaget for mennesket. I dag er fiskeriet, sammen med akvakultur, stadig af stor betydning mange steder i verden, og fisk er den primære proteinkilde for millioner af mennesker verden rundt.
I Danmark har fiskeriet også været vigtigt siden oldtiden. Ud over at forsyne befolkningen med protein, spillede fiskeriet en stor økonomisk rolle i løbet af middelalderen, hvor sild fra Øresund var Danmarks vigtigste eksportvare. Da sildehandlen var på sit højeste, blev der årligt eksporteret op mod 300.000 tønder saltet sild, svarende til omkring 35.000 ton, til markeder i Tyskland og Sydeuropa. I dag er fiskeriet væsentligt skrumpet, og udgør mindre end 1 % af bruttonationalproduktet. De vigtigste arter i fiskeriindustrien er makrel, pighvar, torsk, tunge, rødspætte, sild, brisling og tobis (figur 2).
Fiskearterne kan opdeles i to overordnede grupper: industrifisk og konsumfisk. Industrifisk er arter, der fanges med det formål at lave fiskeolie og -mel. Fiskemel bruges bl.a. i foder til smågrise, fjerkræ og kæledyr. Industrifiskeriet er det største fiskeri i Danmark og udgør mere end 60 % af de samlede fangster, der primært består af tobis og brisling. Konsumfisk er, som navnet antyder, de fiskearter, der fanges for at blive til menneskeføde. Det kunne for eksempel være rødspætter til fiskefileter, julesild eller makrel på dåse. Selvom industrifiskeriet lander de største mængder fisk, er konsumfiskeriet det mest værdifulde, og står for omkring 75 % af landingsværdien. Landingsværdien er den pris fiskeren får per kilo fisk på fiskeauktion.
2. Fiskearterne kan opdeles i to overordnede grupper: konsumfisk (a-f) og industrifisk (g-h). Hvor mange kendte du i forvejen?
Den mest simple måde at fange fisk på, er ved at sætte madding på en krog, binde den til en line og kaste det hele i vandet, og så sætte sig til at vente. Men skal man leve af fiskeri, må man benytte andre mere effektive fangstmetoder. Erhvervsfiskere bruger forskellige redskaber til at fiske forskellige arter af fisk. Det er primært fordi fiskene lever forskellige steder i vandsøjlen. Nogle på bunden, og andre i de frie vandmasser. De fisk, der svømmer frit i vandet som f.eks. sild, kaldes pelagiske fisk.
De fiskeredskaber vi primært bruger i Danmark er trawl, snurrevod, snurpenot, nedgarn eller bundgarn og ruser (figur 3-8). Fælles for dem alle er, at de består af et net, der enten trækkes aktivt gennem vandet, eller sættes fast og fisker passivt. Størstedelen af det danske erhvervsfiskeri foregår med trawl, som er en stor kegleformet netpose, der aktivt trækkes igennem vandet. Trawlet bliver holdt åbent af to skovle eller døre, som er store metalplader, der er placeret i hver side af trawlet. Der findes flere typer af trawl. Bundtrawl bruges ved fiskeri efter mange af vores konsumfisk som f.eks. torsk og rødspætter og industrifisken tobis, der alle lever nær havbunden (figur 3). Pelagiske trawl er monteret med flydekugler, der holder dem oppe i vandsøjlen og kan derved fange fritsvømmende arter som sild, brisling og makrel (figur 4). Nedgarn er et net som spændes ud mellem to bøjer, der er ankrede til bunden. Nedgarn kan bruges bundnært, hvor de står på bunden, eller som flydegarn der hænger frit i vandsøjlen. De bruges især i fiskeriet efter torsk, fladfisk og stenbider (figur 5). Et snurpenot er et stort garn, der lægges ud omkring en stime af fisk, hvorefter underkanten snøres sammen. Snurpenot er et af de største redskaber inden for garnfiskeri og kan fange mere end 1000 ton fisk (figur 6). Ved snurrevodfiskeriet kastes der anker fra båden, som derefter sejler vodtorvet ud i en lige linje. Nettet kastes ud og båden sejler ind mod ankermidten igen, hvor fiskene derefter tages op af nettet. Ankeret bliver liggende og næste træk er i et andet område, så fiskeriet ikke overlapper samme område. Båden vil på den måde ”snurre” rundt om ankeret. Se det fine mønster, som dannes, når båden sejler rundt i figur 7.
4. Pelagisk trawl, hvor nettet trækkes i de frie vandmasser.
Alt efter hvilket redskab der fiskes med, påvirker det havmiljøet forskelligt. Bundtrawl trækkes henad eller lige over bunden, og kan derfor forstyrre havbunden og forringe levestederne direkte for de fisk, der fiskes efter, ved f.eks. at fjerne deres skjulesteder. De skadelige forstyrrelserne af havbunden påvirker også andre organismer, end dem der fiskes efter. Disse organismer kunne f.eks. være fødeemner for de fisk vi gerne vil fange, såsom krebsdyr, eller mindre fisk. Flydetrawl og pelagiske trawl adskiller sig fra bundtrawl ved ikke at forstyrre havbunden, men derimod er snurpenot- og trawlredskaberne ofte betydeligt større og kan fange store mængder fisk ad gangen. Pga. nettenes størrelse fanger fiskerne indimellem andre arter end dem, de ønsker at fange. Dette kaldes bifangst og kan være problematisk, hvis bifangsten består af truede arter såsom hajer og rokker. Snurrevodsfiskeriet betegnes derimod som et skånsomt fiskeri, da det som regel kun er små mængder af fisk, hvor fiskene kun er i nettet i kortere tid og brændstofforbruget er lavere end ved trawlfiskeri.
For at undgå overfiskeri er det vigtigt at vide, hvordan en population af fisk fungerer og udvikler sig. Når vi beskæftiger os med fisk og fiskeri, taler vi ofte om populationer. En population er en samling af individer af den samme art i et afgrænset område. Det kunne for eksempel være populationen af torsk i Østersøen eller rødspætter i Kattegat. Det er størrelsen af disse populationer, der afgør hvor mange fisk, der kan fanges. Derfor er det vigtigt at kende populationens tilstand. Når en population vokser, følger den et særligt mønster. Er populationen meget lille, muligvis fordi den er blevet overfisket, vil den i starten vokse langsomt, da populationen vil bestå af få kønsmodne fisk. Det er kun de kønsmodne fisk, som kan producere nyt afkom. Det, at der kommer nye individer til en population, kaldes rekruttering. Efterhånden som der kommer flere fisk, og tilsvarende flere kønsmodne fisk, vil rekrutteringen blive større og populationen vil på et tidspunkt begynde at vokse eksponentielt. Den eksponentielle vækst kan ses på figur 10.
Da ethvert økosystem har sine begrænsninger, kan populationen ikke blive ved med at vokse uhæmmet. På et tidspunkt vil der komme så mange fisk, at der opstår konkurrence om ressourcer såsom føde, plads eller gode skjulesteder.
Det kræver mere energi at skaffe den samme mængde mad, fordi der bliver mindre af den, eller at der skal kæmpes mere om de gode skjulesteder, end hvis der var en mindre tæthed af dyr. Desuden vil sygdomme spredes lettere i en tæt population, hvorfor sandsynligheden for at dø bliver højere. Alt dette er med til at begrænse størrelsen af en population, der derfor på et tidspunkt vil nå et maksimum. Dette maksimum kaldes bærekapaciteten, og er den maksimale størrelse på en population, som forholdene i et område tillader (figur 10).
En population er ikke konstant, og vil variere over tid. For at en population kan være i naturlig balance, kræver det at der kommer lige så mange individer til, som der forsvinder. Altså at rekrutteringen og indvandringen af nye fisk til et område, er lig med dødeligheden og udvandringen af fisk. Du kan se populationsdynamikken i figur 11. Lige som med alt andet i biologiens verden, er der flere ting der spiller ind, når man taler om dødelighed i en population. Et individ kan lide en naturlig død ved at blive ædt af et større dyr, blive ramt af sygdom eller ved at omgivelserne ændrer sig drastisk, som ved iltsvind eller ekstreme temperaturer. Desuden kan menneskelige aktiviteter have en effekt, hvor især fiskeriet har en stor påvirkning.
Den dødelighed, der skyldes fiskeri, kaldes fiskeridødeligheden, og er et centralt element i den måde vi forvalter fiskepopulationer. Alt efter omfanget af fiskeriet kan fangsterne og derved fiskeridødeligheden variere meget. Fiskeriets andel i den samlede dødelighed i en population varierer fra at udgøre langt størstedelen til at spille en mere beskeden rolle, afhængigt af hvilken population, der er tale om. Uanset fiskeriets andel gælder det, at hvis antallet af fisk, der fiskes ud af en population, er højere end antallet af nye fisk der tilføjes, så vil populationen falde. Dette kaldes overfiskeri og hvis det fortsætter over længere tid, vil populationen til sidst være så lille og de tilbageværende fisk så spredte og svære at fange, at det ikke længere kan betale sig at fiske efter dem. Det tager nemlig tid og koster brændstof at lokalisere og fange fiskene. Hvis fiskerne alligevel fortsætter fiskeriet, kan det i yderste konsekvens betyde, at bestanden bliver så lille, at den ikke vil kunne genoprette sig og man betegner bestanden som kollapset.
For at et fiskeri kan defineres som bæredygtigt, skal det bedrives på en måde, så vi kan blive ved med at fange fisk i fremtiden. Altså må der ikke fanges flere fisk, end at der stadig er nok kønsmodne fisk i populationen til at rekrutteringen kompenserer for dødeligheden.
Ud over hensynet til fiskepopulationerne er der også økonomiske hensyn, der må tages højde for, da fiskeriet er en forretning. Fisker man lidt, fanger man lidt, og har en tilsvarende lav indkomst. Øger man indsatsen vil man fange flere fisk indtil et punkt, hvor populationen ikke vil kunne opretholde sig selv og fangsterne igen vil dale, uanset hvor meget mere man fisker. Det punkt, hvor man kan fiske flest fisk og samtidig bevare population i god tilstand kaldes det maksimale bæredygtige udbytte. På engelsk kaldes det for MSY og er en forkortelse af Maximum Sustainable Yield (se faktaboks)
MSY – Maximum Sustainable Yield
For at undgå overfiskeri, fastsættes der hvert år grænser for, hvor store mængder af de enkelte fiskearter erhvervsfiskerne må fange. Disse andele hedder kvoter og bestemmes gennem internationalt samarbejde. Mængderne fordeles efter et fast system mellem de enkelte lande med fiskerettigheder i et område. Herefter fordeles hvert lands kvote mellem landets erhvervsfiskere.
I podcasten her kan du høre om bæredygtigt fiskeri og fiskebestande. Løs den tilhørende podcast-opgave og test din viden.
Find podcast-opgaven her i enten Word- eller PDF-format:
Word: Podcast-opgave: Fiskeri
PDF: Podcast-opgave: Fiskeri