15/05/2023

WWF kræver globalt forbud mod unødvendig engangsplastik som e-cigaretter og bestik

Der bør indføres et globalt forbud mod en hel kategori af plastikprodukter, som vi, ifølge en ny analyse, relativt hurtigt og smertefrit kan udfase. Vores opfordring kommer forud for FN-forhandlingerne om en ny global plastiktraktat. Vi ønsker, at Danmark presser på for at få det globale forbud skrevet ind i traktaten.

Verdens lande mødes i slutningen af maj 2023 i Paris for at blive enige om, hvordan en ny global plastiktraktat skal se ud. Her bør Danmark presse på for at få indført et globalt forbud mod alt den plastik, som vi let kan undvære i hverdagen. Det mener vi i WWF.

Opfordringen tager udgangspunkt i vores nye analyse. En analyse, der viser, at en stor del af vores plastikprodukter let kan undværes og dermed bør udfases.

”Vi har inddelt plastik i to grupper for at gøre det helt tydeligt, hvad vi kan gøre nu, og hvad der kræver en større omstilling. Lige nu kan vi relativt let indføre et globalt forbud mod unødvendig engangsplastik som e-cigaretter, bestik og kosmetisk mikroplast og dermed sætte skub i overgangen til bæredygtige alternativer. Et globalt forbud mod unødvendig engangsplastik vil ikke kun hjælpe vores egen natur, men også alle de lande i Asien og Afrika, der lider gevaldigt under vores enorme globale plastikforbrug,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Behov for en koordineret indsats

Danmark har allerede en plastikstrategi med 27 initiativer. Et af hovedelementerne er oprettelsen af et nationalt plastikcenter, som skal være samlingspunkt for den danske plastikindsats. Andre initiativer er forbud mod tynde plastikposer samt bedre og mere ens sortering og indsamling af plastikaffald.

Mange andre lande og et samlet EU har vedtaget lovgivning, som skal reducere mængden af plastik i naturen. Men der er behov for en koordineret global indsats, vurderer vores generalsekretær.

”Hvis vi skal løse plastikproblemet én gang for alle, skal vi have en global aftale, der blandt andet indeholder et forbud mod hele den gruppe af plastikprodukter, som vi, ifølge vores analyse, relativt let kan undvære. Trods ihærdige indsatser i mange lande, heriblandt Danmark, er det slet ikke lykkedes at tage hånd om plastikproblemet. Det vokser tværtimod dag for dag, og engangsplastik, mikroplastik og efterladte ’spøgelsesnet’ udgør i dag størstedelen af ​​plastikforureningen i havet. Derfor er vi nødt til at handle nu, og Danmark bør tage til forhandlingerne i Paris med et krav om et globalt forbud mod unødvendigt plastikaffald,” siger Bo Øksnebjerg.

Globalt problem kræver global løsning

Der produceres i gennemsnit over 820.000 tons plastik hver eneste dag. Et tal, som forventes at være dobbelt så højt i 2040 og tre gange så højt i 2050. Under 10 procent af al plastik genanvendes. De resterende 90 procent bliver brændt af eller ender i naturen, hvor det kan ligge i flere hundrede år, før det bliver nedbrudt. De store mængder plastik i naturen udgør en stor trussel for klodens vilde dyr.

“Plastikforurening er et globalt problem, der kræver en global løsning. Vi producerer for meget plastik og er ikke gode nok til at genanvende det. Samtidig ender for meget af det i naturen, og det har ført til en kriselignende tilstand, hvor vi finder plastik overalt på kloden og i maven på havfugle, havpattedyr, skildpadder, fisk og mange andre arter. Derfor er der akut behov for et ambitiøs globalt juridisk bindende forbud mod unødvendig plastik,” siger Bo Øksnebjerg.

Om WWF-analysen

I vores nye analyse opdeler vi plastik i kategorier baseret på risikoen for forurening. Konkret foreslår vi i WWF at opdele plastikprodukter i to klasser. Klasse 1-produkter kan relativt let og hurtigt udfases uden betydelige negative konsekvenser. Klasse 2-produkter er sværere at undvære og kræver derfor en større indsats for at sikre den nødvendige kontrol, genbrug eller bortskaffelse.

Klasse 1-plastikprodukter er blandt andet cigaretskod, støvsugerposer, balloner, bestik, tallerkener, e-cigaretter, take away-emballage og vådservietter samt mikroplastik i for eksempel maling, gødning og hudplejeprodukter. Klasse 2-plastikprodukter er for eksempel tandpastatuber, læbestifter, indpakning til børnelejetøj, tamponer, fiskenet samt plastisk råmateriale til forproduktion.

Se og download rapporterne

  • Download rapporten “Breaking Down High-Risk Plastic Products” her
  • Download rapporten “Regulating High Risk Plastic Products” her
  • Download summary af de to rapporter her

Sådan arbejder WWF med plastik i dag

WWF Verdensnaturfonden arbejder allerede målrettet på at sikre, at vi bruger mindre plastik, at vi bruger det smartere, og at vi genanvender mere af det. Det gør vi blandt andet ved at:

  • samle plastikaffald op fra havet og strande i for eksempel Afrika, Asien og Stillehavet
  • oplyse forbrugere om konsekvenserne af vores plastikforbrug ved at dokumentere skaderne og vise løsningerne
  • presse og rådgive politikere og andre beslutningstagere om, hvordan vi skærer ned på unødvendig plastik og betragter plastik som en ressource i den cirkulære økonomi
  • arbejde for at indgå en global forpligtende aftale om at stoppe udledning af plastik i havet
  • rådgive virksomheder via transformerende partnerskaber, så disse sænker deres plastikfodaftryk.

International aftale om plastikforurening på vej

I marts 2022 traf FN’s medlemslande en historisk beslutning om at ville arbejde for en global aftale om plastikforurening. Aftalen, som forhåbentlig bliver juridisk bindende, skal adressere hele plastikkens livscyklus fra produktion til afskaffelse.

Mens traktaten udformes, handler det om at holde fast i ambitionerne. Vi ønsker ikke en udvandet aftale, der ikke matcher problemets omfang. I maj 2023 mødes verdens lande til næste runde af forhandlingerne, som forventes færdige i slutningen af 2024.

Vi kæmper for at sikre, at aftalen bliver ambitiøs, vidtrækkende og bindende. Du kan vise din støtte ved at deltage i WWF’s underskriftsindsamling her.