42-årige Biira Livenia bor i den lille landsby Kyarumba i det vestlige Uganda. Hun står op før solen, vækker sine seks børn og sender de ældste i skole. Det meste af dagen går med at grave og arbejde på familiens lille stykke jord. Jorden er afgørende, for at de har mad på bordet. Hun dyrker blandt andet tomater, agurker, aubergine og søde kartofler.

Én ting har været altafgørende for, at Biira Livenia er lykkedes med at høste langt flere grøntsager i år end de forrige. Det er nemlig en særlig dyrknings-teknik. Den bygger oven på den mangeårige erfaring med at dyrke jorden, hun allerede har.

Teknikken er opkaldt efter det runde fodboldstadium, Mandela Stadium, der troner i Ugandas hovedstad Kampala. Den går i al sin enkelthed ud på at dyrke grøntsager i en cirkel og vande i et hul med sten i midten. En struktur, der gør det muligt at plante langt flere afgrøder på mindre plads og dermed få et større udbytte og mest muligt ud af vandingen.

“Jeg kan spare penge ved at dyrke mine egne grøntsager, og så sælger jeg tomater på det lokale marked. Det er med til at betale for mine børns skolegang,” fortæller Biira Livenia. Hun kan tjene omkring 7.000 ugandiske skilling på det lokale marked om ugen. Når skolepengene er betalt, er der også lidt penge tilbage til at forbedre produktionen af hendes grøntsager.

Køkkenhaver skaber lighed

Biira Livenia er blot én af mange kvinder, som WWF Verdensnaturfonden i samarbejde med lokale partner i Uganda uddanner i at dyrke deres jord mere bæredygtigt og effektivt. Indtil videre har vi sammen trænet 1.778 kvinder. Vi er lært dem alt fra, hvilke afgrøder der er gode at dyrke og ikke forringer jorden til at kompostere med orme, lave naturlig gødning og forebygge og bekæmpe skadedyr.

Men det er ikke kun de kvinder, der bliver trænet, der nyder godt af de nye teknikker. Den nye viden siver videre ud i resten af lokalsamfundet og sikrer mange familier mad og en stabil indkomst.

“Vi gør meget ud af at tilskynde dem, der bliver oplært, i at dele ud af deres viden. Biira Livenia har allerede lært teknikkerne videre til sin nabo Alice,” fortæller Emilie Rees Smith, der er International udviklingsspecialist hos WWF Verdensnaturfonden.

Hun fortæller, at hun så småt kan se et skifte i de traditionelle kønsroller mellem kvinder og mænd, fordi mændene begynder at se fordelene i, at hele husholdningen lægger kræfter i køkkenhavearbejdet.

“Min mand spiller nu en aktiv rolle i at dyrke grøntsager, som traditionelt har været kvindernes opgave. Han kan se fordelen ved at dele arbejdet, og andre mænd i samfundet gør det samme,” fortæller Biira Levinia.

Naturen nyder godt af lighed

Et omfattende studie lavet af WWF og CARE i 2022 viser, at der er en interessant sammenhæng mellem ligestilling mellem kvinder og mænd, og hvor godt naturen har det i et pågældende land. Studiet, der undersøger sammenhængen i 114 lande, viser, at når man styrker kvindernes rettigheder, så reducerer man også skaderne på naturen og klimaet.

Læs mere om alliancen her.

Det gælder i særlig grad, når kvinderne er engageret i naturressourceforvaltning ligesom Biira Levinia og de mange andre kvinder WWF arbejder med i Uganda. I lande med meget stor ulighed mellem kønnene er der til gengæld langt større tab af biodiversitet.

“Når vi vil redde naturen, kan vi se, at det ikke er nok at sætte initiativer i gang, der understøtter lederskab, deltagelse og bæredygtige indkomst. Det er lige adgang til de omtalte muligheder for mænd og kvinder, der sikrer bæredygtighed fra både et miljømæssigt og socioøkonomisk perspektiv,” slår Emilie Rees Smith fast.

Fattigdom spiser naturen

Emilie Rees Smith besøgte første gang Biira Livenia og hendes familie tidligere på året. Hun beskriver, hvor svært det er at komme til den lille landsby, der ligger nær Rwenzori Mountains National Park – et af de mest frodige og artsrige steder i verden.

Da hun forlod hovedstaden Kasese i Kasesedistriktet, skulle hun 30 kilometer i bil for at komme til den lille landsby. Alligevel tog det over en time. Bilen dansede rundt i det løse, røde sand. De måtte stoppe undervejs for krydsende elefanter, køre over rislende bække og hang flere gange nærmest vertikalt i luften for at forcere de stejle skrænter.

Men selvom det er svært at nå ud til de mindre landsbyer i den store nationalpark, så er befolkningstætheden her ekstrem høj. Uganda har 48 millioner indbyggere og en tilvækst på 3,2 procent. Det svarer til langt over 1,5 millioner fødsler om året.

“Kombinér det med en ekstrem fattigdom og klimaforandringer, så har du et utroligt pres på naturen og de ressourcer, som den bidrager med til befolkningen i form af mad, rent vand og et stabilt klima,” fortæller Emilie Rees Smith.

Det stigende behov for landbrugsjord lægger et enormt pres på landskabet. Det går især ud over skove og vådområder, der går tabt i et alarmerende tempo. Øget krybskytteri har også gjort et stort indhug i en række sårbare arter som både elefanter og leoparder. Og de lokale mærker både fødeknaphed og klimaforandringer på egen krop. De lever i første række, når det kommer til at mærke en natur i ubalance.

“Regionen har de senere år været udfordret af både tørke og ekstremt vejr. Det er forfærdeligt at se, hvordan befolkningen lider under oversvømmelser og jordskred. Vi ser hele landsbyer, veje og skoler revet væk, når gletsjeren på toppen af bjerget smelter på grund af stigende temperaturer og får floderne til at gå over deres bredder.”

Kvinder og natur bliver partnere i Uganda

WWF-projektet,’klima og grønne job’, består blandt andet af at samarbejde med de lokale om at finde de bedste teknikker til at dyrke jorden. Så de bliver bedre rustet mod klimaforandringerne.

Som navnet antyder, så handler det i større skala om at skabe flere job, der også gavner og styrker naturen. Forhåbentligt kan de så være med til at rulle effekterne af forandringerne tilbage. For eksempel er en gruppe lokale kvinder startet som biavlere med hjemmehørende bier, der producerer honning, som kvinderne kan sælge. Samtidig bestøver bierne planternes blomster i lokalområdet.

“Som hovedregel er det kvinderne og pigerne, der oplever den største konsekvens af klimaforandringerne. Og de uligheder, der i forvejen er mellem kønnene, bliver også forstærket,”

– Emilie Rees Smith

Et andet erhverv bliver skabt ved hjælp af hjemmehørende, hurtigvoksende bambus, som de lokale planter langs flodernes breder. På den måde er befolkningen bedre beskyttet mod oversvømmelse og jordskred, imens kvinderne kan høste bambussen og flette kurve og stole ud af den, som de efterfølgende sælger.

Projektet, der løber over fire år, er støttet af Danida, og målgruppen er primært kvinder og unge i Uganda. Det er der en klar årsag til.

Læs mere om Danida og WWF’s samarbejde her.

“Som hovedregel er det kvinderne og pigerne, der oplever den største konsekvens af klimaforandringerne. Og de uligheder, der i forvejen er mellem kønnene, bliver også forstærket,” fortæller Emilie Rees Smith.

“I mange samfund har kvinder og piger traditionelt ansvaret for at sikre mad, vand og brændstof. Derfor bliver byrden på dem ekstra stor i perioder med tørke eller uregelmæssig nedbør. Det betyder for eksempel ofte, at det er pigerne, der må droppe ud af skolen, hvis der er knaphed på vand, fordi de skal gå længere for at hente det,” forklarer hun.

Desuden viser forskning, at klimaforandringerne også øger risikoen for børneægteskaber, øget vold mod kvinder og begrænset adgang til sundhedsydelser.

“Og derfor er et vigtigt aspekt i vores projekter, at de unge kvinder også bliver informeret om deres seksuelle rettigheder, som blandt andet går på retten til at bestemme over
deres egen krop, ret til prævention og retten til sunde og sikre graviditeter og andre sundhedsydelser.”

Projektet har været i gang i to år. Ud over de knap 2.000 kvinder fra Uganda, der er blevet trænet i jordbrug og ligestilling, er der plantet 10.000 bambustræer langs River Nyamuruseghe for at forhindre oversvømmelse.

Der er oprettet 300 fælles køkkenhaver til lokale. Et areal på 130 hektar er blevet plantet med små, nye træer. Adskillige kvinder i området lever nu af at holde bier. Og så en vigtig detalje: Biira Levenias børn går stadig i skole. Både drengene og pigerne.

Missionen i billeder: Sådan skaber vi grønne job og redder naturen

Vilde elefanter og mennesker lever tæt på hinanden i blandt andet Rwenzori Mountains National Park. En virksomhed med 15 ansatte samler elefantlort og laver lorten om til papir, tasker, bøger og andre produkter. Disse produkter kan de sælge og tjene penge på. De lokale har en aftale med Rwenzori Mountains National Park om, at de gerne må komme ind i parken og indsamle elefantlorte. Det bruger de efterfølgende til at dræne, presse og lave til papir.