25/05/2022

Snart klapper fælden for tigeren

Klodens tiger-bestande er i forsigtig fremgang på grund af et storslået program rullet ud i alle 13 tigerlande for at stoppe tilbagegangen. Men en omfattende snarekrise truer med at slå indsatsen tilbage til start.

Skovene i Sydøstasien er hjem for en masse fantastiske arter. Her går den asiatiske elefant med tunge skridt, mens den med snablen fjerner vegetation, der står i vejen. Her svinger orangutangen sig fra gren til gren med en unge på maven, og her strejfer den ikoniske tiger, som er dødbringende for de dyr, den sniger sig ind på. Men skovene er i de senere år også blevet fyldt med noget andet, som er endnu mere dødbringende end tigeren.

Skovbunden er fyldt med snarer

Krybskytter tæppebomber skovene med snarer. Snarene er en billig og nem måde at fange tigere, der er mange penge værd på de illegale markeder i Sydøstasien.

En snare er en primitiv fælde lavet ud af for eksempel kabler og metalwirer. De formes som en løkke og er nærmest usynlig i skovbunden. Tigeren – men også elefanter, aber og mange, mange andre vilde dyr – går i fælden. De mister i bedste fald en pote og i værste fald livet.

Læs også: Ny rapport: Snare-fælder truer naturen og sjældne arter

”Snarer er en udfordring, der er eksploderet på relativ kort tid. Vi skal hurtigt have fundet en løsning, så det ikke sætter al vores andet bevaringsarbejde for tigeren på spil. Vi risikerer at stå tilbage med tomme skove,” siger Anton Thorsen, der er seniorrådgiver i skov hos WWF Verdensnaturfonden

“På de illegale markeder i Sydøstasien er produkter med tigere i høj kurs i form af traditionel medicin. Det menes at hjælpe med alt fra potensen til kræft. Og i visse kredse er tigerkød en delikatesse, der symboliserer høj status,” siger Anton Thorsen.

I 2010 var antallet af vilde tigere på kloden dramatisk lavt. Det blev starten på et af de største koordinerede tiltag for en art i WWF’s historie. WWF indkaldte de 13 nationer med vildtlevende tigere til at udarbejde en handlingsplan. Resultatet blev Tigers Times Two. Målet var at fordoble antallet af vilde tigere i naturen inden 2022. Selvom vi ikke er i mål endnu, så har programmet været med til at vende kurven for tigeren.

Armene er kun halvt op i luften

Tigerne er stadig truet af tab af levesteder og nu krybskytternes eksplosive snarekrise: “Snarer er stadig en undervurderet trussel, som højst sandsynligt er den primære grund til, at tigeren er uddød i Cambodia, Laos og Vietnam,” udtaler Thomas Gray, bevaringsbiolog og leder af WWF’s tigerprogram Tigers Alive.

Han fortæller, at snarekrisen ikke handler om lokalbefolkningen, der sætter fælder ud for at fange mad at spise: “I Malaysia ser vi krybskytter, der oftest kommer fra Vietnam. For dem er det et job at lægge snarer ud. Det er ekstrem organiseret kriminalitet, hvor krybskytterne har dækhistorier for at komme ind i landet. De har safehouses, hvor de gemmer sig i den periode, hvor de lægger snarer ud. De har udførlige planer for, hvordan de får tiger-dele ud af landet og ud på de illegale markeder.”

Læs også: Bierne blev krybskytters redning

Byttedyrene forsvinder

Snarer påvirker over 700 pattedyr-arter i regionen. Det omfatter arter som den asiatiske elefant, sumatranæsehornet og den asiatiske vildhund. De er alle mere truet end tigeren: “Snaren er et primitivt, men også uhyre effektivt redskab, som fanger alle slags dyr. Derfor er tigeren dobbelt truet af dem. Enten ryger den selv i fælden eller også gør dens byttedyr. Det kommer i sidste ende ud på ét. Tigerne kan ikke overleve uden byttedyr. Derfor arbejder vi for, at det økosystem, de lever i, fungerer godt,” fortæller Anton Thorsen.

Tigere kan ikke overleve alene

Og netop byttedyrene er en vigtig del af WWF’s arbejde for at beskytte tigeren.

“Vores arbejde for tigerne i det her landskab består i høj grad af at få byttedyrene tilbage. Et af tigernes yndlingsbyttedyr er hjorte, som dog har været så hårdt jaget, at de er reduceret kraftigt. Så for at redde tigeren supplerer vi den eksisterende bestand af hjorte med flere, der er blevet opdrættet til formålet,” fortæller Thomas Gray.

Læs også: Forstå naturkrisen

Sådan redder vi tigerne

Spørger man Anton Thorsen og Thomas Gray, hvordan vi mest effektivt får bugt med snarekrisen,  peger de begge på det samme. Vi skal sørge for, at rangers har de bedste vilkår for at patruljere de beskyttede områder, så de kan fjerne snarer. De skal også have mulighed for at danne vigtige alliancer med lokalsamfundene. Thomas Gray peger på, at rangers skal have en fair løn, gode arbejdsforhold, det rigtige udstyr og den rigtige træning. Så kan de udføre deres arbejde mest effektivt. Samarbejdet med lokalsamfundene er især vigtigt, da de tit har bedre forudsætninger for at identificere mulige krybskytter og opdage mistænkelig adfærd, som de så kan rapportere til vores rangers.

Det især arbejdet med at mindske efterspørgslen, der er vigtig. Det handler for eksempel om at lave oplysningskampagner i lande som Kina og Vietnam, hvor produkter med truede dyr er i høj kurs. En analyse af vietnamesiske købere af tigerprodukter viste for eksempel, at 71 procent af de adspurgte havde købt tigerprodukter af medicinske grunde.


Hjælp os i kampen for tigeren. For 150 kroner kan vi fjerne cirka 20 snarefælder. SMS pote til 1217 og støt med 150 kroner

Du kan også støtte os fast. Bliv naturvogter.