Smitten kom med en flagermus
WWF har siden sin grundlæggelse kæmpet for at stoppe illegal handel med truede dyr. Ikke kun for dyrenes skyld, men også for vores egen. For når mennesker og dyr kommer for tæt på hinanden, kan det resultere i dødelige pandemier. Som da Coronavirussen ramte verden.
Den 11. marts 2020 går alvoren op for de fleste danskere. Statsminister Mette Frederiksen har indkaldt til et ekstraordinært pressemøde. På daværende tidspunkt har medierne i måneder berettet om en ny virus, opstået i den kinesiske millionby, Wuhan. En virus, som hastigt spreder sig i hele Asien — og nu også i Europa. Med seriøs mine fortæller statsministeren, at Danmark lukker ned, og hun opfordrer alle til at blive inden døre for at beskytte befolkningen mod den dødelige Coronavirus, som døbes Covid-19.
Lidt over en måned senere udmelder Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at smittekilden til Covid-19 med al sandsynlighed er et dyr. Det betyder, at smitten angiveligt først har bredt sig mellem dyr, hvorefter den er blevet overført til mennesker. Og for Jacob Fjalland, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden, kommer udmeldingen fra WHO desværre ikke som nogen overraskelse. ”Nej, det gjorde det ikke. Bare inden for de seneste 20 år har vi haft flere sygdomsudbrud på verdensplan, som er overført fra dyr til mennesker, heriblandt Ebola og SARS samt fugle- og svineinfluenza. Og studier viser, at helt op mod 75 procent af alle disse hastigt voksende udbrud stammer fra dyr. Mange af sygdommene bryder netop ud i lande, hvor der er kultur for at handle med vilde dyr. Og her er Covid-19 ingen undtagelse.”
Når en virus, bakterie eller mikroorganisme overføres fra vilde eller tamme dyr til mennesker, er der tale om en zoonose. Salmonella og rabies er eksempler på velkendte zoonotiske infektionssygdomme i den mindre skala, hvorimod Ebola, SARS og senest Covid-19 udviklede sig som epidemier. Uanset skalaen er disse sygdomsudbrud en ubehagelig påmindelse om, hvor uløseligt forbundet mennesker og dyr er.
Dyr og mennesker i tæt kontakt
Der er flere årsager til, at mennesker og dyr i stigende grad kommer i kontakt. Menneskelige aktiviteter har med tiden forandret tre-fjerdedele af klodens landskaber og to-tredjedele af havene. Aktiviteter er medvirkende til, at mennesker og dyr kommer tættere og tættere på hinanden. Især de tropiske regnskove, som er hjem for millioner af arter, kan rumme utallige vira, bakterier, svampe og parasitter. Og i takt med at vi mennesker trænger ind på deres levesteder, stiger kontakten mellem dyr og mennesker, hvilket så igen øger risikoen for zoonoser. Et af de mest oplagte steder, hvor smitten kan hoppe fra dyr til mennesker er illegale dyremarkeder.
”Mange af dyremarkederne i Asien og Afrika sælger vilde dyr, både døde og levende. Forholdene på disse markeder er typisk meget trange. Der er alt for mange dyr, de er for tæt på hinanden, og hygiejnen er dårlig. Hvis der bare er ét inficeret dyr iblandt, kan smitten hurtigt sprede sig mellem dyr, og dernæst fra dyr til mennesker. Der er oftest også mange besøgende på disse markeder. Alt tyder på, at det var dette hændelsesforløb, der udspillede sig i Wuhan, hvor Covid-19 blev overført til mennesker på et af de lokale dyremarkeder.”
Jagten på det vilde kød
Mennesker har altid jaget vilde dyr for kødets skyld. Og i dag er forbruget af kød fra vilde dyr steget markant i mange dele af verden. Fænomenet hedder bushmeat og kendetegnes netop ved, at vilde dyr jages som føde. I WWF Verdensnaturfonden har vi kendskab til dyremarkeder, hvor der sælges alt fra krybdyr, skældyr og antiloper til flodheste og store aber, såsom chimpanser. For mange husstande med få ressourcer er kødet en vigtig kilde til næring, men ifølge Jacob Fjalland er omgangen med kødet forbundet med stor risiko.
”Det er som sådan ikke farligt at spise kødet. Det er som regel grundigt tilberedt. Det handler mere om omgangen med de levende dyr, som kan bære smitte. Eller håndteringen i forbindelse med slagtning og forarbejdning af det rå kød. Det skal dog siges, at bushmeat er meget mere end kød fra sjældne og truede dyr. Bushmeat giver mange mennesker, især fattige, mad på bordet, men når det er sagt, kan risikoen ved at købe kødet fra et marked være med til at katalysere smittespredningen,” fortæller Jacob Fjalland.
Det er ikke kun de fattige uden for byerne, der er med til at få efterspørgslen på bushmeat til at stige. Inde i byerne er det vilde kød en eftertragtet spise. Smagen og hele fortællingen om kødets oprindelse adskiller sig nemlig fra landbrugets mere konventionelle kød fra for eksempel kylling, okse og svin. Priserne på det vilde kød er derfor højere end på det opdrættede kød.
”Skældyret er et godt eksempel på et dyr, hvor efterspørgslen er steget markant. Kødet er en eksklusiv vare i byerne. Og derudover er der også stor efterspørgsel på dyrets skæl. Af de grunde er skældyret blevet det mest illegalt handlede dyr i verden,” fastslår Jacob Fjalland.
Biodiversiteten svækkes
Udover sundhedsfaren ved at være i så tæt kontakt med dyr er der også andre trusler forbundet med, at mennesker trænger ind på dyrenes naturlige levesteder. ”Krybskytter over hele verden forsyner de her dyremarkeder med vilde dyr. Omfanget er så stort, at det simpelthen ikke kan undgå at skade biodiversiteten. Det vil sige den biologiske mangfoldighed af liv, der er i naturen. Når mennesker ødelægger dyrenes naturlige levesteder, hvor der typisk er høj biodiversitet, sker der flere ting. På den ene side mister naturen sjældne og vigtige arter, og på den anden side øger det kontakten til dyr, som potentielt kan være smittebærere.” Men ifølge Jacob Fjalland rammer det også både sundheden blandt dyrene og hele økosystemet, når menneskelige aktiviteter som landbrug trænger ind på dyrenes levesteder.
”Når biodiversiteten falder, ødelægges den komplekse balance i økosystemerne, som har udviklet sig gennem millioner af år. Opstår der en virus eller lignende, har den derfor meget nemmere ved at sprede sig, da der simpelthen er mindre chance for at andre organismer kan holde den i skak. Dyrenes og hele økosystemets modstandsdygtighed bliver faktisk påvirket negativt,” siger Jacob Fjalland.
To millioner dør
Illegal handel med dyr er en lukrativ industri. På verdensplan er det den fjerdestørste industri, kun overgået af handel med mennesker, våben og narkotika. Handlen genererer op til 23 milliarder dollars i ulovlige indtægter hvert år, og Sydøstasien udgør en fjerdedel af den globale efterspørgsel efter illegale produkter.
Og ser vi på problemet i forhold til mennesker og sundhed, er Jacob Fjalland ligeledes bekymret: ”En ny rapport fra FN’s Miljøprogram (red. UNEP) viser, at der hvert år dør op mod to millioner mennesker af zoonotiske sygdomme — primært i fattige lande. Så man kan roligt sige, at problemet med menneskers stigende kontakt med dyr er stort og skal stoppes,” siger Jacob Fjalland. Og han er overbevist om, at nye udbrud vil finde sted, hvis myndigheder verden over ikke gør en indsats for at forhindre andre sygdomme i at krydse fra dyr til mennesker.
Den illegale handel skal stoppes
Med Covid-19 som det seneste eksempel på en pandemi er der for alvor sat fokus på, at de mange uregulerede dyremarkeder, særligt i Asien, udgør en alvorlig sundhedsrisiko for mennesker. Og noget tyder på, at befolkningerne i Asien har ændret holdning til markederne. En international WWF-undersøgelse fra april 2020 viser nemlig, at hele 93 procent af lokalbefolkningerne i Hong Kong SAR, Japan, Myanmar, Thailand og Vietnam støtter, at de lokale myndigheder lukker al illegal handel med vilde dyr på markederne.
”Det er virkeligt positivt, når lokalbefolkningerne i vid udstrækning ønsker dyremarkederne lukket og selv vil stoppe med at købe truede dyr. Det kan være med til at minimere risikoen for fremtidige epidemier, og samtidig hjælper det i kampen for at løse den naturkrise, vi står midt i. Tabet af levesteder er den største trussel mod klodens vigtige biodiversitet, som vi alle er afhængige af, og her er ændret adfærd i handlen med vilde og truede dyr et vigtigt skridt i den rigtige retning,” fortæller Jacob Fjalland.
Som en af de eneste naturorganisationer i verden har WWF gennem mange år arbejdet seriøst med at bekæmpe og nedlukke handlen med truede dyr på de illegale markeder. Blandt andet gennem samarbejde med regeringerne og via oplysningskampagner blandt befolkningerne. Den igangværende Coronakrise har blot understreget, at det arbejde skal fortsætte med uformindsket styrke. Vi har brug for hurtige og omfattende foranstaltninger for at beskytte naturen.
”Der er et interessant paradoks, vi skal huske os selv på. Det sprudlende, mangfoldige liv på Jorden er mere afhængigt end nogensinde af handlingerne fra én bestemt art, nemlig os selv — Homo sapiens. Men omvendt er vi mennesker sjovt nok også dybt afhængige af en sund natur med høj biodiversitet, der sikrer os frisk luft, vand, afgrøder og meget andet,” slutter Jacob Fjalland.
