16/12/2025

H.M Dronningen besøger Kenya

Arabuko Sokoke Forest er Østafrikas største kystskov. Skoven er et enormt artsrigt område, hvor der findes adskillige endemiske og truede arter, herunder 270 fuglearter og 40 pattedyr.

Her arbejder WWF blandt andet med udviklingen af naturbaserede løsninger som biavl, krabbeopdræt og økoturisme. Det er løsninger, der på én og samme tid styrker biodiversiteten, modstandsdygtighed over for klimaforandringerne og det lokale ejerskab over skoven og dens bevarelse.

I forbindelse med FN’s 7. Miljøgeneralforsamling (UNEA) i Kenyas hovedstad Nairobi besøgte H.M. Dronning Mary det østafrikanske land i sin egenskab af protektor for FN’s Miljøprogram.

Og H.M. Dronningen, der også er protektor for WWF Verdensnaturfonden, fik i den forbindelse blandt andet lejlighed til at besøge Arabuko Sokoke Forest sammen med miljøminister Magnus Heunicke og WWF’s generalsekretær Mikkel Aarø-Hansen.

Kenyas kyster

Foruden at smage den lokale honning og møde biavlernee lagde dronningen også vejen forbi et mangroveområde, der både er vigtig for biodiversiteten, klimasikring og for indtægter til lokalbefolkningen. Mida Creek er et af Kenyas vigtigste kystnære vådområder. Her genopretter WWF med støtte fra Danida mangroveskov, drive planteskoler og skaber indtægter til lokalbefolkningen med udgangspunkt i naturen.

”Det har været en stor fornøjelse at vise Hendes Majestæt og miljøministeren eksempler på nogle af de vigtige naturprojekter, som vi arbejder med i Østafrika. Projekter der både gør en forskel biodiversitet, klima og den lokale befolkning, og som vi skal have endnu flere af,” siger Mikkel Aarø-Hansen.

I Kenya arbejder WWF med flere projekter støttet af Danida. Læs mere her.