For kejserpingviner i Antarktis er det hannerne, der holder den lange barsel, imens hunnerne tager på jagt efter føde. Og det er bestemt ikke nogen let sag at holde sin unge i live på de breddegrader. Når hunnen har lagt ægget i april, får hannen ansvaret for det de kommende to mørke måneder, indtil det klækker, og hunnen vender tilbage med maven fuld af blæksprutter, krill og sild.

Og det bliver vitterligt mørkt på Antarktis, hvor vinteren er skånselsløs med bidende snestorme og temperaturer, der dykker helt ned til 60 minusgrader. Derfor stimler de tilbageblivende kejserpingviner tæt sammen for at holde varmen og beskytte deres æg, som ligger trygt på fødderne bag en tung hudfold på maven.

Kejserpingviner står ret op og ned i to måneder uden hverken vådt eller tørt – en kraftanstrengelse uden lige. Desværre forgæves for hele fire store kejserpingvinkolonier i 2022. En undersøgelse foretaget af British Antarctic Survey tidligere på året viste nemlig, at anslået 9.000 unger mistede livet i det vestlige Antarktis, fordi isen i området begyndte at bryde op, smelte og flyde væk allerede i december.

“Det er den første store ynglekatastrofe for kejserpingviner på tværs af adskillige kolonier på grund af tab af is i havene,” siger Peter Fretwell fra British Antarctic Survey, der er den ledende forsker bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at kejserpingvinungerne er særligt udsatte, fordi deres grå dun suger vandet til sig. “De unger, der vandrede ud i vandet, druknede, og hvis det endelig lykkedes dem at komme op af vandet igen, så frøs de ihjel.”

Det er værre end vi troede

Den triste historie om klimaforandringernes konsekvenser for verdens største pingvin gik verden rundt denne sommer, og en fremskrivning, der havde spået, at vi stod til helt at miste kejserpingvinerne i år 2100, er nu ryddet af vejen til fordel for en langt tidligere dato.

“Det er skræmmende. Vi vidste selvfølgelig godt, at der har været en massenedgang blandt en lang række arter i Antarktis, men undersøgelsen gør mig meget bekymret i forhold til, hvad vi kommer til at se over de næste måneder,” fortæller Emily Grilly, Antarctic Conservation Manager hos WWF.

Hun hentyder til det faktum, at vi allerede nu kan se, at der lægger sig endnu mindre havis i Antarktis i år end sidste år. Vi ser altså ind i en bundrekord for havisen, som har været nedadgående siden 2016.

“Undersøgelsen viser en meget omfattende ynglekatastrofe. Og når vi samtidig ved, at klimaforandringerne sker hurtigere end først antaget, så er der grund til at frygte, at vi mister kejserpingvinerne langt tidligere end år 2100. Der skal virkelig handling til nu,” siger hun og påpeger, at det at miste kejserpingviner ikke kun vil være et stort tab af en ikonart.

“Antarktis er så skrøbeligt og fintunet et økosystem med meget høj biodiversitet. Her har alle arter en afgørende rolle i fødekæden. Hvis vi mister én art, så risikerer vi, at det hele kommer ud af balance, og det vil have en række konsekvenser, som vi endnu ikke rigtig kender omfanget af,” siger Emily Grilly.

Der er meget på spil

Emily Grilly har travlt, da vi taler med hende over en Teamsforbindelse. Hun sidder i Australien og er i færd med at forberede sig til det forestående møde i Kommissionen for bevaring af marine levende ressourcer i Antarktis (Commission for the Conservation of Antarctic Marine Living Resources, også kaldet CCAMLR,).

“WWF arbejder for at hjælpe kejserpingvinerne nu og her ved at få fredet deres levesteder mod fiskeri af krill og få dem listet som en truet art.”

– Emily Grilly, WWF

Kort sagt er kommissionen den internationale mellemstatslige organisation, der har ansvaret for forvaltningen af det sydlige Ocean. CCAMLR opererer under konsensus og har 27 medlemslande, herunder lande som Rusland, USA, Norge, Kina, Japan, New Zealand og Australien, hvor
nogle har flere interesser i området end andre. Danmark er også repræsenteret som en del af EU.

“Der er meget på spil i år,” siger Emily Grilly.

“WWF vil stille krav om, at regionen skal fredes fra alle menneskelige aktiviteter, der stresser kejserpingvinerne. Herunder det omfattende fiskeri af krill, også kaldet lyskrebs, som er en af kejserpingvinens primære fødekilder. De seneste år er fiskeriet intensiveret kraftigt, og det foregår meget tæt på kejserpingvinernes ynglesteder. I nogle områder er der nu fisket så voldsomt, at krillen næsten er forsvundet. Det betyder, at både kejserpingviner og hvaler konkurrerer mod fiskeriet og må svømme længere for at søge efter føde.”

Støt vores arbejde for kejserpingvinen.

Gylden olie til kæledyr og mennesker

Da krill-fiskeriet startede ud i 1980’erne, blev det ledt an af Rusland. Dengang fiskede de store fiskefartøjer overalt i Antarktis. De seneste 20 år har fiskeriet været koncentreret næsten udelukkende i det sydvestlige Atlanterhav, hvor der er de største mængder. Desuden har fiskerne i stigende grad målrettet fangsten til at foregå i sensommeren og tidlig vinter (marts til juni), hvor krill har det højeste olieindhold.

“Krillfiskeriet er steget markant med fangster omkring fire gange større end for 20 år siden. Der er en kæmpe efterspørgsel efter krill, hvis markedsværdi er steget markant på grund af krilloliens mange egenskaber. Krill-mel bliver brugt til foder i fiskeopdræt og kæledyrsfoder og olien, som er rig på omega-3-fedtsyrer, er ingrediens i kosttilskud til menneskeligt konsum,” fortæller Henrike Semmler Le, senior specialist på hav og fiskeri hos WWF Verdensnaturfonden.

LÆS HELE WWF’S RAPPORT OM KRILL-FISKERI PÅ ANTARKTIS

Den samlede fangst i Antarktis er anslået til at være cirka 350.000 til 450.000 tons om året (for 2018-2021), og her fordeler fangsten sige mellem landene Norge (50 til 60 procent), Kina (20 procent), Korea (10 procent), Chile og Ukraine (10 procent).

“Det er helt vildt at tænke på, at der skal seks et halvt ton krill til at producere et ton krillmel, som så bliver brugt til at fodre laks i opdræt. Krillen indeholder et naturligt pigment, som giver laksen den lyserøde farve, når de bliver opdrættet i fangenskab. Og her kan man godt regne ud, at der skal enorme mængder foder til at holde Norges produktion af laks kørende,” siger Henrike Semmler Le.

Kejserpingviner skal spare på kræfterne

WWF’s overordnede mission om at få gjort store dele af havet omkring Antarktis til et beskyttet område handler med andre ord om at sikre, at kejserpingvinen har føde nok og at give den ro og fred.

“Kejserpingvinen er ikonisk, og derfor flokkes turister i turistbåde og naturfotografer om dem. Turismen har ligesom fiskeriet også været stigende de seneste år,” fortæller Emily Grilly.

“Vi ved, at stress fra turisme har fået kejserpingvinerne til at flytte sig fra et sted til et andet. I nogle tilfælde flytter de sig fra stabil is til et sted med ustabil is, hvilket jo kan være fatalt.”

Derfor arbejder hun og hele det antarktiske team i WWF også hårdt for, at kejserpingvinen bliver anerkendt som en truet art i stedet for kun ’næsten truet’.

“Hvis den bliver listet på IUCN’s rødliste som en truet art, kan vi begrænse den aktivitet, der foregår nær dem. Dyrene er i forvejen pressede. Derfor skal vi hjælpe dem ved at fjerne de stressfaktorer, som gør det endnu sværere for dem at tilpasse sig klimaforandringerne.”

Vi står stærkere med data

WWF har støttet initiativet Wildlife from Space, som bliver ledt an af British Antarctic Survey, der også stod for undersøgelsen af kejserpingvinernes ynglekolonier. Siden 2013 har forskerne via satellitter i rummet kunnet tælle og indsamle data på adskillige dyr i Antarktis, som ellers har været svære at overvåge på grund af det ufremkommelige klima i regionen. Og det er data, der gør en forskel, når WWF skal sikre flere beskyttede havområder i Det Sydlige Ishav.

“Undersøgelsen gør, at vi har kunnet råbe verdenssamfundet op, og den er et stærkt argument at have med til forhandlingerne. Nu vil vi sørge for at lægge et massivt pres for at få flere beskyttede områder til kejserpingvinerne og de mange andre unikke arter i regionen,” siger Emily Grilly.

Denne artikel er bragt i WWF’s magasin Levende Natur, december 2023. 

Støt vores arbejde for kejserpingvinen.

Læs mere om kejserpingviner i WWF’s Dyreleksikon.