Skove er essentielle for livet på jorden, og udfordringerne består af mere end de billeder, du måske har på nethinden af maskiner, der vælter oprindelig skov på for eksempel Borneo og voldsomme skovbrande, som man har set det i Californien og Amazonas.

Udfordringerne handler nemlig også om menneskerettigheder og de oprindelige folks levegrundlag. De handler om biodiversitet, ødelæggelsen af arters levesteder og udryddelsen af en lang række endemiske arter. Og de handler om klimaforandringer, stigende temperaturer og det potentiale, der ligger i træers evne til at opsuge og holde på CO₂.

For træer har to vigtige funktioner i kampen mod klimaforandringer: de optager CO₂, mens de vokser, og de holder på den. Ved afskovning – uanset om det sker gennem afbrænding eller skovrydning, hvor træerne måske endda bare efterlades til at rådne op – frigives CO₂’en. Ifølge en rapport fra FN-organet IPCC i 2019, stammer cirka 15 procent af al menneskeskabt CO₂-udledning fra afskovning verden over, og skovbeskyttelse kan således spille en væsentlig rolle i forhold til klimaforandringer.

Hvad driver afskovningen?

Når det er kendt viden, at afskovning er så skadeligt, kan man spørge sig selv, hvorfor det overhovedet finder sted. De største drivere for skovrydning er kvægdrift og sojaproduktion, men også palmeolieplantager og tømmer udgør væsentlige parametre i afskovningen. Produktion af kaffe, kakao, majs, gummi, læder og avokado bidrager også i mindre grad til afskovningen, ligesom brændsel til lokalbefolkningens forbrug gør det.

EU er både en del af problemet og en del af løsningen

Globalt set er EU-landene ansvarlige for mere end 10 procent af afskovningen, der drives af forbruget af kød, mejeriprodukter, foder til dyrehold mm. I oktober 2020 fremsatte det tyske EU-parlamentsmedlem Delara Burkhardt en rapport, som foreslår ny lovgivning, der skal hjælpe med at stoppe den EU-drevne afskovning.

Konkret indeholder rapporten forslag om for eksempel at udelukke afskovning, økosystemødelæggelser og menneskerettighedsovertrædelser fra virksomheders værdikæder. Rapporten foreslår et system, hvor de samme regler skal gælde for alle virksomheder, også for eksempel den finansielle sektor, mens små og mellemstore virksomheder skal støttes i omstillingen. Forslaget skal sikre forbrugerne, at de ikke uforvarende bidrager til afskovning gennem de ugentlige indløb. Forslaget blev stemt igennem med et klart flertal, og det baner vejen for konkrete diskussioner på området i 2021.

WWF bakker op om ny lovgivning

WWF’s holdning er, at den nye lovgivning skal omfatte en lang række produkter, sikre beskyttelsen af menneskerettigheder og adressere EU’s påvirkning – ikke bare på skovene, men også på andre økosystemer som savanner og vådområder.

Sofie Tind Nielsen, Senior Forest Advisor hos WWF Verdensnaturfonden uddyber: ”Det er meget vigtigt, at vi sikrer en robust EU-lovgivning, der ikke kun adresserer ulovlig afskovning, men også den rydning af skov, der foregår helt lovligt. Konsekvensen for naturen er jo den samme, om den ødelægges lovligt eller ulovligt. Derudover er det essentielt, at vi ikke kun får fokus på at stoppe afskovning, men også at ødelæggelsen af anden natur, så som Cerradoens biodiversitetsrige savanneområder i Sydamerika, stoppes nu.”

EU Kommissionen har igangsat en offentlig høring omkring håndteringen af EU’s afskovningsaftryk og mere end 1 million mennesker har allerede givet deres mening til kende gennem WWF’s #Together4Forests-kampagne, der sigter mod en ny, stærk lov om afskovning.

”Dette er bare begyndelsen på kapløbet mod tiden om at redde verdens skove og naturen. Sammen med mere end 130 miljøorganisationer er vi med i arbejdet om at gøre en ny lov til virkelighed. Lad os sikre os, at vi én gang for alle får stoppet afskovning”, udtaler Anke Schulmeister-Oldenhove, Senior Forest Policy Officer, WWF EPO.

Den offentlige høring løber frem til 10. december 2020.

Ny dansk indkøbsstrategi bakker op

Den danske stat køber hvert år ind for 380 milliarder kroner, og det samlede klimaaftryk af indkøbene løber op i 12 millioner tons CO₂. Regeringen fremsatte i slutningen af oktober en strategi for grønne offentlige indkøb, og strategien indeholder også en række krav til statens indkøb af produkter som soja og palmeolie, blandt andet til brug i statslige kantiner, der skal være ansvarligt og afskovningsfri produceret. Der sigtes mod, at statens indkøb skal være afskovningsfri i 2023 – og allersenest i 2025.

Fødevareministeren vil desuden inden udgangen af 2020 præsentere en handlingsplan mod afskovning, der skal kigge på den globale afskovning som følge af importen af blandt andet foder til dyrehold.

Den private sektor må på banen

Den offentlige sektors indkøbsstrategi er et godt skridt på vejen, men den private sektor må også på banen, og der skal ses på, hvordan staten kan støtte op om forandringer på området. Der er til dels behov for yderligere lovgivning, men også mere ambitiøse private virksomheder, der for eksempel som i Dansk Alliance for Ansvarlig Soja kan indgå i partnerskaber med både brancheforeninger og NGO’er om samarbejder, hvor man i fællesskab arbejder på en grønnere fremtid.

Danmark importerer årligt cirka 1,8 millioner tons soja, og det gør os til en af de store europæiske importører. Størstedelen af sojaen kommer fra Sydamerika, hvor produktionen har ført til og fortsat medfører massive afskovningsudfordringer, og der er behov for større ansvarlighed hos de danske virksomheder.

”Selvom Danmarks indsats kan virke som en dråbe i havet, så er vi på mange områder en stor spiller i en unik position i forhold til at påvirke den globale produktion i en afskovningsfri og bæredygtig retning. Danmark skal drive den internationale sektortransformation – der er yderst nødvendig – ved at sætte et eksempel og sikre afskovningsfrihed på tværs af alle sektorer, og det kan kun gå for langsomt. Danske virksomheder vil på sigt blive belønnet for at være fremme i skoene” siger Sofie Tind Nielsen.

Det kræver handling at stoppe ødelæggelserne, der desværre har stået på alt for længe. Afskovning er et globalt problem, og der skal arbejdes for en bedre sameksistens mellem menneske og natur. Skove er uundværlige for os, for udover at binde en stor mængde CO₂ udgør de også eksistens- og indtægtsgrundlaget for op mod 25 procent af verdens befolkning. Landbrug og fødevareproduktion er unægtelig en nødvendighed, men det må ikke ske gennem ødelæggelse af økosystemer, der kan føre til øgede klimaforandringer, vandmangel, naturkatastrofer og konflikter over sparsomme ressourcer. Skovene skal beskyttes for vores egen og fremtidige generationers skyld.

Du kan også bakke op om et afskovningsfrit EU ved at skrive under på #Together4forests her.

Vil du vide mere?

Har du fået lyst til at gå mere i dybden med afskovning, hvordan det påvirker både naturen og mennesker og læse spændende cases på området? Så skriv dig op til vores strategiske nyhedsbrev I Sagens Natur nedenfor og modtag den seneste udgave, der handler om netop afskovning.