12/09/2023

Paradis på jord er tæt på kanten

Eksperter advarer om, at Amazonas regnskoven nærmer sig et punkt, hvor den ikke længere kan regenerere sig selv. Forvandler verdens største regnskov sig til en tør savanne, vil det få katastrofale konsekvenser.

 

Historien om afskovning af Amazonas-regnskoven kan godt føles som en genudsendelse, som bliver sendt mindst én gang om året. Vi registrerer nyhederne, rynker på panden, men så er det også videre til noget andet. For er tab af regnskov i Amazonas egentlig en nyhed længere?

“Ja!” Svarer Luiza Rabelo, som er skovrådgiver hos WWF Verdensnaturfonden. “Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om, hvor meget regnskov vi mister om året. Det handler også om, hvor tæt vi kommer på det punkt, hvor det er for sent, og hvor vi ikke kan stoppe udviklingen fra skov til savanne.”

Flere eksperter peger på, at Amazonas regnskoven nærmer sig et såkaldt tipping point, hvor en proces, der ikke kan rulles tilbage, går i gang. Krydser vi grænsen, vil Amazonas regnskoven miste sin evne til at regenerere efter tørke, skovbrande og afskovning.

Amazonas: Et sandt paradis

Det er svært at beskrive Amazonas-regnskoven uden at lyde som om, man beskriver et paradis på jord. Ti procent af alle kendte arter i verden lever i regnskoven heriblandt jaguaren, arapapegøjer og lyserøde floddelfiner.

Udover det fascinerende dyreliv, er der også et værdifuldt planteliv. Herunder en masse planter, som for eksempel bliver brugt til at lave meget vigtig medicin af. Mere end 25 procent af vores moderne medicin stammer oprindeligt fra planter i regnskove. Medicin til at behandle malaria, grøn stær, leukæmi og mange andre sygdomme stammer fra planter i Amazonas. Samtidig spiller regnskoven en essentiel rolle i forhold til at regulere klodens klima. Regnskoven bliver derfor også af mange kaldt jordens lunger. Den producerer cirka seks procent af al ilt og lagrer enorme mængder CO2.

De sidste tyve år har Amazonas-økosystemet fjernet 1.7 milliarder tons CO2 mere fra atmosfæren, end det har udledt. Men ødelæggelsen af Amazonasregnskoven har pillet ved den balance. En gruppe forskere udgav i 2021 et studie, der viste, at dele af Amazonas-regnskoven fra 2010 til 2019 udledte 20 procent mere CO2 i atmosfæren, end den optog. Det var vel at mærke i en periode før præsidenten, Jair Bolsonaro, blev valgt i 2019. Bolsonaro er kendt for at tilskynde afskovning, og i hans regeringstid sætter afskovningstallene gang på gang nye rekorder.

“Fordi hele Amazonas er så enormt stort, har udviklingen ikke kun påvirkning på livet i Amazonas eller Sydamerika. Det påvirker klimaet på hele kloden og dermed menneskers livsvilkår,” siger Luiza Rabelo.

Tæt på point of no return

Det ligger i ordet regnskov, at den er våd. Træerne suger vand op fra jorden, der så samler sig i atmosfæren og bliver til regn. Når træerne forsvinder, skovbrandene hærger og temperaturerne stiger, så bliver vandkredsløbet forstyrret. Forstyrrelser, der fører til faldende nedbør og længere tørre sæsoner. Får den negative spiral lov til at udvikle sig, vil skoven langsomt forsvinde.

“Et tipping point er en tærskel, som, hvis den bliver passeret, vil skabe en stor ændring i systemets egenskaber. Tipping points betragtes almindeligvis som irreversible, da det kræver en ekstraordinær indsats i den modsatte retning for at rette op på skaden,” fortæller Dr. Chris Boulton, som er en af hovedforfatterne bag et studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change tidligere i år. Studiet peger på, at Amazonas-regnskoven er tæt på at nå det punkt, hvor det bliver svært, eller ligefrem umuligt, at genoprette den. Problemet er nemlig, at vi ikke altid kan se, hvor slemt det står til.

“På overfladen vil regnskoven kun langsomt ændre sig, så når vi ser på, hvor meget skov, der er, vil det ikke altid fortælle os, hvor sund den er. Længere tørkeperioder vil først fjerne de træer, der ikke er så modstandsdygtige overfor tørke, og pladsen vil blive overtaget af forskellige former for græs. Men selvom processen fra regnskov til savanne er langsom, så vil den starte, når vi har krydset tipping point, og når vi kan se det, vil det allerede være for sent,” forklarer Chris Boulton.

Hvor tæt vi er på det punkt, hvor det bliver rigtigt svært at gøre noget, er vanskeligt at give et entydigt svar på. Chris Boulton vurderer, at det kan ske i slutningen af dette århundrede. Hans research viser, at trefjerdedele af Amazonas-regnskoven har en reduceret evne til at komme sig efter træhugst, skovbrande og andet tab af biomasse. Alt sammen tegn på, at vi nærmer os grænsen.

Andre forskere vurderer, at vi på nuværende tidspunkt har mistet 17 procent af Amazonas-regnskoven til afskovning, og at tipping-point er omkring 20 til 25 procent. De mest pessimistiske vurderinger giver Amazonasregnskoven cirka 15 år, før vi krydser tipping point. Vipper Amazonasregnskoven over og begynder sin transformation til savanne, så vil konsekvenserne være til at tage og føle på. De træer, der bliver fældet, holder nemlig på en masse kuldioxid, som vil blive frigivet i atmosfæren. Det vil sætte yderligere pres på de globale klimaforandringer.

Hvorfor forsvinder Amazonas?

Engang blev der kun fældet skov til at dække lokalsamfundets behov for smålandbrug og træ. Men i den sidste del af 1900-tallet skiftede træfældningen karakter til mere industriel skovfældning og landbrug i stor skala. I de seneste 50 år er 17 procent af amazonasregnskoven blevet ødelagt. I dag udgør kvægproduktion 80 procent af årsagen til den nuværende afskovning i Amazonas.

Ifølge Luiza Rabelo er der et mønster i, hvordan afskovningen sker. Først fjerner man et område for det værdifulde tømmer, så brænder man området for at klargøre det til kvæg. Derefter kan der komme andre afgrøder på jorden, som for eksempel soja.

“Afskovning sker på områder, hvor der ikke er klarhed over jordbesiddelsen. Hvis du kan vise, at du bruger jorden ved for eksempel at have kvæg gående, så kan du hævde ejerskab af landet,” fortæller Luiza Rabelo og fortsætter:

“I år 2000 var soja en meget større drivkraft bag afskovning end i dag, for dengang gik WWF sammen med andre NGO’er og industrien og pressede på for en aftale om bæredygtig soja. Den aftale har haft en effekt.”

Luiza Rabelo peger på, at afskovningen i Amazonas sker på grund af et defekt system, der gør det muligt at gøre det forkerte og svært eller dyrt at gøre det rigtige. For eksempel findes der allerede nok ryddet land i Brasilien til at imødekomme verdens voksende appetit for animalsk protein: “Udfordringen er, at det land, som er ryddet, er ødelagt. Derfor skal der bruges penge på at regenerere det, inden det kan bruges. Det er bare nemmere at rydde helt ny skov,” fortæller hun.

Der findes ikke nogen nem løsning på afskovningsproblematikken i Amazonas, da problemet både vedrører politikere, virksomheder, finansieringsinstanser og forbrugere på tværs af landegrænser. Og det er netop i disse sammenhænge, at WWF laver projekter, der skal bremse den negative udvikling.

Det arbejder WWF for

WWF har længe kæmpet for at få EU til at skærpe kravene for afskovning, og den lovgivning er lige på trapperne. Snart vil EU vedtage en lovgivning, der betyder, at varer, som sælges i Europa, ikke længere må bidrage til afskovning andre steder i verden.

“I WWF har vi længe kæmpet for at få Danmarks afskovningsaftryk på agendaen, og det arbejde begynder vi at høste frugterne af nu. Regeringen er kommet med en handlingsplan og en ambition om, at Danmark skal være afskovningsfrit i 2030. Nu er det vores opgave at holde dem op på det og vise vejen derhen,” forklarer Luiza Rabelo.

WWF er medstifter af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja. De ser på virksomheders værdikæder og finder fælles løsninger for at sikre afskovningsfri soja-produktion. Senest har WWF også startet et konsortium med WWF Brasilien og Dansk Initiativ for Etisk Handel, hvor vi kommer endnu tættere på virksomhedernes værdikæder og arbejder med at fremme bæredygtig soja-produktion.

De lange, seje træk er nødvendige, men i mellemtiden forsvinder værdifuld skov. Men også her er WWF til stede: “Brandsæsonerne bliver værre og længere for hvert år. Derfor støtter vi træning af det lokale brandvæsen i Amazonas og i Pantanal, som er vådområdet syd for Amazonas. Her handler det jo meget konkret om at udstyre dem med mobile vandpumper, som kan installeres på firehjulstrækkere, der kan nå ind i svært tilgængelige områder,” fortæller Luiza Rabelo.

Udover Amazonas så arbejder WWF også med en række lokale projekter i andre lande, hvor afskovning er et problem. Her genskaber og beskytter vi oprindelig skov i samarbejde med lokalbefolkningerne.

“Afskovningen i Amazonas er ekstremt kompleks, og mange spillere skal sammen bevæge sig i en bæredygtig retning på ekstremt kort tid. Men vi skal huske, at det ikke kun er synd for naturen, hvis vi ikke stopper den negative spiral. Det er i sidste ende vores egen overlevelse, vi er inde at gamble med,” advarer Luiza Rabelo.

Læs mere om situationen i Amazonas her.

 


Vidste du, at…

  • Amazonasfloden er mere end 6.600 kilometer lang og indeholder det største antal ferskvandsarter i verden?
  • Der hele tiden bliver opdaget nye arter? I perioden fra 1999 til 2009 blev der opdaget hele 1.200 nye arter i Amazonas.
  • Amazonas-regnskoven spænder over otte lande og er på størrelse med Indien gange to?


Artiklen er bragt første gang i oktober 2022 i magasinet Levende Natur .