Analyserne i den netop offentliggjorte rapport er udarbejdet på tværs af 24 afskovnings-hotspots i Asien, Latinamerika og Afrika, hvor skovrydning vurderes at være værst. De viser, at mere end 43 millioner hektar skov er forsvundet på 13 år som følge af forbrug i forbindelse med blandt andet kvægdrift og produktion af soja og palmeolie. Et af de steder, hvor skov forsvinder hurtigst, er Brasilien. I skovsavannelandskabet Cerradoen, der er hjem for 5 procent af verdens dyr og planter, ødelægges naturen med hastig fart på grund af netop kvægdrift og sojaproduktion, der har resulteret i et tab på en tredjedel (32,8 procent) af områdets oprindelige vegetation fra 2004 til 2017. Tal for 2020 viser at rydningen af Cerradoens naturlige vegetation steg med 13%[1]. Ligeledes i landets Amazonasregnskov viser nyere tal, at skovrydning steg med 9,5 procent i 2020, hvilket er det højeste siden 2008. Og tendensen ser ud til at være virkeligheden i mange andre skovrige tropiske lande.

”Det kan ikke siges tydeligt nok, hvor vigtigt det er at tage tallene i rapporten og situationen alvorligt. Den globale skovrydning udleder enorme mængder af CO2, og fortsætter vi med at rydde skov i det tempo, mister vi et af vores vigtigste værn mod klimaforandringerne. Men skovene er også klodens oaser for biodiversitet og hjem for op mod 80 procent af verdens arter, der lever på land, ligesom 1,6 milliarder mennesker er direkte afhængige af skovene. Et stop for afskovningen er en afgørende faktor i kampen for at nå en lang række af FN’s verdensmål og et værn i kampen mod fremtidige pandemier” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Danmark skal tage ansvar

Kvægdrift og produktion af soja og palmeolie er de største årsager til den globale afskovning. Blot i Danmark importerer vi 1,8 millioner tons soja om året, og 80 procent af det kommer fra Sydamerika. Det kræver et areal, der svarer til Sjælland, Lolland og Falster tilsammen. For palmeolie ligger vores import på 230.000 tons om året, primært fra Indonesien og Malaysia, hvor skovene også bliver ryddet for at give plads til plantager. Soja til foder og palmeolie har det største aftryk og bidrager årligt til CO2-udledning på mere end 7 millioner tons tilsammen, hvis der medregnes Land Use Change[2].

”Rapporten lægger op til, at vi alle skal bidrage til at komme afskovning til livs, og vi bør i Danmark være foregangsland. Første skridt herhjemme er at sikre, at de varer, vi importerer, ikke har skov på samvittigheden,” siger Bo Øksnebjerg.

Af den årsag gik WWF Danmark i fællesskab med DIEH i 2019 sammen med dansk dagligvarehandel, fødevareproducenter og myndigheder og lancerede Dansk Alliance for Ansvarlig Soja. Med konkrete handlingsplaner for bæredygtig soja er den fælles vision, at al soja importeret til Danmark er produceret ansvarligt og lovligt og ikke bidrager til afskovning. En lignende alliance opstod i 2020, hvor 30 danske virksomheder, organisationer og myndigheder lancerede Dansk Alliance for Palmeolie.

Men virksomhederne kan ifølge Verdensnaturfonden ikke stå alene. Fonden opfordrer Regeringen til at bakke op og aktivt støtte virksomheder i en koordineret dansk indsats for at komme importeret afskovning til livs.

”Danmarks bidrag til kampen mod global afskovning kan løftes til et helt andet niveau, også ud over vores egne afskovningsaftryk, men vi har brug for politisk handlekraft. Vi ser frem til en robust handlingsplan, som lytter til både de grønne organisationer og virksomhedernes faglighed og lokale kendskab,” siger Bo Øksnebjerg.

Timingen har aldrig været bedre

Ifølge Verdensnaturfonden viser Covid-19, at verden er nødt til at ændre sit forhold til naturen, og mens regeringer verden over adresserer de økonomiske og sociale konsekvenser af pandemien, bør det globale overforbrug og naturens sundhed i samme høje grad prioriteres, så pandemien kan være med til at skabe øget handling og de radikale ændringer, der er nødvendige for at beskytte verdens skove og sætte en stopper for skovrydning én gang for alle.

Om rapporten:

Der er udarbejdet omfattende forskning for at forstå og analysere, hvor mest skovrydning og skovfragmentering har fundet sted. Analysen er designet til bedre at forstå tendenser, der påvirker skove, og som kan hjælpe med at forme dagsorden for skovbeskyttelse, på globalt samt lokalt plan.

Denne rapport bygger på en omfattende analyse af skovrydning på 24 “skovrydningsfronter” – steder, der har en betydelig koncentration af skovrydnings-hotspots, og hvor store områder af tilbageværende skove og anden natur er truet. Over 43 millioner hektar forsvandt fra disse områder i perioden 2004 til 2017, og tendensen fortsætter.

Analysen fokuserer på troperne og subtroperne, som dækker mindst to tredjedele af det globale tab af skov fra 2000 til 2018, og hvor skovødelæggelse er betydelig. Næsten halvdelen af ​​ skovarealerne i disse 24 skovrydningsfronter er blevet mere eller mindre ødelagte, hvilket øger risikoen for fremtidig afskovning og skovbrande.

Skovrydning har tendens til at svinge over tid. Nylige tendenser indikerer, at vi i de analyserede skovrydningsfronter kommer til at se yderligere tab af skov, medmindre der gribes til kollektiv handling og mere integrerede tilgange, der er skræddersyet til hver front.

For yderligere information eller kommentarer:

Sebastian Wulf, Presserådgiver

WWF Verdensnaturfonden

(45) 5132 9503 / sebastian.wulf@wwf.dk

[1] http://www.inpe.br/noticias/noticia.php?Cod_Noticia=5643

[2] IFROs beregninger https://static-curis.ku.dk/portal/files/239904192/IFRO_Udredning_2020_09.pdf