Engang fandtes der massevis af biogene rev – levende rev bestående af skaldyr – i de danske farvande, men i dag er de stort set forsvundet.

Derfor har WWF og Ørsted et samarbejde med fokus på at genoprette biogene rev, der udgør vigtige levesteder for flere marine arter. Samtidig filtrerer de vandet og gør dermed havvandet klarere.

Camille Saurel er én af hovedforskerne bag projektet og arbejder i DTU Aquas klækkeri på Mors. Her er hun ansvarlig for at opdrætte fladøsters, som senere bliver sat ud i havet for at genopbygge rev.

Bliv klogere på Camille Saurels arbejde og dets forskel for livet i havet her.

Hvordan opdrættes europæisk fladøsters i et laboratorium?

Opdræt af europæisk fladøsters er en kompleks proces. Man starter med indsamling af moderdyr, og efter befrugtning bærer hunnen larverne i skallen og frigiver dem efter cirka 10 dage. Larverne opbevares derefter i tanke, indtil de er klar til at sætte sig fast på et substrat, typisk gamle skaller. Når østersene har nået en størrelse, hvor de er robuste nok, sættes de ud i havet for at genopbygge biogene rev.

Er der én helt særlig passion i dit arbejde, du vil fremhæve?

Jeg brænder generelt for to-skallede bløddyr, men jeg har en særlig forkærlighed for den europæiske fladøsters. Det er en fascinerende organisme og en art, som er både smuk og kompleks. Det er utroligt givende at arbejde med, ikke mindst når man ser dem trives både i klækkeriet og i naturen.

Er der nogen udfordringer i dit arbejde?

Der er flere udfordringer. Fladøsters kan skifte køn flere gange i løbet af livet, og den er også meget følsom overfor både stress, forurening og forstyrrelser, og det stiller høje krav til biosikkerhed og stabile miljøforhold.

Hvorfor kræver det et laboratorium at genoprettet nogle bestande?

Vi producerer europæiske fladøsters i et klækkeri af flere grunde. Når en bestand er i tilbagegang, er der måske ikke nok østers i naturen til at producere larver, og samtidig er de nødvendige miljøforhold måske heller ikke til stede. I klækkeriet sikrer vi optimale vækstforhold og en høj biosikkerhed, og derfor udvælger vi vores østers, så de ikke har sygdomme, og derved ikke kan overføre sygdomme til det restaurerede område.

Endelig kan vi sikre den genetiske diversitet og sikre, at der ved restaurering af bestanden er nok avlsdyr, så arten forhåbentlig kan regenerere og producere deres egne larver i naturen.

Hvad håber du, dit arbejde kan bidrage til?

Jeg håber, at BioReef bliver starten på succesfuld restaurering af østersbanker i Danmark og Nordsø-området.

BioReef-projeketet

BioReef-projektet er en del af samarbejdet mellem Ørsted, DTU Aqua og WWF Verdensnaturfonden. Projektet er et eksempel på, hvordan forskning, innovation og praktisk naturgenopretning går hånd i hånd for at styrke biodiversiteten i danske farvande.

Læs mere om BioReef her.