Den afrikanske løve er mere end et ikonisk symbol på den vilde afrikanske natur. Som toprovdyr spiller løven en vigtig rolle i savannens økosystem ved at være med til at regulere bestanden af græssende dyr. En sund løvebestand er samtidig en indikator på et velfungerende økosystem, der kan understøtte både vilde dyr og mennesker.

Men løverne er under pres. I Kenya er der kun lidt over 2.500 løver tilbage, og arten er klassificeret som truet i landet. En af de store trusler mod løverne er tab og fragmentering af levesterne, som skyldes menneskelig aktivitet. Og særligt i Kenyas tørre og semitørre landskaber lever løver, mennesker og husdyr i dag faretruende tæt på hinanden. Og forandringer som eksempelvis tørke kan tilspidse situationen.

En massiv tørkeperiode kan reducere mængden af vilde byttedyr markant. Løverne opsøger derfor i stigende grad lokalsamfundenes husdyr, hvilket kan føre til angreb. Og i sidste ende kan løver risikere at blive dræbt. Konflikter mellem mennesker og vilde dyr er i dag den største årsag til dødelighed blandt Kenyas vilde løver.

Når løver kommer for tæt på

Problemet er størst i områder, hvor lokalsamfund er afhængige af husdyr, og hvor løverne bevæger sig uden for beskyttede naturområder. Her kan et løveangreb få store konsekvenser for familier, der mister værdifulde husdyr. Derfor er det afgørende, at løsningerne både beskytter løverne og tager hensyn til de mennesker, der lever tæt på dem.

Det er netop målet med Bevar Kenyas Løver, et projekt startet af WWF Verdensnaturfonden og Beckett Fonden. WWF i Kenya står for arbejdet i felten i tæt samarbejde med blandt andre Kenya Wildlife Service, Kenya Wildlife Trust, lokale eksperter og lokalsamfund.

Lokale løsninger skal forebygge konflikter

En vigtig del af indsatsen er at holde løverne væk fra husdyrene. I områder, hvor der har været mange løveangreb, skal soldrevne løvelamper være med til at skræmme løver og andre rovdyr væk fra husdyrindhegningerne, også kaldet bomaer. I Maasai Mara skal fire bomaer desuden forstærkes med trådhegn, stolper og solide låger, så løverne får sværere ved at trænge ind.

Samtidig skal vildtkameraer hjælpe med at følge løvernes bevægelser tæt på landsbyer og konfliktområder. På den måde kan projektet både skabe mere sikkerhed for lokalsamfundene og give vigtig viden om løvernes færden.

Hyrder bliver en del af løsningen

Lokal viden er også afgørende for at kunne beskytte løverne. I det nordlige Kenya oplæres hyrder til at fungere som såkaldte Herders’ Lion Monitors. Som en del af deres daglige arbejde registrerer de løveobservationer og konflikter ved hjælp af blandt andet kameraer, GPS, kikkerter og smartphones.

Oplysningerne analyseres og deles med relevante myndigheder, så der kan træffes bedre beslutninger om beskyttelsen af løverne. Samtidig får lokalsamfundene en aktiv rolle i naturbeskyttelsen. For WWF handler sameksistens derfor ikke kun om at beskytte løverne, men om at skabe løsninger, der gør det muligt for mennesker og løver at dele landskabet.

Projektet er finansieret af Beckett Fonden og løber fra april 2026 til juni 2027.