Passionen startede i ren og skær kedsomhed. Da Emil Bjerregaard var omkring otte år, slæbte hans far ham og broren med ud for at se på trækkende fugle. Men i stedet for at kigge op begyndte Emil at kigge ned.

“Det var kedeligt at se på flyvende dinosaur, som for mig bare var små pletter på himlen. Sommerfuglene var meget mere tilgængelige. Jeg kunne få dem til at sidde på mine hænder, de fløj rundt om benene på mig, og de var nemme at kende fra hinanden.”

Som otteårig, da der var masser af dagsommerfugle, begyndte han at samle, opdrætte og klække larver. Som 10-årig meldte han sig ind i den lokale sommerfugleforening. Resten er historie. Der er ikke den eng, mose eller det overdrev i Danmark, hvor Emil ikke har været i sin mission for at spotte mere eller mindre sjældne arter af dagsommerfugle. Han sammenligner sig selv med de ypperste elitesportsudøvere.

“De har aldrig lavet andet, siden de var børn. Jeg har brugt stort set al min tid på sommerfugle.” Spørger man, hvad den vildeste sommerfugleoplevelse er, så ligger den fire år tilbage.

“Mosehøsommerfuglen er tæskesjælden i Danmark, men hvis du i løbet af maj oplever en helt ekstrem tør sommer i Nordeuropa, så begynder den at vandre fra Rusland. Fænomenet sker måske hvert 30. år. Sidst var i 1992, hvor der mellem 15. maj og 1. juli ikke var en eneste regnvejrsdag. Det var desværre fem år før jeg blev født, men i 2018 var det igen ekstremt tørt i Danmark. Der begyndte jeg at få fornemmelsen af, at det måske ville ske igen.”

Emil fulgte med i hele optakten i maj, fik afsluttet en eksamen på biologistudiet og besluttede så at springe på nattoget fra København til Skagen. Efter ni timers rejse stod han, bælgøjet af at terpe til endnu en eksamen, ud af toget på toppen af Danmark.

“Jeg aner ikke, hvordan det er at tage stoffer, men jeg gætter på, det måske er lidt samme følelse, jeg fik i kroppen den dag. Normalt pisker mosehøsommerfuglen afsted og sætter sig næsten aldrig, men så så jeg et gult dyr komme piskende i vejkanten. Jeg løb efter og var bange for, at den ville flyve væk, men så satte den sig på en lille, fin lyslilla engelskgræs. Jeg lagde mig ned og kunne se, at det var den. Adrenalinen kørte i kroppen, og jeg fik et kæmpe rush. Det var den fedeste oplevelse, fordi jeg havde arbejdet så meget for det og var gået forgæves så mange gange. Derefter gik jeg i panik og ringede til sommerfuglevennerne. De sagde alle sammen tillykke, men inderst inde vidste jeg godt, at de hadede mig lidt. Det gør jo ondt, når andre finder noget, man så gerne selv ville have set.

Den unge sommerfugleekspert hjælper WWF Verdensfonden med at opdrætte og genudsætte okkergul pletvinge, brunlig perlemorsommerfugl og markperlemorsommerfugl. Indsatsen er en del af et projekt, hvor WWF genskaber det unikke landskab i og omkring Knudshoved Odde i Sydsjælland til gavn for et væld af ikoniske, danske arter.

Foto: Carsten Bundgaard

Emil Blicher Bjerregårds passion bringer ham rundt i hele verden. De næste fem år har han et mål om at se 400 arter af dagsommerfugle i Europa (der er ifølge Emil cirka 475). “Der kommer jo en tid, hvor man skal stifte familie, og så bliver der nok ikke så meget tid til at jagte sommerfugle. Når jeg 400, imens jeg er ung, så har jeg god tid til at se de sidste.”