Da Sophie Lund Rasmussen var seks år gammel, lå hun i sin seng i sit barndomshjem på Fyn og var egentlig på nippet til at sove. Pludselig hørte hun en skrækkelig lyd fra haven, som lød lidt som en baby, der skreg. Det pirrede nysgerrigheden, og Sophie listede ud af sengen uden at blive opdaget, fandt en lommelygte og gik på opdagelse i haven.

“Jeg blev lettet, da jeg opdagede, at lyden kom fra et pindsvin. Set med det, jeg ved om pindsvin i dag, så var det højst sandsynlig en pindsvinehun, der afviste en han,” forklarer Sophie Lund Rasmussen. Dette møde blev starten på Sophies fascination af pindsvin, som skulle komme til at forme hendes professionelle karriere. I dag er Sophie, der også går under tilnavnet Doktor Pindsvin, tilsyneladende den første dansker, der har en ph.d.-grad i pindsvin.

Hendes hjerte banker for pindsvin, og hun kæmper en brav kamp for at sætte pindsvin på dagsordenen: “Pindsvinet er i tilbagegang over hele Europa – og i Danmark har vi ikke tidligere opgjort pindsvinebestanden, så vi ved reelt ikke, hvordan det går de danske pindsvin. Når videnskabelige undersøgelser fra vores nabolande viser, at det står slemt til, må vi formode, at situationen er den samme i Danmark. Men når vi ikke har den viden og kan præsentere egentlig data, er det udfordrende at vende udviklingen for pindsvinet”, fortæller Sophie, der til daglig er forsker på Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU) på Oxford Universitet samt gæsteforsker på Aalborg Universitet.

Pindsvin – skabt til vild natur

Pindsvinet er udbredt over hele Danmark og holder til i forskellige naturtyper, for eksempel i udkanten af skove, i levende hegn, der omgiver græsmarker, i parker og haver. Det engelske navn ”hedgehog” har arten fået fra de levende hegn (eng.: hedges), der var mellem marker i det præindustrielle landbrug, og som var oplagte levesteder. Disse hegn er mere eller mindre forsvundet i landskabet, i takt med at landbruget er blevet intensiveret.

Forskningen viser derfor, at pindsvin i langt højere grad end tidligere søger levesteder i forbindelse med menneskelig bebyggelse. “Derfor er det især i danskernes villahaver, at pindsvinet skal reddes. Det er her, vi kan skabe de levesteder, som pindsvinet har brug for. Derfor er en pindsvinesikker og tilgængelig vild have, der har plads til kvasbunker, adgang til vand og masser af insekter, et rigtigt godt sted for pindsvin,” fortæller Sophie Lund Rasmussen. Pindsvin spiser især insekter som for eksempel løbebiller og ørentvist, men også bænkebidere, larver og regnorme. Snegle er også en del af menuen samt ådsler og æg. Men fordi pindsvin primært lever af insekter, som også er i tilbagegang, er de pressede fra flere sider.

Et usynligt dyr

Men er pindsvinet truet i Danmark? Ifølge den danske Rødliste over truede dyr er svaret nej. Men bag kategoriseringen ligger manglen på tal. I Danmark har man nemlig aldrig systematisk holdt øje med pindsvinebestanden, og det data, der findes, er udarbejdet på et tyndt grundlag: “Vores begrænsede viden om bestandsstørrelsen kommer fra et studie, hvor man talte trafikdræbte pindsvin i et bestemt område i Danmark og så gangede tallet op, så det svarede til hele Danmark. Ud fra det har man så lavet et skøn om hvor mange pindsvin, der i den årrække teoretisk set blev kørt over i Danmark,” forklarer Sophie Lund Rasmussen. Derudover figurer er pindsvin heller ikke selvstændigt i statistikker over trafikdræbte dyr, hvori de typisk indgår i en kategori, der hedder: småpattedyr. Der er dog andre europæiske lande, der har holdt øje med pindsvinet: “Tyskland, England, Sverige, Holland og Østrig har for eksempel data, der går mange år tilbage, og her kan vi se, at pindsvinene er i tilbagegang. Så det skulle være meget underligt, hvis det ikke forholdt sig på samme måde i Danmark,” siger Sophie Lund Rasmussen.

Igennem sin forskning har Sophie Lund Rasmussen talt med tusindvis af danskere om pindsvin, og hun har oplevet, at der er blevet færre, der har oplevelser med pindsvin: “De fortæller mig stort set alle sammen anekdoten om, at dengang, de var børn, så de pindsvin i haven hver aften. Når så jeg spørger folk, hvornår de sidst har set et pindsvin, så skal de virkelig tænke over det, og mange skal langt tilbage i tiden for at finde et eksempel. Det indikerer desværre for mig, at der er blevet færre pindsvin,” siger Sophie Lund Rasmussen.

Må de være her?

Ser man på den lange liste af ting, der truer de danske pindsvin, kan man godt få lyst til at spørge, om de overhovedet har en plads i det danske landskab.

De dør i trafikken, især om sommeren, når parringssæsonen går i gang. Her er der særlig gang i pindsvinene, da de leder efter mager og derfor bevæger sig over større afstande, end de er vant til, og krydser flere veje. Derudover lider de under, at landbruget, men også private haveejere, bruger pesticider, som reducerer pindsvinets fødegrundlag kraftigt. Samtidig er haverne blevet for pæne og giver ikke plads til de kvasbunker og den tætte beplantning, som er gode for pindsvinene at lave reder i.

“Hvis villahaverne kun består af kortklippet græs og fliser, er der ikke nogen steder for pindsvinene at bo, og der er med stor sandsynlighed heller ikke noget mad at finde, da det jo ikke ligefrem er et scenario, der tiltrækker biodiversitet,” siger Sophie Lund Rasmussen.

En relativt ny, men potentielt drabelig, udfordring er udbredelsen af robotplæneklippere. Især hvis de får lov til at køre om natten, hvor pindsvinene er aktive og leder efter føde. Sophies forskning viser desværre, at nogle modeller af robotplæneklippere kan skade pindsvinene, og hun samarbejder nu med producenterne om at udvikle pindsvinevenlige robotplæneklippere.

Sophie Lund Rasmussen påpeger også, at der er noget generel viden om pindsvinene, som danskerne mangler, så de bedre kan passe på dem:

“Vi ser, at pindsvin dør, fordi de skambides af folks hunde i haverne, fordi de skades af haveredskaber som kanttrimmere, fordi de falder i en dam eller kældernedgang, hvor de ikke selv kan kravle op igen, og bliver såret eller sidder fast i diverse net i haven såsom jordbærnet og fodboldnet. Der er mange små ting, som danskerne kan gøre for at give pindsvin en hjælpende hånd. Det kræver omtanke, men jeg tror, mange glemmer, at de deler levesteder med pindsvinene,” fortæller Sophie Lund Rasmussen. Udover at være en form for ”naturens skraldemænd”, fordi de blandt andet spiser ådsler, så spiller pindsvin ikke en uundværlig rolle for den danske natur.

Dog peger Sophie Lund Rasmussen på en anden rolle, som pindsvinene udfylder, der er lige så vigtig som den biologiske: “Pindsvinet er et af de få, vilde dyr, som vi kan få lov til at komme helt tæt på. De er rolige, nuttede, bider ikke, og hvis de føler sig truede, så ruller de sig sammen. Derfor er pindsvinet en vigtig formidler og en brobygger mellem os mennesker og den vilde natur. Det vil vi miste, hvis vi vågnede op til et Danmark uden pindsvin. Og hvor ville det dog være sørgeligt,” forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Op på stikkerne, Danmark!

Spørger man Sophie Lund Rasmussen om, hvad der skal til for at vende udviklingen for de danske pindsvin, så er hendes svar, at vi skal bruge mere viden og dokumentation, som kan føre til målrettede indsatser for at bevare pindsvinene i naturen. Der er brug for en systematisk optælling af pindsvinene i Danmark, som man kan gentage år efter år i lang tid.

WWF Verdensnaturfonden og Sophie Lund Rasmussen er derfor gået sammen om et initiativ, der handler om at få danskerne til at tælle pindsvin. På www.danmarkspindsvin.dk kan man nemt kan gå ind og registrere, hvis man har set et pindsvin, så vi får viden om, hvor de befinder sig, og hvor mange der er. Hjemmesiden formidler også viden om pindsvin, den seneste forskning og tips, til hvordan man bedst hjælper pindsvinene i sin have. Tællingen foregår d. 12. august, og den viden, vi indhenter, vil bidrage til Sophie Lund Rasmussens videre forskning: “Mit håb er, at rigtig mange danskere har lyst til at bruge en aften om året på at holde øje med besøgende pindsvin i haven eller gå en tur i naboområdet og registrere deres observationer af pindsvin. Det er værdifuld viden for bedre at kunne ruste os til at bevare dem i den danske natur.”

Tilmeld dig Danmarks Pindsvin her