Om blot elleve år kan sumatranæsehornet være væk for altid. Og i 2070 er det ikke usandsynligt, at den østlige gorilla er helt forsvundet fra naturen.

WWF Verdensnaturfonden har identificeret 11 truede arter og bedt en række af verdens førende forskere fra blandt andet Københavns Universitet og University of Cambridge om at sætte en dato for, hvornår dyrene vil uddø.

Og det er skræmmende forudsigelser.

“Nogle gange er vi nødt til at gøre det komplekse håndgribeligt, og derfor sætter vi nu sammen med forskerne ansigt på nogle arter, hvis nekrolog allerede er skrevet, hvis vi ikke gør noget. Vi kan for eksempel risikere at miste både sumatranæsehornet, rødulven og cubakrokodillen inden for de næste 10-15 år, hvis vi ikke gør en særlig indsats for netop disse dyr,” siger generalsekretær Bo Øksnebjerg.

Under 80 sumatranæsehorn tilbage i naturen

Rasmus Worsøe Havmøller er forsker på Naturhistorisk Museum, og han har fulgt sumatranæsehornet i mange år. Han understreger, der er behov for en hurtig indsats, hvis vi skal bevare arten.

”Der er nu under 80 sumatranæsehorn tilbage i den vilde natur fordelt på små bestande, og derfor er det helt afgørende, at vi mennesker yder aktiv hjælp, hvis arten skal overleve i fremtiden. Vi er nødt til at indfange næsehorn og sætte dem sammen for at muliggøre parring. Bestanden falder hurtigt, så det er en kamp med tiden, hvis vi vil bevare sumatranæsehornet,” forklarer forskeren.

Også Christina Hvilsom, der er forsker ved Zoologisk Have i København, lægger vægt på, at det kræver en aktiv indsats, hvis vi skal bevare den østlige gorilla.

”Den østlige gorilla er kritisk truet, og den vilde bestand er faldet fra 17.000 i 1990’erne til nu under 8.000. Den kraftige tilbagegang betyder, at hvis ikke vi gør noget, risikerer vi at miste arten i år 2070 – afhængig af truslernes omfang og intensitet. De største trusler mod de østlige gorillaer er minedrift, som er med til at ødelægge deres habitat, og illegal jagt. Nøglen til at redde arten er derfor et samarbejde mellem forskellige interessenter for at skabe varige løsninger,” lyder det fra Christina Vilsom.

Du kan hjælpe WWF Verdensnaturfonden med at bremse arternes tilbagegang. Bliv Naturvogter. 

En sygdom kan udrydde en hel art

Alle 11 dyrebestande, som forskerne og WWF Verdensnaturfonden har undersøgt, har oplevet voldsom tilbagegang. Nogle bestande er i dag så skrøbelige, at de helt kan forsvinde, hvis der opstår sygdom eller en naturkatastrofe, eller hvis hele flokken bliver fanget i et fiskenet, forklarer Bo Øksnebjerg.

”I en travl hverdag kan det være svært at forholde sig til biodiversitetskrisen. Vores kalender minder os konstant om træning, tandlæge og fødselsdage, men ikke om den naturkrise, vi står midt i,” siger generalsekretæren.

Derfor har WWF Verdensnaturfonden samlet datoerne for de udvalgte arters mulige uddøen i en Google-kalender, som alle kan abonnere på. Her vil man hvert år blive mindet om, hvor længe der er til, at eksempelvis den cubanske krokodille uddør.

Der vil løbende blive tilføjet nye arter til kalenderen.

Hvornår uddør de 11 arter?

2024:
Akikiki
Golfmarsvin

2029:
Cubakrokodille

2030:
Rødulv

2034:
Bjergkylling

2035:
Sumatranæsehorn

2069:
Skeryle

2070:
Østlig gorilla

2074:
Afrikansk vildæsel

2075:
Skt. Paul-hvalfugl

2100:
Mangrovefinke