Det er ikke let at være mor. Det gælder også i dyreriget. Den vilde natur er nemlig fyldt med farer og fjender, som truer med at slå til, hvis en mor slipper sine unger af syne. Samtidig har forurening, klimaforandringer og tab af levesteder gjort det endnu sværere for naturens mødre at opfostre og forsørge deres unger.

I anledning af mors dag hylder vi nogle af naturens mest dedikerede mødre.

1. Jordbærgiftfrø (Oophaga pumilio)

Den nært beslægtede art Dendrobates histrionicus

Selvom frøen kun måler to centimeter, skal man bestemt ikke undervurdere moderens dedikation. Efter æggene er klækket, bærer hunnen sine haletudser på ryggen – én efter én – lodret op i Centralamerikas høje træer til svimlende 30 meters højde. Her lægger hun sine haletudser i hvert deres blad i et vandbassin af regnvand. Hermed er de beskyttet mod rovdyr. Men moderens dedikation stopper ikke her. Hun fortsætter med at besøge sine unger på skift for at fodre dem med sine egne ubefrugtede æg.

2. Grå kæmpekænguru (Macropus giganteus)

Den grå kæmpekænguru tager det at være gravid til et helt nyt niveau. Efter bare 36 dage kommer ungen til verden. De følgende ni måneder lever ungen i moderens pung og vokser sig stor og stærk. Idet første graviditetsperiode er så kort, betyder det, at kænguruen kan være gravid med hele to unger på samme tid. De er nemlig på forskellige stadier. Moderen hopper derfor rundt med en unge i livmoderen og en i pungen. Derfor producerer hun også to helt forskellige typer mælk, som er skræddersyet til, hvad ungerne har brug for på hvert deres stadie. Endnu en imponerende ting er, at hun kan fryse udviklingen af fosteret i sin livmoder, så ungen først bliver født, når den anden unge i hendes pung har forladt den. Med den præcision er det måske ikke så overraskende, at der findes adskillige millioner af denne art i den australske natur.

3. Orangutang (Pongo sp.)

Båndet mellem orangutangmor og unge er et af dyrerigets stærkeste. Ungen er afhængig af sin mor i op til otte år. I løbet af den lange barndom bygger moderen hver eneste nat en ny rede til ungen oppe i trækronerne på Borneo og Sumatra. En hunorangutang er en dygtig underviser, der bruger de mange år på at lære sin unge, hvor man finder mad, og hvordan man bygger gode reder. Hunorangutanger er desuden kendt for at besøge deres gamle mor i mange år, efter de selv er blevet voksne.

4. Kejserpingvin (Aptenodytes forsteri)

Det bliver ikke lettere at være en god mor, når temperaturen på det brutale Antarktis kan falde til minus 50 grader og vindene blæser ubarmhjertigt med 200 kilometer i timen. Kejserpingvinen efterlader sit ene dyrebare æg hos faderen og vandrer herefter over 50 kilometer i retning af havet og fiskene. Hunnen er væk i et par måneder, mens hannen ruger på ægget. Den berejste og trætte mor vender hjem igen med maven fyldt med fisk, som hun gylper op for at fodrer sin sultne nyklækkede unge.

5. Stillehavsblæksprutte (Enteroctopus dofleini)

Med op til 74.000 æg har Stillehavsblæksprutten masser at se til og absolut ingen tid til sig selv. Efter at have lagt sine mange æg, våger hun over dem i syv måneder uden at flytte sig en meter. Faktisk ligger hun næsten helt stille. For at overleve så lang tid uden mad, indtager hunnen næringsstoffer fra sin egen krop. Faktisk ender hun med af dø af selv-kannibalisme. Det må siges at være det ultimative offer for sine unger.

Blæksprutter er generelt pænt vilde. Læs mere om blæksprutternes vilde evner her.

6. Afrikansk elefant (Loxodonta africana)

Elefanten er det pattedyr, der er gravid i allerlængst tid – nemlig hele to år. Hunnen føder ovenikøbet den største unge på land – nemlig en sød lille sværvægter på op til 90 kilo. Men det hårde arbejde stopper ikke her. Ungen er komplet afhængig af sin moders mælk de første to år, og ungen fortsætter med at die i flere år som vigtigt supplement til sin kost. Hunelefanten er dog ikke kun god over for sine egne unger. Hun er overskudsagtig nok til at undervise andres unger i, hvordan man bærer sig ad i livet som elefant. Elefantmødre er kendt for at give deres unger masser af kærlighed i form af kys og kram med snablen.

Mange elefanter har desværre mistet livet grundet langvarig tørke i blandt andet Kenya. Læs, hvad der sker, hvis elefanten forsvinder.

7. Hammerhoved (Scopus umbretta)

Denne afrikanske fugl ved navn hammerhoved er lidt af en bygmester. Den går nemlig op i at bygge et flot hjem til sine unger. Hammerhovedet bruger al sin tid i op til fire måneder på at bygge en gigantisk rede. Både hunnen og hannen er med til at bygge reden, der indvendigt består af tre kamre – en forhal, et opholdsrum og et soverum. Hammerhovedets rede måler op til halvanden meter i både højde og bredde og kan bære vægten af en voksen mand. Ikke nok med det, så dekorerer hunnen også nøjsomt reden – kun det allerbedste er godt nok til hendes unger.

Støt de vilde mødre

Kender du en mor, som er noget helt særligt? Så køb årets mors dag-gave hos WWF Verdensnaturfonden. Så gør du ikke kun vedkommende glad, du hjælper også WWF i kampen for at give de vilde dyremødre plads og en natur balance at opfostre deres unger i.

Gå på opdagelse i vores webshop, og find den perfekte mors dags-gave her.