Hvis alle mennesker i verden forbrugte som os danskere, ville jordens ressourcer for 2024 være opbrugt den 16. marts. Det viser en ny beregning fra tænketanken Global Footprint Network. Det er 12 dage tidligere end i 2023, og dermed rykker Danmark to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

Fra og med den 17. marts bruger vi danskere flere ressourcer, end jordklodens økosystemer kan regenerere på et år.

”Det går desværre den helt forkerte vej i Danmark, hvor vi bruger langt flere naturressourcer, end naturen kan nå at genskabe. Danskerne kan selv gøre meget for at vende udviklingen. Men situationen i Danmark er nu så alvorlig, at vi ikke klarer den uden markant politisk handling,” mener Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Det er især fiskeri, skovproduktion og græsningsområder, som danskerne tærer på langt over det globale gennemsnit.

2024 er et skæbneår for naturen

I år skal politikerne vedtage en række politiske aftaler, der bliver definerende for Danmarks natur. Blandt andet en ny havplan, der er altafgørende for dyr og planter i havet. Den grønne trepart, der både skal reducere Danmarks klimabelastning og sikre, at vores søer, åer og fjorde ikke fortsat forurenes, er netop gået i gang.

Det er også i år, at Danmark skal handle på en række internationale aftaler for naturen. Vi har både tilsluttet os EU’s naturgenopretningslov, der forpligter os til at restaurere og beskytte 20 procent af vores land- og havnatur, og FN’s biodiversitetsaftale, der forpligter alle lande til effektivt at beskytte 30 procent af deres natur. Det bliver en stor opgave i et land, der efter Biodiversitetsrådets vurdering kun har 1,6 procent reelt beskyttet natur. Og endelig skal alle de naturfremmende tiltag samles i en biodiversitetslov a la klimaloven.

”2024 bliver kort sagt året, hvor vores politikere får mulighed for at vise, om de virkelig står på klimaets og naturens side, eller om de seneste års udmeldinger fra både højre- og venstrefløjen mest var skåltaler.  De nye beregninger af Danmarks fodaftryk viser i hvert fald, at det er tid til at tage arbejdshandskerne på. Problemerne er simpelthen så store, at kun store koordinerede tiltag fra Christiansborg for alvor kan få presset på naturen ned,” siger Bo Øksnebjerg.

Fakta om beregningen bag Overshoot Day

Den private tænketank Global Footprint Network udregner hvert år datoen for Overshoot Day i Danmark og resten af verden. Regnestykket bag modellen er kompliceret. Beregningen er baseret på over 200.000 målepunkter fra fx FNs Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og regeringernes egne data. Det tager flere år at indsamle og behandle de data. Derfor laver forskerne bag undersøgelsen en fremskrivning, der skal kompensere for dataforsinkelsen.

Beregningen viser, hvornår forbruget af naturens ressourcer – det økologiske fodaftryk – overstiger, hvad Jorden kan nå at genskabe samme år – dens biokapacitet. Eller lidt forsimplet: om vi fanger flere fisk, end havene kan genskabe det samme år.

“Beregningerne giver en god indikation af, om vi forbruger mere end Jordens bæreevne tillader over tid. Beregningernes udgangspunkt er udviklingen på Jorden som helhed. Men Global Footprint Network laver også en beregning for hvert land, der viser, om landet forbruger flere ressourcer, end dets eget areal kan genskabe. Danmark er blandt de 13 lande i verden, der overforbruger Jordens ressourcer mest,” siger Bo Øksnebjerg.