Du kender den fra fiskehandleren, frysedisken og kan få den ad libitum over hele landet. Det svært at tro, at der er tale om en kritisk truet dyreart. Men det er der: Ålen. Nærmere bestemt blankålen. En fisk, de fleste har smagt, men som efterhånden er mere almindelig på middagsbordet end i søer og åer og langs vores kyster.

På få årtier er ålen gået fra at være én af Danmarks mest almindelige fisk til at være kritisk truet. Faktisk er hele Europas ålebestand i knæ. Antallet af unge ål, såkaldte glasål, der kommer til de europæiske kyster via havstrømmene, er reduceret med 98 procent siden 1980. I Danmark og Nordsøen er bestanden skrumpet endnu mere. Her er antallet af glasål nede på 0,6 procent sammenlignet med niveauet i 1980.

Derfor er den europæiske ål nu at finde på den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN’s liste over kritisk truede arter. I samme kategori som den sjældne belugastør, hvis æg, kaviar, kan koste over 30.000 kroner per kilo.

Bortset fra en del insekter er meget få danske arter gået lige så mærkbart tilbage. Alligevel har danske erhvervs- og fritidsfiskere de seneste år tilsammen fanget cirka 300 tons ål om året. Hertil kommer den ikke-registrerede fangst.

”Når ålen er kritisk truet, betyder det, at der er høj risiko for, at den vil uddø. På en skala fra et til 10 er det en ren 10’er. Derfor bekymrer det os, at det fortsat er tilladt at fange og sælge en så sårbar art. Politisk er man opmærksom på problemet, og nogle supermarkeder har fjernet ålen fra hylderne. Alligevel kan man stadig købe ål mange steder, fordi det er tilladt. Det er vi nødt til at få ændret,” siger Henrike Semmler Le, seniorrådgiver inden for hav i WWF Verdensnaturfonden.

Totalforbud mod ålefiskeri er vejen frem

Ålen er også kritisk truet i Sydeuropa. Her fisker man primært glasål, som ofte eksporteres til Asien, hvor rige købere betaler store summer for de små, glatte væsener. I Japan er efterspørgslen på europæiske ål særligt høj, fordi landets egen ålebestand er i knæ.

Den høje  efterspørgsel har resulteret i illegalt fiskeri på glasål. Ved en enkelt aktion i 2022 anholdte Europol 49 personer over hele Europa og beslaglagde 1.255 kilo glasål til en værdi af cirka 14 millioner kroner.

Foto: Erling Svensen / WWF

Lande som Estland og Portugal har indført midlertidige restriktioner for at beskytte ålen. I Irland er ålefiskeri forbudt året rundt, og det er det eneste rigtige at gøre i Danmark, lyder det fra Henrike Semmler Le:

”Et totalforbud mod alle former for ålefiskeri er den eneste vej til at få ålebestanden op igen. Det skal gælde både kommercielt og rekreativt. Samtidig skal vi sikre, at ålen frit kan vandre til sit gydeområde. Ellers risikerer vi at miste den.

Derfor bør Danmark træde i karakter og skærpe lovgivningen, hvis ikke EU gør det.

”EU har taget initiativ til at skærpe reglerne på området. Men effekten af lukkeperioderne er indtil videre for lav. Vi ser allerhelst et totalforbud i hele EU. Hvis de europæiske fiskeriministre ikke følger eksperternes anbefalinger, er Danmark nødt til at vise ansvarlighed og selv indføre et totalforbud. Vi er blandt de EU-lande, der fanger flest voksne ål, men vi er nødt til at beskytte dem, ligesom vi beskytter andre kritisk truede arter som hvid stork, guldbuksebi og planten foldfrø,” siger hun.

Omgivet af mystik

Ålen har i årtusinder givet stribevis af biologer hovedbrud. Det startede allerede cirka 350 år før Kristus med filosoffen Aristoteles og er langt fra slut endnu. I 1913 drog den danske havforsker Johannes Schmidt over Atlanterhavet for at finde ålens gydeplads, Sargassohavet. I 2016 lykkedes det en gruppe forskere at indsamle data fra flere end 200 åls 5.000 kilometer lange rejse.

Men det, der skulle give svar, rejste nye spørgsmål. Og det var hverken første eller sidste gang, siger Henrike Semmler Le.

”Ålens liv er en kæmpe gåde. Forskere har altid haft svært ved at blive kloge på arten. Der er så mange ting, vi ikke ved – hvorfor de gyder i Sargassohavet, hvorfor de kan blive over 100 år gamle, og hvorfor de udvikler kønsorganer så sent. Hertil kommer ubesvarede spørgsmål om deres vilde transformation fra larve til glasål, gulål og til sidst blankål, hvor de mister evnen til at spise og starter deres vandring til gydeområdet. Og endelig hele mysteriet om, at man aldrig har fundet gydemodne ål i det område, hvor de gyder.”

Flere årsager til tilbagegang

Ålen spiller en vigtig rolle i de marine økosystemer, som den er med til at holde i balance. Et rovdyr, der sikrer, at bestemte arter ikke får for meget magt i floder og vandløb. Ålen er samtidig en meget vigtig fødekilde for mange fugle, pattedyr og store fisk. Der er ingen entydig forklaring på ålens tilbagegang. Mennesker har ødelagt dens levesteder ved blandt andet at fjerne grus fra bunden af Østersøen for at skaffe materialer til byggeri og vores haver. Også landbrug og industri har haft en negativ påvirkning på de vådområder, hvor ålen opholder sig, idet enge og vådområder er blevet drænet for at give mere plads til landbrug og bebyggelse.

Men selvom mange af ålens levesteder er forsvundet, er det endnu ikke for sent at gøre noget godt for arten. Vi skal dog handle hurtigt, lyder det.

”Eksperter mener, at det vil tage cirka 80 år at genskabe en ålebestand som den, vi havde i 1980’erne, hvis ålefiskeri ophører helt. Det bliver vanskeligt, og vi skal både handle hurtigt og samtidig genoprette noget af den natur, vi har ødelagt. Vi kan ikke nøjes med én af delene. Men der er håb, og vi er gået i gang,” siger Henrike Semmler Le.

Tre steps: Sådan skaber vi levesteder til ålen

1. VI UDVÆLGER DE RIGTIGE STEN

2. VI SÆNKER 800 TONS STEN NED PÅ BUNDEN

3. VI MONITORERER ÅLEN

Foto: Jonas Lysholdt Ejderskov

Et af de tiltag, der nu skal være med til at vende udviklingen for ålen, er etableringen af såkaldt ålegrus ved Teglværkshavn i Københavns Havn. Her placerer WWF 800 tons små sten på bunden af havnen. Hver sten måler mellem 16 og 32 millimeter i diameter. Projektet skal skabe flere levesteder for de små ål, der er kommet til Danmark via Golfstrømmen, og som har brug for et sikkert levested, indtil de bliver større. Herudover placerer vi 200 teglrør, hvor voksne ål kan finde skjul. Sammen med de eksisterende tiltag gør det Københavns
Havn til verdens første ålerefugium. WWF står sammen med By & Havn bag projektet, der blev skudt i gang i november 2023.

“For knap 25 år siden begyndte vi den store transformation fra industrihavn til den havn, vi kender, hvor vandet er så rent, at vi kan bade i det. Men vi skal videre, så vi får endnu mere biodiversitet i havnen i fremtiden. Vi er begejstrede over projektet og håber at hjælpe ålebestanden og samtidig lære mere om, hvordan vi generelt kan skabe nye levesteder for havnens dyr og planter,” siger Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn.

Læs om vores samarbejde med By & Havn her

”Det er en fantastisk dag for de små ål under overfladen. De får nu bedre mulighed for at gemme sig, indtil de er stor og robuste nok til at finde nye levesteder. Vi forventer at kunne styrke ålebestanden lokalt. Tiden må vise, om ålene bliver her eller vandrer ind i Østersøen. Men det er vitalt for ålebestanden, at der etableres mange flere levesteder,” siger Henrike Semmler Le.