Det er koldt og mørkt udenfor, og de fleste af os vil bare gerne lægge os til at sove og først stå op til foråret. Vinterdvale er en realitet for mange dyr, heriblandt løvfrøerne som WWF har udsat i Geding-Kasted Mose.

En halv meter under jorden, midt imellem dynger af store og små sten, ligger 3.000 små løvfrøer i Geding-Kasted Mose lige nu i skjul og sover trygt i ly for vinterens frost og ubudne gæster. Her bliver de liggende musestille og sover, indtil lunere temperaturer og forårssolens stråler viser sig, og de endnu engang vender tilbage til mosen for at yngle og finde føde.

Geding-Kasted Mose er centrum for WWF’s løvfrøprojekt.

Vinterdvale kræver grundig forberedelse

Det er ikke nogen let opgave for løvfrøen at gå i dvale i fem til seks måneder i streg. Men med grundig forberedelse og de helt rette evner er det muligt.

”I løbet af sommeren, når der er masser af insekter, forbereder løvfrøen sig til sin vinterdvale ved at spise sig stor og fed i insekterne, som den finder i bærbuske og krat. Den bruger også en masse tid på at slikke sol, for løvfrøen er, ligesom andre padder og krybdyr, et vekselvarme dyr,” forklarer Peer Ravn, der er biolog og projektleder på WWF Verdensnaturfondens løvfrøprojekt i Geding-Kasted Mose.

Læs også: Smukke løvfrøer kvækker snart i mosen

Løvfrøen har altafgørende evner

At løvfrøen er et vekselvarme dyr, betyder, at dens kropstemperatur hovedsageligt styres af dens omgivelser. Derfor er det vigtigt, at den lille grønne padde får opvarmet sin krop i løbet af sommeren. Faktisk skal den varmes helt op til 37 grader ligesom os mennesker, for at den trives bedst. Allerede i september begynder løvfrøen at lede efter et vinterhi, og i takt med at temperaturerne falder i oktober, begynder den sin vinterdvale.

”Løvfrøen har ligesom andre padder, en fantastisk evne til at sænke sine stofskifteprocesser, når den går i dvale. I hele perioden ligger den helt stille i sit skjul og sover, uden at spise, og dens kropstemperatur sænker sig helt ned til bare én grad,” fortæller Peer Ravn.

Kæmp for de danske arter sammen med WWF

Et godt vinterhi sikrer mod frost og fjender

Løvfrøen er udstyret med en fænomenal evne til at klare sig gennem vinterens kulde. Men der er også andre elementer, der spiller en væsentlig rolle for at frøen overlever vinteren.

”Det er helt essentielt for løvfrøens overlevelse, at den finder et vinterhi, hvor den kan ligge frostfrit og uforstyrret. For selvom den lille frø kan overleve en kropstemperatur helt ned til minus fire grader, kan en kold vinter i et overvintringssted, der ikke er frostfrit, betyde at den fryser ihjel. Den skal også ligge godt gemt væk, for frøen har fjender, der ser den som et lækkert måltid. Snogen og hugormen er, heldigvis for frøen, også selv gået i dvale, men især rotter kan finde på at grave sig ind i frøens vinterhi og æde den,” siger Peer Ravn og fortsætter:

”Det er derfor, vi har bygget de her såkaldte frøhoteller til løvfrøerne i Geding-Kasted Mose. De består af større og mindre sten, som frøerne kan kravle ind og gemme sig imellem. Så kan de sove trygt og frostfrit. Og hvad der er lige så vigtig for frøens overlevelse, er at hotellerne ligger tæt ved mosen, så de i foråret kan finde tilbage til ynglepladsen.”

Landmandens mark kan være dødbringende

Til trods for at de små frøer er i stand til at gå flere kilometer i søgen efter et hi, kan den lange rejse være farefuld.

”Hvis løvfrøen skal passere hen over en mark for at finde en god jordbunke, musehuller eller andre steder at gå i dvale, risikerer den at dø i foråret på vej hjem til mosen. Landmanden sprøjter nemlig markerne i marts, og når den lille frø vågner op og søger hjem i april, vil den på sin færden hen over marken opleve, at giften trænger sig ind i huden på dens fugtige overflade, og den gift går simpelthen ind og nedbryder frøens nervesystem,” uddyber Peer Ravn.

Stendyngerne fungerer som frøhoteller, hvor løvfrøerne kan ligge frostfrit i deres dvale.

WWF skaber et paradis for Danmarks mindste frø

For at sikre løvfrøen gunstige levevilkår hele året, er der opsat 10 frøhoteller i Geding-Kasted. De ligger indenfor 25, 100 og 200 meters afstand af mosen. Det betyder, at frøerne kan finde gode steder at gå i vinterdvale, samtidig med at de kan komme sikkert tilbage til mosen i foråret. Her vil de så yngle, finde føde i de mange buske der omkranser mosen, og varme sig, så de er klar, når vinteren igen er over dem.

Lær mere om vores danske projekter her