Anbefalinger til de voksne
Læs vores anbefalinger til, hvordan du (også) kan opleve naturen den kommende tid.


LYT: ORDET ER DYRENES
Hvad ville de truede arter egentlig sige, hvis vi gav dem ordet? Det har forfatter og vært Emil Millang sat sig for at udforske i personlige samtaler med arter som Ru Fedtmos (Mikael Bertelsen), kirkeugle (Christian Fuhlendorff) og ålen (Søs Egelind). Lyt til nogle af Danmarks truede arter, før de mister deres stemme.
EMIL & DE TRUEDE ARTER
DR Lyd
SE: HAVETS HELTE
Dyk med ned under overfladen sammen med havets helte i en ny TV 2-dokumentar, der sætter fokus på nogle af de mange mennesker, der forsøger at redde livet i vores pressede have, fjorde og søer. WWF’s marinbiolog og seniorrådgiver Thomas Kirk Sørensen medvirker i 3. afsnit, hvor han viser Københavns fiskebørnehaver frem, som WWF har etableret sammen med By & Havn.
HAVETS HELTE
tv2kosmopol.dk og TV 2 Play
OPLEV: NATUREN HELT TÆT PÅ
Kom helt tæt på nogle af naturens særlige arter og fascinerende øjeblikke portrætteret gennem naturfotografernes linser. Årets 100 bedste billeder af natur og dyreliv udstilles nemlig netop nu på Statens Naturhistoriske Museum i hovedstaden. Billederne inviterer dig med ind i en verden, der ofte er utilgængelig for os mennesker.
Vi kommer helt tæt på sjældne og truede arter, naturens brutale væsen og dens fantastiske skønhed. Udstillingen og kåringen af årets bedste naturfotografier vækker fascination for hele verdens natur, som vi skal passe langt bedre på.
NATURE PHOTOGRAPHY OF THE YEAR
Statens Naturhistoriske Museum, København. Udstillingen kan opleves frem til 20. september 2026


