Hundeluftere er heldige. De er tvunget til at komme ud hver eneste dag, både i høj sol og sneslud. Hundeejere har alle muligheder for at følge årstiderne og finde de første spæde tegn på forår og efterår. De får oplevelser, som mange andre går glip af. Har du ikke hund eller have, kan du finde en park eller en lille plet natur, som let kan følges gennem året. Der er nok at se på, hvis du ellers giver sig tid til at kigge og lytte. Og med kalenderne kan du være forberedt.

Jo mere tid i naturen, jo større oplevelser. Det er ikke bare held, der afgør, om du tilfældigvis er på det rette sted, netop som en skovmår løber over stien, eller om du fanger et glimt af en nattergal eller opdager en kodriver, inden den bliver skjult af græsser. Naturen er fuld af forunderlige historier, som gør det spændende at gå på opdagelse. Der er udgivet stakkevis af bøger om de arter, vi kan møde i den danske natur, og der er også god hjælp på nettet. På hjemmesider som Arter.dk, Naturbasen og Dofbasen kan du se, hvad andre finder og samtidig lære masser af nye arter at kende.

Billedgenkendelse har givet os helt nye muligheder. Apps som iNaturalist, Arter og Svampeatlas giver forslag til navne på alt det, kameraet har fanget, eller du kan for eksempel bruge Google Lens. Til fuglesang findes for eksempel Merlin. Er der stadig en lille nagende tvivl, er der hjælp at hente i de mange onlinefora, hvor hjælpsomme naturfolk mødes.

En jagt på nærkontakt

Jagten på oplevelser og nye arter kan bringe os i nærkontakt med naturen, som dengang vi var jægere og samlere. Og den kan på bedste vis stadig supplere indkøbskurven med sankning af (gratis) spiselige planter og svampe. Årstiderne er ikke helt, hvad de var en gang, en naturkalender ser lidt anderledes ud i dag end for 40 år siden. For 50 år siden var det muligt at stå på ski ned ad bakkerne hver vinter. De er nu snefri næsten hele året. Til gengæld bliver mange fugle hængende, som før i tiden drog sydpå om efteråret. Andre kommer nordfra og er begyndt at bruge Danmark som vinterkvarter. Måske er efteråret blevet lidt mere spændende, især hvis man har en kikkert.

Alt, hvad du oplever, kan hjælpe fagfolk med at dokumentere ikke bare årstiderne, men også de store og langvarige forandringer. Du skal bare sende dine fund ind til databaserne. Så hjælper du også andre naturinteresserede med at finde de gode steder at se for eksempel ligrøver, fesen fladhat, svensk skulderdværg eller måske en skinnende ynglegren – jeps, alle sammen danske arter – bare slå dem op!

April

Gedderne yngler på lavt vand langs søer, åer og moser, især hvor der er planter, som æg kan sætte sig på. Undertiden holder flere hanner til omkring den samme hun. Spiselig morkel kan være svær at finde, men er hele indsatsen værd. Det er en af de allerbedste spisesvampe. Led efter den i løvskov og på barksmuld. Vær opmærksom på ikke at forveksle den med varianten ægte stenmorkel, som er giftig. Tranerne trækker mod nord og kan ses i store, larmende flokke, især i de østlige dele af landet. Aurora og citronsommerfugl er på vingerne i have, skove og krat. Begge er nemme at kende og gode som start på at se på sommerfugle.

Maj

Hvepsevågen ankommer midt i maj. Den kan minde om musvågen, men har for eksempel et fint dueagtigt hoved på en lang hals og tre tværstriber på halen. Lær den at kende på de gode træksteder, for eksempel Skagen, Gjerrild på Djursland og Nordsjælland. Nu er det ikke bare humlebier og sommerfugle, der rører på sig, der er insekter overalt. Lån en bog, og lær de forskellige grupper at kende. Imponer dine venner med, at det skam ikke er en hveps, men en ufarlig svirreflue, der har sat sig på kaffebordet. Tag ud i natten, og lyt efter løvfrøer. Hannerne kvækker især i stille og lune nætter. Find det nærmeste vandhul på Arter.dk. Maj er et godt tidspunkt at lære træerne at kende på, hvis man kigger på deres blade og stammer. Det kan blive nyttigt på efterårets ture efter svampe, som ofte har nogle bestemte træpartnere.

Juni

Blomsterfloret udvikler sig hen over sommeren, men først i juni kan man finde de mest almindelige orkideer som for eksempel plettet gøgeurt, og der er stadig maj-gøgeurt i blomst. Hyldeblomstdrikken skal laves, mens blomsterne er friske og nyudsprungne. Find en god opskrift – endelig ikke for meget farin – og frys ned. Pindsvin snuser rundt i haver og parker. De kan tit ses ved husene eller under en sen aftentur.

Juli

Strandkål vokser langs kysterne, ofte i opskyllet tang. Blomsterstandene kan smage lidt som broccoli, og bladene har en kraftig kålsmag. Også i skoven er der noget at spise, de første hindbær er modne. En tur i skoven kan blive en hårrejsende affære, hvis man et tæt på et gøende rådyr. Hannerne forsvarer deres territorier gennem sommeren og “smælder” med hæse, gøende lyde.

August

Besøg en hede eller et overdrev, og nyd den blomstrende lyng – og kig efter dens fine slægtning klokkelyng i de fugtige lavninger. Græshopperne filer løs hele sommeren, og i august lægger vi mærke til dem, når fuglene er blevet tavse. De er næsten overalt, også i haver og drivhuse. Morild – natten efter en varm dag kan selvlysende alger give havet et spøgelsesagtigt skær. Man kan trække lange, lysende spor efter sig under svømmeturen. Den sidste mursejler har snart forladt os – og vi lægger knap nok mærke til det. Træn dig op i at holde øje med naturens gang, og noter den sidste fugl, men også de første svaler og bøgeblade.

September

Krondyrene samles i flokke med en masse hinder og en enkelt hjort, der forsøger at holde sammen på det hele. Løjerne kan opleves tæt på flere steder i Danmark, for eksempel ved Oksbøl og i Thy. Eller bag hegn i dyrehaver. Mange sommerfugle og svirrefluer trækker sydpå, ganske som vores trækfugle. Man kan se sommerfugle flakse ud over havet ved de sydvendte strande. Når man først får øje på dem, er der mange. Ryleflokke samles ved Vadehavet, hvor deres lyse fjerdragter glimter i solen under deres store luftmanøvrer ved ebbe og flod.

Oktober

Oktober er højsæson for de sjældneste fugle. Eksotiske sangfugle fra både Amerika og Sibirien kan dukke op allevegne, også inde midt i byerne. Hold øje med Dofbasen (Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside med fugleobservationer), hvor hitjægerne deler deres fund. Eller hold øje med himlen, hvor store og larmende gåseflokke, især bramgæs, flyver forbi i lange perlerækker. Den danske kyst er i evig forandring, og havet skaber hele tiden nye levesteder. Tag en tur langs klinter og klitter efter en storm. Der er måske spændende fund i opskyl og neden for skrænterne.