Ny rapport: Affaldet i havet omkring Grønland er fra Grønland selv
Plastikaffald i verdenshavene er et voksende miljøproblem. Det gælder i det meste af verden og desværre også i Grønland.
En undersøgelse af affald indsamlet langs den grønlandske vestkyst viser, at størstedelen af affaldet stammer fra Grønland selv. Og det skal der gøres noget ved – for naturen og dyrenes skyld, mener blandt andre WWF Verdensnaturfonden.
Der er blevet samlet til bunke fra en række fjorde og strande i Vestgrønland, hvor repræsentanter fra blandt andet Grønlands Selvstyre, forskere fra Wageningen University & Research, Leeways Marine og Aarhus Universitet samt lokale frivillige og WWF-medarbejdere indsamlede affald. Affaldet blev sorteret og undersøgt for kendetegn og oprindelse, og det viste sig, at meget af det kommer fra lokal hånd. Det gælder blandt andet sodavandsflasker, emballage fra kiks og chokolade, oliedunke og redskaber fra lokalt fiskeri. Resultaterne fra undersøgelsen bliver præsenteret ved ’International Symposium on Plastics in the Arctic’, der afholdes den 2. til9. marts 2021.
”Jeg tror på ideen om at finde løsninger sammen. I vores forskningsarbejde involverer vi lokale interessenter og eksperter i den detaljerede analyse af strandaffald. På den måde hjælper vi interessenter i Arktis ved at skabe en bedre forståelse af, hvad der forårsager problemet, hvad miljøpåvirkningerne er, og hvad man kan gøre for at forhindre det i fremtiden,” siger Wouter Jan Strietman, forsker ved Wageningen University, der leder forskningsprojektet Arctic Marine Litter Project.
Hvaler fundet med plastik i maven
Udover at være et ubehageligt syn for borgere og turister er særligt plastaffald en trussel mod havnaturen og dyrelivet. Fisk og andre dyr kan i mange år blive fanget i tabte fiskeredskaber, og større dyr som hvaler kan blive viklet ind i tovværk og fiskenet. Plastaffald er desuden blevet fundet i maverne på alle dyr fra vandlopper og fisk til hvaler og havfugle, da de forveksler affaldet med føde. Er det slemt nok, går det ud over dyrenes helbred, og i værste fald dør de af det.
Man har blandt andet fundet 30 plastposer i maven på en næbhval i Norge. Hvalen var så svækket, at den måtte aflives. Også i maverne på strandede kaskelothvaler har man fundet plastaffald i form af plastikspande, toiletlåg og fiskenet. Og som om det ikke er slemt nok, bliver plastgenstande også gradvist nedbrud til mikroplast og endnu mindre partikler, når det udsættes for slid og uv-lys.
Der skal en prop i hullet
Spørger man WWF Verdensnaturfonden, er det nødvendigt at sætte en stopper for den udbredte plastforurening i den grønlandske natur nu.
”Vi skal sætte en prop i hullet og undgå, at plastik ender i naturen. Det er en evighedsopgave at rydde op, når skaden er sket, og enormt besværligt mange steder langs kysten. Vi er nødt til at sætte ind lokalt med tilpassede løsninger, der gør det let at komme af med sit affald. Men det kræver samtidig, at vi arbejder målrettet med at ændre holdninger og adfærd,” siger Mette Frost, seniorrådgiver Grønland og Arktis hos WWF Verdensnaturfonden, der ser det som en fordel, at det meste af affaldet i Vestgrønland ser ud til at stamme fra Grønland selv. På den måde kan man nemlig implementere effektive løsninger uden at gå og vente på andre.
Løbende monitorering er fortsat nødvendigt
Undersøgelser af affaldet i Grønlands natur stopper ikke her. Løbende overvågning og analyser af, hvad der befinder sig i havet og naturen, giver nemlig vigtige spor, der kan skabe forståelse for, hvorfor og hvordan det er endt derude i første omgang samt følge med i, om igangsatte initiativer til at begrænse miljøforureningen med plastik bærer frugt. Og det er vejen til forebyggelse, mener Jakob Strand, der er seniorforsker ved Arctic Research Centre, DCE Århus Universitet, og leder af SUMAG-projektet:
”Forskning og miljøovervågning af plastik i det arktiske miljø, og også i Grønland, vil fortsat være vigtig, og der er også behov for en bedre koordinering med de initiativer, der bliver igangsat i de andre arktiske lande, blandt andet i regi af AMAP i Arktisk Råd. Dette er nødvendigt for at skabe en bedre indsigt i betydningen af både de grænseoverskridende og lokale kilder til plastforureningen, og samtidig hvad skæbnen og miljøpåvirkningerne er af forskellige plastikmaterialer i det arktiske havmiljø,” siger Jakob Strand.
Læs mere om undersøgelsen fra Wageningen University & Research her.
Analysens resultater:
En dybdegående analyse af strandaffald fra tre områder i Vestgrønland (Sisimiut, Maniitsoq og Qaqortoq) viste, at næsten al affald kan føres tilbage til lokale kilder. Det analyserede affald bestod af emballage fra dagligvarer, som man kan købe i grønlandske byer og bygder, men også genstande, der ofte bruges ved udendørsaktiviteter så som fiskeri og jagt. Eksempler fra det indsamlede affald er ikke blot sanitære toiletposer, langliner, fiskenet, handsker, patronhylstre og dunke med olie til påhængsmotorer, men også emballage fra læskedrikke, chips og småkager, som man gerne tager med på ture i naturen.
Resultaterne fra denne affaldsanalyse er i overensstemmelse med resultaterne i SUMAG-projektet (DCE – Dansk Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet), der peger på, at størstedelen af det strandaffald man finder i Vestgrønland, er fra lokale kilder og ikke er ført hertil med havstrømmene.
Enkelte affaldsprøver var tilgroet med dyr og planter såsom mosdyr, kalkrørsorme eller rurer. Flydende affald kan transportere sådanne organismer over lange afstande, og der kan være en risiko for at introducere nye arter til disse områder. I de indsamlede prøver fandt vi få affaldsfragmenter med tilgroning, og vi vurderede på dette grundlag, at risikoen for introduktion af arter med affald ført hertil er lav.
Baseret på resultaterne af dette studie, anbefales det at engagere lokalsamfundene og lokale virksomheder i en dialog for at forstå a) de lokale årsager til at affald ender i havet og b) hvilke løsninger der kan fungere lokalt. Dialogen skal have fokus på at sikre forslag til løsninger, der kan implementeres, fordi de er tilpasset forholdene lokalt, og fordi de allerede nyder opbakning blandt centrale aktører. Sideløbende anbefales det, at der udvikles målrettede undervisningsmaterialer til skolerne for at øge elevernes viden om vigtigheden af et rent miljø og behovet for indsamling af affald.
Metode:
I rapporten præsenteres resultaterne af den affaldsanalyse (engelsk: Litter ID), der blev gennemført i dagene 11.-14. november 2019 i Sisimiut, Grønland. Affaldsanalysen var en del af ”the Arctic Marine Litter Project”, der ledes af Wageningen Economic Research (en del af Wageningen University & Research). Aktiviteterne i projektet, herunder affaldsanalysen, finansieres af donationer og gennemføres i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og en række lokale partnere.
Affaldsanalysen har til formål at engagere lokale aktører og skabe en fælles forståelse for de vigtigste kilder til affald i naturen, de bagvedliggende årsager og mulige løsninger. Det er viden, der kan anvendes til at planlægge indsatser, der forebygger affald i naturen. Den anvendte metode kombinerer nye og eksisterende overvågninger af affald på strande og analysemetoder af miljøpåvirkninger.
Som en del af affaldsanalysen blev der foretaget en kildeanalyse af i alt 315 kg strandaffald indsamlet fra tre lokaliteter i det vestlige Grønland: Sisimiut (266 kg), Maniitsoq (45 kg) og Qaqortoq (4 kg).
- De første to dage blev brugt til at sortere og kategorisere det indsamlede affald fra alle tre lokaliteter. Kategoriseringen blev udført i henhold til de 112 OSPAR-kategorier for marint affald.
- På tredjedagen blev lokale aktører inviteret til at deltage i en gennemgang af det sorterede affald med henblik på at diskutere kilder, årsager og mulige løsninger.
- Herefter blev alle genstande optalt, vejet og fotograferet.
- Forskerteamet gennemgik alle affaldsprøver for spor af interaktion med det lokale miljø. Affald, der driver i land, kan interagere med det lokale miljø på forskellig vis. Dyr kan blive viklet ind i affald, de kan indtage mindre stykker af affald og nye arter kan blive introduceret hvis de hæfter sig fast på flydende fragmenter. En visuel gennemgang af affaldet blev gennemført for at identificere biologisk tilvækst og vurdere tilstedeværelsen af nye arter såvel som for at identificere bidemærker. Genstande, der bar spor af interaktion med det lokale miljø, blev dokumenteret med fotos.
- Efter sessionen blev al affaldet registreret i en database (Excel) for videre statistiske analyser.