12 store sejre i året der gik
Tusind tak, fordi du støtter vores arbejde i WWF Verdensnaturfonden. Her får du et lille udpluk af al den natur og de dyr, vi har reddet sammen i det forgangne år.
1. STOR REDNINGSPLAN FOR COLUMBIAS DYRERIGE VILDMARK
Takket være din støtte har vi kunnet arbejde på et nyt initiativ, som skal beskytte enorme områder af den colombianske vildmark, som både mennesker og dyreliv er afhængige af. Initiativet har allerede modtaget den nette sum af 245 millioner amerikanske dollars, der skal hjælpe med at beskytte 32 millioner hektar land- og havområder over de næste 10 år. Colombia er med sin unikke natur et af de lande i verden med den højeste biodiversitet og hjemsted for de ikoniske og truede jaguarer, harpyørne og lyserøde floddelfiner.
2. NÆSEHORN TRIVES IGEN I INDIEN OG KENYA
For første gang siden 1977 blev der i 2022 ikke dræbt et eneste næsehorn af krybskytter i verdens største reservat for indiske næsehorn i staten Assam i Indien. Til gengæld blev 58 krybskytter anholdt året igennem. Takket være intensiv patruljering og højteknologisk overvågning fondet af blandt andet støtter har WWF Verdensnaturfonden hjulpet med at opspore og pågribe de krybskytter, som i årevis
har plaget området for at få fingre i det store dyr. Også i Kenya, hvor WWF i mere end 35 år har været involveret i arbejdet for at beskytte Kenyas næsehorn, er der godt nyt. I 2022 er der ikke registreret ét eneste angreb mod næsehorn i hele Kenya.
3. DANMARK PLANTER TRÆER I UGANDA
I forbindelse med klimaindsamlingen Danmark planter træer modtog WWF 2.079.928 kroner til at bevare tropisk regnskov i Uganda, der kan opsuge og tilbageholde CO2 fra atmosfæren. Donationen, som er fra både virksomheder og private, er blandt andet brugt til at plante skov i bufferzonen omkring nationalparken Rwenzori Mountains i Uganda. Her er der udover plantning af træer fokus på, at de lokale bønder modtager undervisning i træplantning og forvaltning. På den måde fremtidssikrer vi en bæredygtig træproduktion.
4. VI SÆTTER FOKUS PÅ PLASTIK I GRØNLAND
WWF har via flere initiativer sat fokus på udfordringerne med plastikaffald i Grønland. Der er blandt andet iværksat en større undersøgelse af affald indsamlet langs den grønlandske kyst, som viste, at meget af plastikaffaldet har lokal oprindelse. For at sætte fokus på, at man som borger kan gøre en forskel, deltog H.K.H. Kronprinsesse Mary i et WWF-event i Nuuk i august 2022, hvor hun sammen med et lokalt fritidshjem indsamlede og sorterede plastik ved stranden i Nuuk.
5. VERDENS NATUR HAR FÅET SIT EGET PARISMÅL
Vores faste støtter gør det muligt for os at spille en afgørende rolle, når verdens politiske ledere træffer vigtige beslutninger for kloden. Det blev synligt, da WWF, på vegne af en samlet gruppe NGO’er, forhandlede med verdens lande ved FN’s biodiversitetskonference i Montreal. Her blev vi enige om
et overordnet globalt mål om at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 samt at beskytte 30 procent af verdens natur i 2030. Kunming-Montrealaftalen repræsenterer en vigtig milepæl i arbejdet for at bevare verdens natur, men der er en risiko for, at aftalens mål undermineres af langsom implementering og manglende mobilisering af de lovede ressourcer. Derfor arbejder WWF for, at der nu sættes handling bag ordene i aftalen.
6. WWF SIKRER BESKYTTELSE FOR HAJER, HVALER OG SKILDPADDER
Den første internationale traktat om beskyttelse af det åbne hav blev en realitet i 2023, og WWF var med til forhandlingerne i New York, da aftalen faldt på plads. Med FN-aftalen, der har været 18 år undervejs, kan vi beskytte vigtige levesteder og fødegrundlag for hajer, hvaler, skildpadder, rokker og andre dyr og dermed i højere grad forvalte havnaturen bæredygtigt. Og det er nødvendigt. Selvom internationalt farvand dækker knap halvdelen af jordens overflade, er kun omkring en procent af det åbne hav beskyttet
7. VI SÆTTER EN STOPPER FOR WILDLIFE CRIME I EUROPE
Wildlife crime er et stigende problem lige her i Europa, og det bliver sjældent opdaget
eller straffet. Det viser ny rapport fra SWiPE. En af de arter, der er hårdest ramt af kriminalitet, er fuglen stillits. Den indfanges i naturen og risikerer at ende på en tallerken i Italien eller i et bur i Spanien. EU-rådet har anerkendt miljøkriminalitet som et fokusområde, og nu opfordrer
WWF EU til at kommunikere klart, at disse forbrydelser ikke tolereres i Europa, og sikre, at det reviderede miljøkriminalitetsdirektiv er ambitiøst nok. WWF hjælper med at omsætte SWiPEs arbejde til handling i 11 europæiske lande, så vi kan få rejst flere sager.
8. TIL KAMP MOD DRABELIGE FÆLDER
Hele 12,3 millioner snarer ligger skjult i naturen i Sydøstasien. Snarer er primitive fælder, der dækker skovbunden mange steder i de sydøstasiatiske skove og efterlader tigere og andre af skovens dyr til en
smertefuld død. Snarefælder truer op mod 700 forskellige arter af pattedyr. Derfor fjerner WWF aktivt snarefælder overalt i verden. Samtidig presser WWF de lokale regeringer i området til at beskytte arternes levesteder. Fra 2011 til 2019 fjernede WWF over 120.000 snarefælder sammen med lokale partnere, men arbejdet er langt fra slut endnu. Netop nu har WWF fokus på at beskytte 25 sjældne arter, som kun lever langs grænsen mellem Laos og Vietnam. Indsatsen er et led i WWF’s store internationale fokus på at stoppe snarekrisen, herunder at fjerne så mange snarefælder som muligt og stille krybskytterne til ansvar.
9. GODT NYT FOR VERDENS SKOVE
I fremtiden skal palmeolie, oksekød, soja, kaffe, kakao, tømmer og gummi købt i EU være dokumenteret fri for afskovning. Det skyldes en ny lov, som EU vedtog i april 2023, og som stiller strenge krav til, at varer, der sælges i eller eksporteres fra EU efter sommeren 2025, ikke bidrager til at rydde skov noget sted i verden. EU er i dag en af de helt store globale syndere, når det kommer til afskovning. WWF har kæmpet hårdt for at få loven igennem, og det er første gang nogensinde, at en lov stiller globale krav til produkters skovrydningsaftryk.
10. SOJAPRODUKTION MÅ IKKE FÆLDE SKOV
Med din støtte har det været muligt for WWF at skabe vigtige forandringer sammen med en række danske virksomheder. Et godt eksempel er et nyt innovativt partnerskab mellem WWF, Etisk Handel
Danmark og Udenrigsministeriet, som blev søsat i september 2022. Partnerskabet skal fremme ansvarlig sojaproduktion i Brasilien. Ambitionen er at bidrage til en bæredygtig transformation af hele sojamarkedet i samarbejde med danske virksomheder samlet i Dansk Alliance for Ansvarlig Soja mod en sojaproduktion, der sker uden skovrydning og ødelæggelse af anden natur. Og det er der brug for. Danmark ligger på en trist top tre over lande i EU, der – målt per indbygger – sætter det største aftryk, når det kommer til afskovning. Det skyldes primært vores årlige import af cirka 1,7 millioner ton soja til dyrefoder.
11. WWF SÆTTER STOPPER FOR SALG AF VILDE DYR ONLINE
I Myanmar i Sydøstasien steg den ulovlige onlinehandel med levende og døde dyr med 74 procent fra 2020 til 2021. Over 11.000 dyr og produkter fra dyr – levende aber, eksotiske fugle og elefanthud – blev solgt i en åben Facebookgruppe. WWF Verdensnaturfonden kæmper for at skærpe lovgivningen og myndighedskontrollen i flere asiatiske lande. Siden 2018 har WWF også arbejdet i en koalition, der bekæmper onlinehandel med vilde dyr, hvor vi bidrager med data og spotter ulovlige produkter.
12. WWF STYRKER MENNESKER OG NATUR
Den bedste måde at redde naturen på går gennem mennesker. Når vi hjælper og uddanner lokale over alt i verden i bæredygtigt landbrug, i at bruge solenergi og i at styrke naturens vigtige økosystemer i
stedet for at svække dem, så vinder både natur og mennesker. Derfor arbejder WWF sammen med Udenrigsministeriet om at implementere naturbaserede løsninger i udviklingslande. På den måde løser vi vigtige samfundsudfordringer som naturkrisen, klimaforandringer, fødevaresikkerhed og fattigdom. En bevilling på 72 millioner kroner i et fire-årigt partnerskab gør en kæmpe forskel for natur, biodiversitet og mennesker i Madagaskar, Kenya, Uganda, Myanmar og Nepal, hvor der er sikret bæredygtig forvaltning og genopretning af blandt andet tropiske skove, mangrove skove, floder og søer på et samlet areal på 138.000 hektar. Det svarer til et område lidt større end Lolland. Udenrigsministeriet støtter via Danida WWF-projekter på tværs af syv lande med samlet 130 millioner kroner, hvilket gør en direkte forskel for mere end 30.000 mennesker.
Støt WWF’s arbejde her.