De bedste historier fra året der gik

For 100 år siden var der ca. 100.000 vilde tigere i naturen. Et antal, som siden hen er styrtdykket. WWF har sammen med andre organisationer og de såkaldte tigerlande siden 2010 arbejdet målrettet på at øge antallet af tigere i naturen. I september 2023 vurderede Global Tiger Forum, at der er ca. 5.574 vilde tigere i verden.

Den danske natur har akut brug for hjælp. Én af de arter, der er i kraftig tilbagegang, er okkergul pletvinge.
Derfor udsatte WWF i samarbejde med Ravn-Nature og med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal i juni 600 smukke okkergul pletvinge på Knudshoved Odde.

Omkring 20% af Afrikas samlede mangrove ligger i Madagaskar og er hjemsted for en række truede dyrearter. Derfor arbejder WWF sammen med VELUX Gruppen for at beskytte og genoprette mangrovens økosystem. Projektet hjælper ligeledes lokalbefolkningen med f.eks. bedre vandforsyning, hvilket også gavner lemurer og stråleskildpadder i området.

WWF og By & Havn har tidligere etableret 80 fiskebørnehaver forskellige steder i Københavns Havn
for at styrke biodiversiteten og havnens fisk. Det har inspireret andre aktører til at etablere yderligere 120
fiskebørnehaver, hvilket – i skrivende stund – gør København til verdensrekordholder.

Med støtte fra Holch Povlsen Foundation har WWF i Geding-Kasted Mose etableret et nyt hjem
til Danmarks mindste frø, løvfrøen, som mangler naturområder at leve og yngle i. I 2022 blev der
sat 300 små løvfrøer og 2.700 store løvfrøhaletudser ud i det nye naturområde.
WWF håber, at bestanden vil vokse til hele 1.000 frøer i 2025.

Et nyt WWF-støttet initiativ skal beskytte enorme områder af den colombianske vildmark, som både mennesker og dyreliv er afhængige af. Initiativet har modtaget den nette sum af 245 millioner amerikanske dollars, der skal hjælpe med at beskytte 32 millioner hektar land- og havområder over de næste 10 år.

WWF og Hempel Fonden er gået sammen om et projekt, som skal bevare unik natur i Uganda og Ecuador. Begge steder er vigtige epicentre for biodiversitet, men desværre trues området bl.a. af klimaændringer og krybskytteri. Sammen med lokale aktører bygges bæredygtige løsninger for at sikre ansvarligt bevarede og forvaltede økosystemer.

Ved klimaindsamlingen ‘Danmark planter træer’ modtog WWF 2.079.928 kr. til bevarelse af tropisk regnskov i Uganda. Donationen er bl.a. brugt til at plante skov i bufferzonen ved nationalparken Rwenzori Mountains. Her har lokale bønder også modtaget undervisning i træplantning og forvaltning. Derved fremtidssikrer vi en bæredygtig træproduktion.

I juni 2023 etablerede WWF og VELUX Gruppen to nye skovprojekter i hhv. Vietnam og Madagaskar. I Vietnam vil partnerskabet genoprette skovområder og samtidigt reducere krybskytteri og brug af snarer, mens man i Madagaskar vil genoprette og beskytte mangroveskove, der er hjemsted for mindst 18 truede dyrearter.

WWF har via flere initiativer sat fokus på udfordringerne med plastikaffald i Grønland. For at sætte fokus på, at man som borger også kan gøre en forskel, deltog H.K.H. Kronprinsesse Mary i et WWF-event i Nuuk i august 2022, hvor hun sammen med et lokalt fritidshjem indsamlede og sorterede plastik ved stranden i Nuuk.

Via WWF’s Strategiske Partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet implementerer WWF naturbaserede løsninger i udviklingslande for at løse samfundsudfordringer som naturkriser, klimaforandringer og fattigdom. Bevillingen på 72 mil. kr. i et 4-årigt partnerskab gør en kæmpe forskel for natur, biodiversitet og mennesker i Madagaskar, Kenya, Uganda, Myanmar og Nepal.

WWF forhandlede på vegne af flere NGO’er til FN’s biodiversitetskonference i Montreal. Her blev et globalt mål sat for at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 – samt beskytte 30% af verdens natur i 2030. Aftalen er en vigtig milepæl, og må derfor ikke undermineres. WWF arbejder for at der sættes handling bag ordene i aftalen.

havde presset stærkt på for et JA. Aftalens formål er at sikre, at 20% af Europas er genoprettet i 2030. Diskussion om EU-loven har bl.a. omhandlet, hvorvidt naturgenopretning går hånd i hånd med grøn omstilling – det tror WWF stærkt på.

I 2023 blev den første internationale traktat om beskyttelse af det åbne hav en realitet. Her var WWF med til forhandlingerne, da aftalen faldt på plads. Med FN-aftalen kan vi beskytte vigtige levesteder og fødegrundlag for fx hajer, hvaler, skildpadder og rokker – og det er nødvendigt. Kun omkring 1% af det åbne hav er i dag beskyttet.

I oktober 2022 lancerede Ørsted og WWF et nyt internationalt partnerskab, hvor man sammen vil understøtte en hurtig omstilling til vedvarende energi og samtidig håndtere den globale biodiversitetskrise. Ved at forene Ørsted og WWF’s ekspertise inden for havvind og naturbeskyttelse vil man i fællesskab arbejde på at finde konkrete løsninger på begge udfordringer.

I april 2023 vedtog EU en lov, som gør at fx kaffe, oksekød og soja skal være dokumenteret fri fra afskovning fra 2025. I mange år har EU været en af de globale syndere ifm. afskovning. WWF har kæmpet for at få loven igennem, og det er første gang, at en lov stiller globale krav til produkters skovrydningsaftryk.

I Myanmar steg den ulovlige onlinehandel med levende og døde dyr med 74% fra 2020 til 2021. Over 11.000 dyr og produkter fra dyr blev solgt i en åben Facebookgruppe. WWF kæmper for at skærpe lovgivningen og myndighedskontrollen i flere asiatiske lande. Siden 2018 har WWF også arbejdet i en koalition, der bekæmper onlinehandel med vilde dyr.

Hele 12,3 millioner snarer ligger skjult i naturen i Sydøstasien, vurderer WWF. Snarer er primitive fælder, der dækker skovbunden, og efterlader skovens dyr til en smertefuld død. Snarefælder truer op mod 700 forskellige pattedyrsarter. Derfor fjerner WWF aktivt snarefælder overalt i verden. Fra 2011 til 2019 fjernede WWF over 120.000 snarefælder sammen med lokale partnere.

I 2022 blev ingen næsehorn dræbt af krybskytter i verdens største reservat for indiske næsehorn. Til gengæld blev 58 krybskytter anholdt året igennem. Takket være intensiv patruljering og højteknologisk overvågning har WWF hjulpet med at opspore og pågribe de krybskytter.
I Kenya går det også godt for næsehornene. I 2022 er der ikke registreret ét eneste angreb mod næsehorn.

WWF, Etisk Handel og Udenrigsministeriet gik i september 2022 sammen om et projekt, som skal fremme ansvarlig sojaproduktion uden skovrydning i Brasilien. Ambitionen er at skabe en bæredygtig transformation af sojamarkedet med danske virksomheder. Danmark ligger i top-3 over lande i EU, der – målt per indbygger – sætter det største aftryk ifm. afskovning – sojaimport er en af grundene.

I partnerskabet mellem WWF og Ørsted samarbejdes der med DTU Aqua om at bruge europæiske østers og hestemuslinger til at genoprette biogene rev i Nordsøen. Biogene rev er rev dannet af levende organismer. Projektet skal bidrage til at skabe nye levesteder, øge biodiversiteten og forbedre vandkvaliteten.

I Thailand opstår der ofte konflikter, når vilde elefanter bevæger sig ind på lokale landmænds marker for at finde føde. Derfor har Robotto og WWF udviklet en intelligent drone, som skal reducere antallet af sammenstød mellem mennesker og elefanter. Med den nye teknologi kan man få mere præcise data om dyrene, ligesom der kan overvåges endnu større områder.

Vores økonomi er afhængig af naturen, og det giver derfor mening at genoprette natur – både til lands og til havs – ud fra et økonomisk synspunkt. Støttet af Velux Fonden har WWF sammen med flere forskellige interessenter skabt ‘Making Oceans Count’, som viser, hvordan man afdækker risici og muligheder, når finansielle institutioner investerer i selskaber, der er afhængige af havet.

Der er enorm interesse for at udnytte havet kommercielt. Samtidig er det vigtigt, at væksten og udviklingen foregår bæredygtigt. WWF og Velux Fonden er gået sammen med flere forskellige interessenter om projektet ‘Grøn Omstilling af Danmarks Blå Økonomi’. Det skal vise, hvordan vi forvalter hav miljømæssigt og økonomisk forsvarligt. Konklusionerne bliver input til regeringens kommende havplan.

I januar lancerede WWF et onlineværktøj, der kan hjælpe danske virksomheder med at kortlægge risici, naturkrisen medfører for dem. Det nye risikofilter gør det muligt for danske virksomheder og investorer at kortlægge, hvordan de påvirker naturen, og hvor afhængige deres forretning er af naturens ressourcer. Derved får virksomhederne overblik over, hvordan de kan mindske deres aftryk.