“Jeg lever det liv, jeg taler om.”
Foto af Petra Kleis
Interview af Maria Houen Andersen
Jeg arbejder i kystregionen, hvor islam er den dominerende religion, og nogle ser stadig manden som leder. Så da jeg stillede op til valg i Pwani Circular Economy Association, var der nogle, der sagde: “Hvorfor skal en kvinde lede os? Har vi ikke en mand, der kan gøre det?” Men vi sagde: “Lad folk vælge. Og de valgte mig.”
Jeg arbejder med miljøet. Det betyder, at jeg håndterer ting som renlighed, hygiejne, og hvordan folk har det, der hvor de bor. Når det kommer til affald, arbejder jeg for, at vi har en professionel måde at håndtere det på — på en cirkulær måde.
Sidste år i april tog jeg til København for at høre professor Maj Andersens forelæsning. Hun formåede at gøre det meget klart for os, hvor meget producentansvar kan betyde, hvis det bliver lov. Fra én kvinde til en anden – hun startede forandringen, og jeg tog den med hjem.
Lige efter vi kom hjem fra København, deltog jeg i et webinar som paneldeltager. I panelet var direktøren for NEMA – vores nationale miljømyndighed. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg virkelig pressede på for, at EPR-loven skulle blive vedtaget. Jeg sagde til ham: “Vi har brug for det her. Det er en gamechanger for hele landet.” Han så mig i øjnene og sagde: “Susan, jeg giver dig mit ord. Den her lov bliver vedtaget, inden året er omme.” Og det blev den faktisk.
Vidste du, at kun 12 procent af verdens topstillinger inden for naturbevarelse er besat af kvinder?
De få kvinder i ledelse inden for naturbevarelse står i skarp kontrast til den vigtige rolle, kvinder spiller i mange landdistrikter i udviklingslande. Her står de for alt fra madlavning og vandforsyning til børnepasning, produktion og salg af varer.
Alligevel er kvinder systematisk underrepræsenteret, når det gælder beslutninger om forvaltning af naturressourcer og klimatilpasning – både lokalt og globalt.
Kilde: Sage Journal, Gender & Society
Mit store ønske er, at vores nation – bare til en begyndelse – virkelig tog affaldssortering til sig. At alle er med. Det ville betyde grønnere natur.
Jeg tror på handling, ikke bare ord. Jeg er jo ikke ung for evigt, så jeg har allerede inddraget mine børn. De ved, hvad jeg laver, og de har allerede et ansvar for miljøet. Jeg opdrager dem til at tage over efter mig – og efter dem, næste generation. Så det fortsætter og fortsætter.
Hver uge er én af dem ansvarlig for affaldssortering. Vi har lavet et cirkulært system derhjemme. Jeg har lejet et lille stykke jord ved siden af mit. Der får vi organisk affald fra to gange om ugen. Jeg har en lille kværn, som findeler affaldet, og så lægger vi det ud i bakker med æg fra den sorte soldaterflue. Larverne spiser affaldet, og dem fodrer vi vores kyllinger med. Vi har 500 kyllinger.
Nogle af de mænd, som var skeptiske, har jeg inviteret hjem. De har set det selv. Og bagefter siger de: “Susan, det vil jeg også gøre hjemme hos mig.” Jeg tror på handling, ikke bare ord. Jeg lever det liv, jeg taler om.
WWF og Danida har støttet organiseringen af Pwani Circulær Economy Association, som Susan er bestyrelsesformand i.
Du kan byde på de stærke fotografier af de 11 kenyanske kvinder taget af Petra Kleis. Hun har selvfølgelig signeret dem alle, og det er det erfarne auktionshus Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der står for velgørenhedsauktionen af de i alt 22 fotografier. Al overskuddet fra salget går direkte til kvinderne og de natur-projekter, de arbejder på.