“Man skal være sej. Jeg er blevet stukket mange gange.”
Foto af Petra Kleis
Interview af Maria Houen Andersen
Jeg har haft en passion for bier i nogle år nu. Det startede med min kærlighed til honning og alt det, det kan. Jeg fandt ud af, at honning er godt for helbredet og for huden. Og så opdagede jeg, at jeg kunne koge resterne af bivoksen og lave lys, jeg kunne sælge.
Det sværeste er selve høsten – den foregår om aftenen. Vi skal høste mellem klokken 19 og 21 om aftenen, for det er dér bierne er vendt hjem og er mere rolige.


Første gang jeg skulle tæt på et bistade, var jeg skrækslagen. Men jeg klarede det, og så voksede mit mod. Man skal være sej. Jeg er blevet stukket masser af gange. En dag blev jeg stukket fem gange!
Det, jeg elsker mest ved biavl, er, at jeg samtidig passer på naturen – især mangroverne. For at skabe et godt miljø for bierne skal man plante blomstrende træer i nærheden, så bierne ikke skal så langt for at finde nektar.
Biavl med hjemmehørende bier er en naturbaseret løsning, der hjælper med at holde økosystemet i balance. Bierne arbejder sammen med lokale planter og sørger for bestøvning, som er vigtig både for landbrug og vilde planter.
Jeg dyrker majs, og majsens mand – det er bien. Når bien kommer efter nektar, lander den på den majs, der blomstrer, og flyver så over til en, der ikke blomstrer – og det er sådan, bestøvningen sker. Så får du pludselig majs ud af en plante, der ellers ikke ville have givet noget.


Men når der er tørke, så forsvinder bierne. Selv hvis jeg vander planterne, blomstrer de ikke, fordi bierne mangler. Bierne flyver hen, hvor der er vand – måske til et gammelt træ, hvor de kan bo, indtil tørken er ovre.
Mangroverne giver en særlig slags honning. Den smager fantastisk, lidt salt. Der er stor efterspørgsel på mangrovehonning. Når sæsonen er god, kan ét bistade give 12 liter honning. De penge bruger jeg på skolepenge og mad.
Når WWF engagerer for eksempel 1.200 husstande i et kystområde som Mida Creek, resulterer det i, at omkring 6.000 børn får mulighed for at gå i skole på grund af den forbedrede levestandard.
Du kan byde på de stærke fotografier af de 11 kenyanske kvinder taget af Petra Kleis. Hun har selvfølgelig signeret dem alle, og det er det erfarne auktionshus Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der står for velgørenhedsauktionen af de i alt 22 fotografier. Al overskuddet fra salget går direkte til kvinderne og de natur-projekter, de arbejder på.