Queen Elizabeth Hare

“Du beskytter kun det, du elsker. Og du elsker kun det, du forstår.”

Foto af Petra Kleis
Interview af Maria Houen Andersen

Allerede som barn i folkeskolen var jeg med i Wild Life Club, hvor vi plantede træer og lavede digte og sange om naturen, som vi delte med lokalsamfundet. Det gav mig lyst til at gøre mere.

Da jeg kom til universitetet, vidste jeg allerede, at jeg ville læse miljøstudier. Min karriere begyndte som miljøunderviser, men senere udviklede det sig til også at være arbejde med lokalsamfund og alternative leveveje hos miljøorganisationen Bahari Hai.

Mit arbejde handler i bund og grund om at finde en balance, så både naturen og menneskerne har det godt – en win-win.

Når jeg tager ud for at tale med lokalsamfund, kører jeg afsted på min motorcykel klokken otte og er hjemme omkring klokken 19.

Første skridt er altid en slags vurdering, en form for relationsopbygning og behovsafdækning. Jeg presser dem ikke til at dele noget. Det handler om at skabe tillid. Man bliver nødt til at forstå, hvorfor folk gør, som de gør. For eksempel: Hvis en landsby i Mida Creek bruger ulovlige fiskegarn, så prøver jeg at finde ud af hvorfor. Har de ikke råd til andet? Kender de alternativerne? Så stiller jeg spørgsmål – også til de ældre i landsbyen – om, hvordan det var før, og hvordan det er nu. Det bliver næsten terapeutisk. Vi finder svarene sammen.

Jeg fortæller altid, at jeg selv er fra området – fra Gede – og jeg tilhører Giriamafolket ligesom de fleste her. Mange blev faktisk overraskede over, at jeg, som kommer herfra, har studeret miljøvidenskab. Før plejede det at være studerende fra det centrale Kenya, som kom og lavede forskning, nu kunne de se en af deres egne.

Første gang jeg virkelig følte, at jeg havde gjort en forskel, var under et ernæringsprojekt, hvor vi arbejdede med kvinder omkring Mida Creek. Vi arbejdede med køkkenhaver både som klimainitiativ og som ernæringstilskud. Jeg var med til at koordinere hele projektet. Vi begyndte med 17 kvinder, målet var 50. Men på grund af interessen endte vi med 150! Det skete, fordi vi ikke bare kom og sagde, hvad de skulle gøre. Vi lærte sammen. De brugte affaldsmaterialer til at bygge hegn, lavede organisk gødning og genbrugte vand. De lærte, og de delte det med hinanden.

Senere begyndte de at bage brød i en ovn, de selv fik bygget. I dag har gruppen deres egen lille bagerforretning og laver koordineret opsparing. Nogle har endda fået geder og har skrevet deres egne projektforslag. Det er vildt, hvad der kan ske, når mennesker får ejerskab.

Mit arbejde er virkelig inspirerende, men det kræver også vedholdenhed, passion og hårdt arbejde. Det handler i bund og grund om adfærdsændringer, og det tager tid. Jeg tror virkelig på det ordsprog af Baba Dioum, der lyder: “Du vil kun beskytte det, du elsker. Du vil kun elske det, du forstår. Og du vil kun forstå det, du er blevet undervist i.” Det gælder ikke kun voksne. Det gælder alle, også børn og unge.