“Jeg er stolt over mit arbejde. Det er værdifuldt og gyldigt.”
Foto af Petra Kleis
Interview af Maria Houen Andersen
Jeg startede for cirka 10 år siden, fordi jeg blev alenemor til tre børn. Jeg forlod min mands hus og kom til det her kvarter for at finde en måde at tjene penge på. Vi begyndte med affaldsindsamling som en gruppe, men den første gruppe gik i opløsning, og jeg stod alene tilbage. Derefter dannede jeg en ny gruppe.
Jeg begynder at arbejde klokken 5:30 om morgenen. Jeg har 20 til 25 steder, hvor jeg har en aftale. Jeg besøger hver husstand, men ikke kun huse. Jeg samler også affald fra de små butikker.
Da jeg begyndte, havde jeg kun omkring fem huse. Så deltog jeg i endnu en oprydning. Når vi laver oprydning og efterfølgende har en samtale, så lukker vi ligesom en cirkel – vi gør rent, vi underviser, og så er folk mere åbne for at være med. Vi underviser i farerne ved forkert affaldshåndtering. Det kan føre til sygdomme. Så folk begynder at forstå, hvor vigtigt det er. Vi taler også om betydningen af at leve i et rent miljø. Det gør indtryk.
De største udfordringer ved mit arbejde er nok, at jeg arbejder som kvinde i et mandsdomineret miljø. På et tidspunkt var der en kunde, der ikke betalte mig i næsten fem måneder. Jeg begyndte at spekulere på, om det måske havde noget at gøre med, at jeg er kvinde. Det var frustrerende. Havde jeg været mand, tror jeg, at regningen var blevet betalt hurtigere.
Esther Kache er en del af WWF’s indsats, der handler om at genanvende plastik smart. Den plastik, der ellers flyder rundt i naturen, bliver til værdifulde produkter, som giver indtjening til mange tusinde mennesker i Kenya.
Det er særligt vanskeligt, når kunder råber efter mig eller stiller spørgsmål ved det, jeg gør. Nogle spørger mig, hvorfor jeg ikke tager et ’bedre’ job, og nogen beskylder mig endda for at sælge stoffer.
Det viser, at affaldshåndtering stadig ikke er fuldt anerkendt som et formelt arbejde i nogle dele af samfundet. Men jeg er stolt over mit arbejde. Det er værdifuldt og gyldigt, hvad jeg gør – mindst lige så meget, som hvis jeg solgte mad ved vejkanten.
Drømmen er, at blive en rigtig selvstændig virksomhed, men stadig at kunne arbejde sammen med lokalsamfundet – og også begynde at ansætte folk. Lige nu har jeg kun én ansat. Det hele handler i sidste ende om at få en stabil indtjening.
Jeg bliver enormt stolt og lykkelig den dag min søn bliver læge. Mit arbejde er et skridt mod at sikre min søns fremtid og hjælpe ham med at få et job, måske inden for sundhedsområdet, hvilket også vil hjælpe hele familien. Lige nu tager jeg mig af familiens behov, men min drøm er, at min søn en dag kan hjælpe.
Der er rigelig plastik at få med i genanvendelseskæden. Under 10 procent af al plastik i verden bliver genbrugt. De resterende 90 procent bliver brændt af eller havner i naturen. Kilde: Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)
Du kan byde på de stærke fotografier af de 11 kenyanske kvinder taget af Petra Kleis. Hun har selvfølgelig signeret dem alle, og det er det erfarne auktionshus Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der står for velgørenhedsauktionen af de i alt 22 fotografier. Al overskuddet fra salget går direkte til kvinderne og de natur-projekter, de arbejder på.