Havet er hjem for myriader af fantastiske natur- og dyrearter, men vi har de sidste 100 år udnyttet disse og deres hjem uden omtanke. Vores udnyttelse af havet er accelereret voldsomt gennem de sidste mange årtier, og vi brager nu igennem havet med støjende skibstrafik og intensivt fiskeri, samtidigt som vi forurener med blandt andet plastik, næringsstoffer og spildevand, så havets natur- og dyrearter hver dag bliver mere og mere fortrængt i deres eget hjem.

”Der er faktisk i flere af vores torskebestande så få store og fuldvoksne fisk, at hvis man sammenligner med mennesker, ville det svare til, at man kun møder børn og nogle få teenagere på de danske gader. Det er ikke naturligt. De naturtyper, som vi ifølge EU skal beskytte, er i en stærkt ugunstig tilstand, og det er desværre kun havgrotterne på Bornholm, der er i god tilstand. I havet hænger det hele sammen, og løsningen er derfor en ambitiøs, integreret indsats, hvor beskyttede områder spiller en afgørende rolle,” siger Thomas Kirk Sørensen, sektionsleder for hav i WWF Verdensnaturfonden.

100-30-10 modellen

WWF Verdensnaturfonden har allerede foreslået, at Danmark anvender den såkaldte 100-30-10 model til beskyttelse af vores havområder. Det betyder, at 100% af Danmarks havareal skal være bæredygtigt forvaltet, 30% af havet skal beskyttes mod direkte trusler, og 10% af havet skal holdes helt urørt. Samme målsætning defineres også af EU, og netop udpegelsen af de 10% strengt beskyttede områder bliver ifølge Thomas Kirk Sørensen end af de svære øvelser i havplanen.

”Effektivt beskyttede områder er helt essentielle for at opnå genopretning af biodiversiteten til havs. Havets bæreevne er i allerhøjeste grad overskredet i dag, og livet i havet har hårdt brug for områder, hvor der er ro til at leve, vokse og yngle. Dog er det ikke lige meget, hvor de beskyttede områder udpeges, og hvordan de forvaltes. Den kommende Havplan bliver derfor afgørende for, at de kommende generationer også er sikret fed havnatur og fisk på bordet i 2030,” siger Thomas Kirk Sørensen og fortsætter:

”Derfor har vi peget på 5 grundprincipper, der som absolut minimum må følges, hvis de udpegede beskyttede områder skal have en reel effekt for den marine biodiversitet.”

WWF Verdensnaturfondens 5 grundprincipper for beskyttede områder i havet

1. Beskyt først og fremmest de eksisterende beskyttede områder ordentligt
   Flere områder til havs er allerede udpegede til at være beskyttede områder. Desværre er beskyttelsen i alt for mange tilfælde stadig mest på papiret, og områderne er langt fra beskyttet i praksis. Blandt andet er fiskeri med bundtrawl fortsat tilladt i betydelige dele af områderne. Dette på trods af at rigeligt evidens peger på bundtrawls ødelæggende påvirkning af havbunden og hermed tab af mange fiskearters levesteder og fødegrundlag. Kun 2% af den danske havbund er på nuværende tidspunkt beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber, selv om omtrent 16% af havbunden er udpeget til beskyttelse under EU’s Habitatdirektiv.
2. Udpeg nye beskyttede områder, hvor der er størst potentiale for at forbedre og restaurere biodiversiteten
   Beskyttede områder skal give mening og medvirke til en reel og effektiv genopretning af den marine biodiversitet i praksis, ikke blot på papiret. For at undgå de såkaldte ”papirparker” skal nye beskyttede områder baseres på pålidelige videnskabelige kriterier og evidens. På baggrund heraf må de udpeges der, hvor der findes værdifuld og sårbar biodiversitet at beskytte, og hvor der er størst potentiale for at genoprette tabt havnatur. I visse tilfælde vil det betyde beskyttelse af områder, hvor der fiskes med bundtrawl og andre naturskadende redskaber. Dog er vi nødt til at reducere presset på havnaturen for at opnå forbedring. Ved at beskytte fisks levesteder og fødegrundlag, beskytter vi hele det økologiske grundlag for erhvervsfiskeriet, hvilket også gavner erhvervet på længere sigt.
3. De beskyttede områder må ikke være for små
   Der skal være god plads til det marine liv i de beskyttede områder, så det kan trives. De beskyttede områder til havs skal være store nok til at sikre de forskellige habitaters funktioner og til at rumme dynamikken i et flydende miljø. Havets dyreliv er nemlig dynamisk, og derfor må de enkelte beskyttede områder være så store, at de hver især rummer en variation i dybder og naturtyper. Hermed skabes størst mulig værdi for biodiversiteten. Hvis områderne er for små, vil de i højere grad være påvirket af de eventuelle naturskadende aktiviteter, der foregår udenfor områderne, og det vil derfor ikke have en effekt for mange af de marine arter.
4. 10% af hele det danske hav skal være urørt
   Ifølge forskernes, EU’s og WWF Verdensnaturfondens anbefalinger skal 10% af Danmarks samlede havareal være strengt beskyttet og altså lægges ud som helt urørte områder. Disse kan blandt andet indgå som delområder i de 30%, som skal beskyttes mod direkte trusler. Urørte havområder skal reserveres til naturen og være strengt beskyttede mod alle former for direkte udnyttelse og pres. Jo mere fred og ro havet får, desto bedre og hurtigere vil naturen og biodiversiteten kunne genoprettes. Fisk, lige som alle andre havdyr, er vilde dyr i den danske havnatur, og de har derfor brug for uforstyrrede og sunde levesteder, hvor de kan yngle, finde føde, vokse og brede sig ud. Samtidig er helt urørte områder til havs vigtige som videnskabelige referenceområder, så vi bedre kan overvåge, hvordan faktorer som klimaforandringer, fiskeri og sandsugning påvirker havet.
5. Danmarks marine indsatser skal være tværgående
   Havet og livet i havet er vigtigt, både for den brede befolkning og for flere erhvervssektorer. På samme måde har flere erhvervssektorer en direkte eller indirekte påvirkning på havnaturen. Derfor bliver fremtidens bæredygtige forvaltning af alle vores påvirkninger og aktiviteter til havs kun effektiv, hvis indsatserne koordineres imellem alle de ministerier, styrelser, virksomheder, forskere og organisationer, der har et lod i vores fælles havnatur. Det betyder også, at Havplanen skal tænkes tværgående, inklusiv og transparent på samme måde, som det er tilfældet med klimahandlingsplanen og klimapartnerskaberne.

Om Havplanen

Havplanen er en økosystembaseret forvaltningsplan for havet, som alle EU-medlemslande er skal udarbejde. Gennem en kortlægning og analyse af havnaturen og de menneskelige presfaktorer i de danske farvande skal Havplanen sætte rammerne for, hvordan vi fremover forvalter og udnytter havet og dets ressourcer. Her følger også overvejelserne om hvilke områder af de danske farvande, der skal være særligt beskyttede mod negative påvirkninger fra fiskeri, skibstrafik, kvælstofudledninger og andre aktiviteter, der forstyrrer havets økosystemer og liv. Udover Havplanen bliver EU’s biodiversitetsstrategi og Havstrategi samt forhandlinger om vandområdeplaner også nøgleprocesser i 2021 for at skabe forbedringer for havet og det marine liv.

Lillebælt og Øresund på havkortet

Da havet desværre kun er tænkt ind i natur- og biodiversitetspakken i mindre grad, har WWF Verdensnaturfonden tidligere foreslået, at der i tillæg til de 15 naturnationalparker på land etableres mindst to marine naturnationalparker til vands. Disse kan med fordel være det meget biodiversitetsrige Øresund og Lillebælt, hvor beskyttelsen af naturen bør få en langt højere prioritet. Det kræver dog yderligere politisk beslutning samt planlægning og skabelse af en nyt lovgrundlag.

For yderligere information kontakt venligst
Kasper Kankelborg, pressechef
WWF Verdensnaturfonden
(+45) 26 13 57 71
kasper.kankelborg@wwf.dk