Det sker, at fiskere mister deres fiskenet, når de fisker. Det falder til bunden, men selvom nettet forsvinder fra overfladen, er problemet ikke væk. Nede i havet fortsætter nettene med at fiske i mange år. Og der er overvejende risiko for, at fisk, fugle og sæler vikles ind i nettene og dør.

”Rigtig mange dyr i havet er i stor fare, hvis de kommer i nærheden af tabte fiskeredskaber,” fortæller Thomas Kirk Sørensen, sektionsleder for hav i WWF Verdensnaturfonden. ”Der er stor forskel på redskaberne, og hvor farlige de bliver ved med at være, efter de bliver tabt. Hvis de såkaldte nedgarn mistes på en strømfyldt sand- eller mudderbund, så ruller de sig ofte sammen i pølser og bliver relativt ufarlige. Men mistes de på vrag eller komplekse strukturer på bunden kan de forblive udspilet og fiske videre i mange, mange år. Det er uanstændigt i forhold til dyrs velfærd, og det er spild af levende ressourcer.”

Trawl udgør stor fare

Et andet tabt fiskeredskab, som kan udgøre stor fare, er trawl, forklarer Thomas Kirk Sørensen. ”Modsat de lette og meget tynde nedgarn, som er lavet til at fisk svømmer ind i garnet og sidder fast, er trawl lavet af tykkere plasttov, som kan holde på de fisk der fanges, mens man sejler rundt og trawler aktivt,” fortæller Thomas Kirk Sørensen.  ”Mange tror, at de tungere trawl er helt ufarlige for havets dyr, når de mistes. Men der er en del eksempler på havdyr, der dør i de tabte trawl,” nævner Thomas Kirk Sørensen.

Ofte mistes trawl, fordi fiskerne kommer til at sejle ind over større sten eller skibsvrag. Og især sidstnævnte er ifølge Thomas Kirk Sørensen farlig. ”Når et trawl mistes på et vrag, ligger det sig ofte som en dyne hen over dele af vraget. Her kan eksempelvis havpattedyr sidde fast og drukne under deres jagt efter fisk.”

Problemet skal undersøges til bunds

Alt tyder på, at de danske farvande sandsynligvis bugner med spøgelsesnet. Men der er stadig ikke foretaget nogle officielle undersøgelser af omfanget. Og ifølge Thomas Kirk Sørensen er det et problem i sig selv. ”Det er der faktisk ingen, der helt præcist ved det, og det er en del af problemet. I vores nabolande Sverige og Norge finder man rigtig mange spøgelsesnet. I Polen finder man også mange. Men i Danmark har det pudsigt nok aldrig været undersøgt.”

Men WWF Verdensnaturfonden har længe kendt til forekomsten af spøgelsesnet i de danske farvande, blandt andet ved at foretage stikprøve-dyk. Og for få år siden satte WWF Verdensnaturfonden problemet på den politiske dagsorden. ”WWF undersøgte, hvor mange tabte redskaber der var registreret i myndighedernes systemer. Tallet viste sig at være et stort nul, og derfor fik vi råbt politikerne op,” fortæller Thomas Kirk Sørensen.

Danmark har nemlig et system til at holde styr på antallet af mistede fiskeredskaber, men ifølge Thomas Kirk Sørensen har systemet ikke været så effektivt, som det burde være. ”Det har altid været lovpligtigt for fiskerne at indberette til fiskerimyndighederne, hvis man har mistet redskaber til havs. Det er vigtigt, så man kan få et overblik over, hvor mange redskaber der mistes, hvor de mistes og hvilke redskabstyper der mistes. Så kan man nemlig planlægge oprensningstogter effektivt. Men i Danmark har der kun været ganske få registreringer i systemet hvert år. Det virker som om det ikke har været taget særligt alvorligt.”

Politikerne har sidenhen sat initiativer i gang, som skal indsamle mere viden om problemets omfang og udbredelse i Danmark med henblik på at rense dem op, men uden der er sket noget endnu. Anderledes ser det ud hos vores norske naboer, som i den grad har taget livtag på problemet. ”I Norge har de et forholdsvis effektivt system til at indberette tabte redskaber, og i forlængelse heraf er der årlige oprensningtogter, hvor der hentes kilometervis af garn, trawl, tovværk og wirer op ad vandet,” fortæller Thomas Kirk Sørensen.

Det rammer os selv

Ifølge Thomas Kirk Sørensen står vi over for et stort miljømæssigt problem, som det kun kan gå for langsomt med at få stoppet. ”Spøgelsesnet er den værste og farligste form for plastforurening i havet. Og der er sandsynligvis meget af det derude. Det er ekstremt holdbart og kan vedvare som dødsfælde i mange, mange år. Ja, vi taler århundreder i princippet. Så det kan betale sig at gøre noget ved det. Hver dag et spøgelsesnet ligger på havbunden er en dag for meget. De skal renses op, og vi skal forhindre, at der kommer nye. Det er til gavn for både naturen og fiskerne. Og ligger dette plast i havet længe, fælder det mikroplast, som indgår i havets fødenet – og toppen af havets fødenet er os mennesker.”

Støt vores arbejde for at stoppe spøgelsesnet i de danske farvande – bliv Naturvogter her.