Da Bo Øksnebjerg i 2017 fik tjansen som generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, afholdte han en masse foredrag om naturkrisen rundt omkring på landets biblioteker og i foredragssale. Det var en måde at lande i jobbet på og få en fornemmelse af, hvor den almene dansker befandt sig i forhold til dennes engagement i naturspørgsmål. Én bestemt type kommentar begyndte at gå igen efter flere foredrag – og mest fra medlemmer af det ældre publikum. De kom op til ham bagefter og sagde, at de jo et eller andet sted godt havde vidst, at menneskets hårdhændede udnyttelse af naturen ikke kunne fortsætte for evigt.

Siden da er der kommet massevis af rapporter og dokumentation for, at festen i sandhed ikke kan fortsætte, og at den i hvert fald ikke har været gratis. Naturen har betalt en dyr pris for, at vi i Vesten er blevet rigere og rigere. Lad os se på regningen:

• Jordens undersøgte bestande af vilde dyr er faldet med 68 procent i gennemsnit på blot 50 år.
• Omtrent én million arter er truet af udryddelse.
• På 20 år har vi ryddet regnskov på størrelse med Spanien.
• 90 procent af fiskebestande er overfiskede eller udnyttet til grænsen.
• De fleste have er forurenede, og mere end 85 procent af alle vådområder er gået tabt.
• Tabet af biodiversitet og levesteder i naturen er blandt de fem største trusler mod verdens økonomi lige nu.

Og listen kunne være længere endnu. Katherine Richardson, professor og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet samt medlem af Klimarådet, ser tabet af arter som en trussel mod menneskets levevilkår: ”Det, der gør vores planet unik, er, at her er liv. Vi ved ikke, hvad livet er, men vi ved, hvad det gør. Det udfører livsvigtige funktioner for os mennesker. Mister vi enkelte arter, gør det måske ikke så meget, men fortsætter de med at uddø med den hastighed, som de gør nu, så kan vi rokke ved planetens modstandskraft og dermed vores egne livsvilkår.” Katherine Richardson henviser hermed til et tal fra FNs biodiversitetspanel, IPBES, som har regnet ud, at levende arter i dag forsvinder 100 til 1000 gange hurtigere end tidligere – og at hastigheden forventes at stige fremover.

Bo Øksnebjerg ser statistikkerne som et wake-up call:

”Det, der står klart for mig efter at have dykket ned i rapport efter rapport og talt med eksperter fra hele verden, er, at vi står over for et af de helt store eksistentielle valg som mennesker: Enten fortsætter vi, som vi hidtil har gjort, og skubber en uoverskuelig regning foran os. Eller også gør vi tingene på en helt ny måde, hvor vi er i balance med naturen og tilmed kan få velstand, velfærd og udvikling oveni hatten.”

DK sidder bagerst i bussen

Hvis du sidder og tænker, at Danmark er meget godt med, og at du da lever i et grønt foregangsland, så passer det desværre ikke helt. Den årlige rapport fra Global Footprint Network viser, at hvis hele verden levede som os danskere, ville vi bruge ressourcerne for 4,2 jordkloder på ét år.

Udover at vi forbruger ressourcer langt over klodens grænser, så passer vi heller ikke særlig godt på vores egen natur. En helt ny rapport fra EUs miljøagentur afslører, at Danmark ligger på en chokerende 26. plads ud af de samlede 27 EU-lande, når det kommer til at passe på naturen – kun ”overgået” af Belgien.

Et eksempel på det er Østersøen, hvor fiskeri med bundtrawl har skadet Østersøens fiskebestande, vandkvalitet og biodiversitet. 40 procent af havbunden i Østersøen er negativt påvirket af fiskeri med bundtrawl og andre havaktiviteter. For den sydlige del af Østersøen, hvilket inkluderer det danske farvand omkring Bornholm, er tallet alarmerende 80 til 100 procent.

Biodiversitetsbarometeret, WWF Verdensnaturfondens og Danmarks Naturfredningsforenings status over regeringens indsats for at nå de 20 internationale mål for biodiversitet, viser, at Danmark kun opfyldte to ud af de 20 mål, inden de udløb i 2020. ”Vi sidder helt bagerst i bussen i EU i forhold til at beskytte vores allerede beskyttede natur og arter. EU taler om, at en tredjedel af vores beskyttede områder skal være i forbedret eller direkte god naturtilstand om blot 10 år. Og det bliver en enorm opgave for Danmark, da vi lige nu ligger på et dårligt niveau,” fortæller seniorbiolog hos WWF Verdensnaturfonden, Thor Hjarsen.

Ifølge Thor Hjarsen vil EU efter alt at dømme nu skrue bissen på for at få lande som Danmark ud af starthullerne. Det vil udmønte sig i en stor opgave for politikerne herhjemme, når de skal til at lægge en plan for at nå målene om for eksempel 10 procent strengt beskyttet natur. I strengt beskyttet natur må der ikke ske udnyttelse af eksempelvis tømmer eller fisk. Men han peger også på en anden udfordring i forhold til at skabe og passe bedre på vores natur, og det er danskernes naturforståelse. Hans påstand understøttes af en undersøgelse fra Eurobarometer, der viser, at næsten 70 procent af danskerne ikke ved, hvad begrebet ’biodiversitet’ betyder.

”Som danskere er vi jo blevet flasket op med, at når vi går en tur i skoven, så er det natur. Men i virkeligheden har de fleste af os gået rundt i en tømmermark. Den rige natur ser jo ud på en anden måde, men fordi vi har så lidt af den, så har folk ikke oplevet den,” siger Thor Hjarsen og fortsætter: ”Når vi ikke har et fælles, klart billede af vild natur, så bliver der nemt plads til skræmmebilleder, hvor naturen bliver mørk, ustyrlig og ufremkommelig – men det er kun, fordi vi ikke kan forestille os det anderledes end det, vi kender i forvejen.”

Og sandheden er, at en stor del af Danmarks areal er gået til landbrug: ”Vi bruger 62 procent af vores jord til landbrug, og oveni kommer så byer, veje og så videre. Der er ikke megen plads til vild natur. Oven i hatten har vi også tørlagt cirka 1/3 af det lavvandede havområde, så det også kunne bruges til landbrug. I dag ved vi, at netop de lavvandede områder med ålegræs er supergode til at lagre kulstof og dermed en vigtig ressource i klimakampen. Men det vidste vi ikke dengang,” fortæller Katherine Richardson.

Naturen fik et plaster

Men håbet er, som bekendt, lysegrønt, og i december 2020 lancerede regeringen og støttepartierne en ny natur- og biodiversitetspakke, hvor der er afsat knap én milliard til en rigere dansk natur. I pakken er der også gjort plads til 75.000 hektar urørt skov, 15 naturnationalparker, 10 millioner til forbedring af havmiljøet og et uafhængigt biodiversitetsråd. Et lille – men vigtigt – skridt på vejen, vurderer Thor Hjarsen: ”Med den vedtagne pakke flytter vi os fra et meget lavt niveau til et lidt mindre lavt niveau. Det er skønt, men der er altså stadig lang vej igen.

Nu starter arbejdet for WWFs biologer og eksperter med at sikre, at de afsatte midler bliver brugt på den bedst mulige måde for naturen. Det handler for eksempel om at sikre, at de 15 naturnationalparker bliver oprettet de rigtige steder, så de beskytter mest mulig natur. Og så er der havet, som for WWFs arbejde er lidt af et smertensbarn, da det tit bliver forbigået eller glemt i politiske aftaler. 10 millioner er afsat til forbedring af havmiljøet, men det er et vidt begreb, der skal konkretiseres, før det har en effekt. Formodningen er, at de vil gå til Øresund, som allerede har det rigtig godt på grund af et trawlforbud, mens de ville gøre større gavn i Østersøen, der på alle måder er et kvalt hav.

Thor Hjarsen vurderer dog, at natur- og biodiversitetspakken på sigt vil gøre en stor forskel, da den kan være med til at sætte en helt ny standard for vild natur herhjemme: ”De urørte skove vil jo først rigtig have en effekt om mange år. Til gengæld vil børn, der er vokset op til den tid, få en helt ny baseline for vild natur. Så forandringen er i gang. Den tager bare, som de fleste ting i naturen, tid,” afslutter Thor Hjarsen.

Det åbenlyse valg

Det er ikke kun professorerne, NGO-lederne og biologerne, der taler om behovet for at nytænke det globale system og forbindelsen til naturen. Senest har selv de tunge økonomiske spillere meldt sig på banen med stærke argumenter for, at vores hidtidige økonomiske system ikke holder i længden. World Economic Forum (WEF), som er det forum, hvor verdens ledere drøfter økonomiske og politiske spørgsmål, udgav i år rapporten ’The Future of Nature and Business’. WEF vurderer, at over halvdelen af klodens samlede bruttonationalprodukt, 44 billioner dollars, er truet af tab af natur. Eksperterne bag rapporten slår ydermere fast, at der er brug for en stor genstart, som skal tegne en ny fremtid for naturen og mennesket. De kalder det nye paradigme for ’nature-positive’, og det dækker i grove træk over en økonomi, der udvikler sig i pagt med naturen. I rapporten har de ydermere regnet ud, at et økonomisk system, der er nature-positive, kan generere 10,1 billioner årligt og skabe 395 millioner jobs inden 2030.

”Der er mange, der tror, at hvis vi skal gøre ting i pagt med vores økosystemer, så kommer det til at koste et drastisk indhug i vores velfærd og føre til en økonomisk krise. Men nu har vi også økonomernes ord for, at det ikke behøver at være tilfældet,” siger Bo Øksnebjerg og fortsætter: ”Tværtimod. Gør vi det rigtigt, bliver vi rigere. Og da megen af verdens sunde natur findes i verdens fattigste lande, så vil en nature-positive økonomi med øget beskyttelse af naturen styrke udviklingslandenes økonomi ved at skabe jobs og dermed velfærd, sundhed og udvikling hos dem, der bor tæt ved naturen.”

Hvis vi vælger at investere massivt i at redde naturen, vil verden så være præcis den samme? Nej. Den vil være bedre, mener Bo Øksnebjerg: ”Det kan da godt være, at du skal vænne dig til at reparere din telefon oftere end du skifter den ud i dag, og at din nye cykel er lavet af genbrugsmetal i stedet for spritnyt metal fra en mine. Måske bliver maden på din yndlingsrestaurant lidt anderledes, selvom den stadig smager fantastisk. Til gengæld får vi allesammen en kæmpe gevinst i form af et stabilt klima og en natur i balance, som kan blive ved med at give os ressourcer. Og samtidig får vi udviklingslandene med. Det er et åbenlyst klogt valg.”

Når det kommer til at finde løsninger på samfundsudfordringer som klima og biodiversitet, så er der også dem, der mener, at vi på sigt nok skal opfinde noget teknologi, der løser udfordringerne for os. At vi ikke skal gå i panik, da vi jo med held har innoveret os ud af problemerne tidligere. Her peger Katherine Richardson dog på en essentiel forskel på tidligere kriser og naturkrisen:

”Det er rigtigt, at teknologi tidligere har hjulpet os ud af udviklingsflaskehalse, men det har været problemer relateret til manglende arbejdskraft eller infrastruktur. I dag er flaskehalsen for vores udvikling adgang til ressourcer, og teknologi kan ikke lave ny biodiversitet. Den kan ikke erstatte de arter, vi har mistet.”

Naturen er vores løsning
Foran os ligger en lang rejse. Vi skal flytte os fra at se naturen som en uudtømmelig ressource, som vi har eneret til, og hen til en hel ny forståelse af naturen som medspiller og partner i alt, hvad vi gør. Hos WWF Verdensnaturfonden har denne rejse fået navnet ’New Deal for Nature and People’, og den skal favne den komplette transformation, som skal gennemsyre den måde, vi tænker økonomi, politik, produktion, forbrug, civilsamfund og ja, alt på: ”Det er et nyt mindset, hvor vi ikke bare tænker på os selv, og når vi så har overskud og højkonjunktur, så gør vi en smule for naturen. I stedet skal vi nu tænke naturen ind i løsningerne – og altid helt fra start,” forklarer Bo Øksnebjerg.

Denne transformation kan ikke gå hurtigt nok. Modsat vores kamp mod klimaforandringer, som har taget mindst 20 år om at udmønte sig i konkrete handlinger og den dag i dag stadig har tvivlere og lande med foden på bremsen, så har biodiversitetskrisen en helt anden logik:

”Hvis vi spiller vores kort rigtigt i forhold til klimaet og får styr på vores udledninger, så kan den mængde varme, der lagres tæt ved Jorden gå tilbage til det, det var før. Vi mennesker kan i teorien fjerne vores drivhusgasaftryk på klimaet – efter tusindvis af år vel at mærke. Men når det kommer til biodiversitet, så er det noget andet. Hver gang vi mister en organisme, så er den væk for evigt. Det menneskelige aftryk på livet på Jorden vil aldrig gå væk, og derfor er biodiversitetskrisen på sin vis mere skræmmende end klimakrisen.” siger Katherine Richardson.

WWF har i mange år kæmpet for at gøre naturen til det værktøj, som politikere bruger, når de skal skabe løsninger på globale problemer og kriser – helt konkret hedder værktøjet ’Naturbaserede løsninger’. Naturbaserede løsninger tager udgangspunkt i at beskytte, genoprette og bæredygtigt forvalte vigtige økosystemer, såsom skove, græsland, kyster og vådområder, for at skabe større fødevaresikkerhed, jobs og udvikling, beskytte mod klimaforandringer, forebygge konflikter og meget mere.

”Det er lidt af et Columbusæg, men projekterne, der beviser, at det er muligt, er allerede i gang ude i verden. Vi samarbejder for eksempel med virksomheder, som investerer i beskyttelsen af skov for at afhjælpe klimaforandringer – og det er jo skov, der samtidig er hjem for rig biodiversitet og skaber jobs lokalt,” forklarer Bo Øksnebjerg.

Skal vi leve i pagt med naturen, så er der mange systemer og måder, vi hidtil har gjort tingene på, der skal nytænkes. Ifølge World Economic Forum, så kan 80 procent af biodiversitetstab føres tilbage til tre sektorer: 1) Fødevarer, land og havbrug, 2) Infrastruktur og det byggede miljø, og 3) Energi-og ressourceudvinding. Derfor vil de tre sektorer være et oplagt sted at starte.

Udvikling kan godt ske i sprint

Når rapporterne og tallene for klodens og Danmarks natur er så nedslående, som de er i øjeblikket, er der så grund til at kæmpe videre? Kan mennesker overhovedet finde en balance med naturen? På det punkt er både Bo Øksnebjerg og Katherine Richardson ukuelige optimister:

”Når man laver forudsigelser om fremtiden, så er der en tendens til at forestille sig en meget lineær udvikling. Men udviklingen kan godt ske i sprint, som da vi erstattede hestevogne med biler eller forbød rygning. Jeg tror på, at vi tager nogle sprint i den bæredygtige udvikling,” fortæller Katherine Richardson og forsætter: ”Og så er jeg mor og bedstemor. Jeg nægter at tro, at mine efterkommere ikke har en fremtid.”

For Bo Øksnebjerg er løsningen klar: ”Vi har ført krig med naturen indtil nu, og vi er ved at tabe. Vi kan godt nå at vende udviklingen, hvis vi indser, at den eneste måde at få vækst, velstand, sundhed, demokrati, jobs og alle de goder på, som vi skal leve af i fremtiden, er ved at gøre det sammen med naturen.”