Professor Henrik Enghoff ville egentlig gerne have været Danmarks førende ekspert i tæger, men da han som ganske ung biologistuderende i 1960’erne fandt ud af, at der allerede var en ældre studerende, der havde specialiseret sig på det felt, indså han hurtigt, at Danmark var for lille til to tægeeksperter.

“Så fandt jeg min gamle ’Danmarks Fauna’-bog om tusindben frem, som jeg havde haft siden gymnasietiden, og besluttede mig for tusindben. Siden da har jeg beskrevet og navngivet over 400 tusindben fra hele verden,” fortæller han.

Henrik Enghoff får typisk tilsendt tusindben i glas med sprit fra kolleger over hele verden. “Når jeg modtager et glas, er det mere reglen end undtagelsen, at det er nye arter. Blandt tropiske tusindben er der virkelig mange, som er ubeskrevet. Jeg kigger typisk på dyrets anatomi og herefter på, hvad der allerede er skrevet. Der er så få forskere i tusindben, at jeg for eksempel lige for tiden kigger på litteratur fra 1914. Dyrene har ofte ligget i sprit i mange år, så det er bøvlet at få DNA ud af dem.

Med så små dyr kan det være vanskeligt at afgøre anatomiske forskelle. Men for tusindben er det kendetegn, der adskiller sig mest, deres kønsorganer. Hannernes parringsorganer er vidt forskellige fra art til art. Når jeg har fundet ud af, at jeg har at gøre med en ny art, så skriver jeg, hvordan den adskiller sig fra de andre, og giver den et nyt navn.

“Vi skal blive ved med at beskrive og navngive de nye arter, vi finder, for at forstå hvilken rolle, de har i naturen. Når vi samler og beskriver dyr fra et område, får vi ikke kun at vide, at arten lever der. Dyrene fortæller også historier om, hvordan faunaen er blevet til og om økosystemernes funktion. Jeg fokuserer også på områder, der er værd at bevare. Vi mennesker fylder jo en del, så det er med at få dokumenteret de arter, der måske snart forsvinder. Vi kan finde en art, der har spillet en nøglerolle i evolutionen eller repræsenterer en gren på livets træ, som ikke findes andre steder, og så kan netop dét tusindben være afgørende for, om naturen bliver beskyttet og fredet fra at blive ophugget til cement, brugt til agerjord eller noget helt tredje.”

Det tusindben, som Enghoff er mest stolt over at have navngivet, er “Det lyserøde dragetusindben” eller på latin “Desmoxytes purpurosea”. Det har inspireret til både Pokémonkort og strikkegarn og er fundet i Thailand i 2006 af Henrik Enghoff selv. Henrik Enghoff og alle de andre europæiske museer arbejder på at få gjort deres enorme samlinger digitale. “På den måde bliver det meget nemmere at gå ind og finde ud af, om de i Firenze har netop det tusindben fra Udzungwa-bjergene, som jeg leder efter.”

Vil du støtte WWF’s arbejde for de truede dyr og deres levesteder? Bliv Naturvogter her.