26/08/2025

Vær med til at sikre torskens fremtid i Danmark

Torsken er en vigtig del af naturen. Som rovfisk hjælper den med at holde havets økosystem i balance. Men fisken med den karakteristiske skægtråd under hagen er i kraftig tilbagegang, og det vil WWF ændre på.

For 100 år siden bugnede de danske farvande af liv. I dag er vandkvaliteten mange steder ringe, kun omkring en tredjedel af ålegræsengene er tilbage – og torsken er stort set forsvundet i flere områder. I den østlige Østersø og i Kattegat er bestandene kollapset, og i den vestlige Østersø er torskens antal alarmerende lavt. Når torsken forsvinder, vokser antallet af strandkrabber og giftige fjæsinger eksplosivt – fordi uden de store rovfisk mister havets økosystem sin balance.

Hvorfor gik det så galt?

Årtiers overfiskeri – ofte med bundtrawl, der slæber alt op fra havbunden – har fjernet de store torsk og gjort bunden ensartet. Dermed er mange af tor- skens vigtige skjulesteder forsvundet. Samtidig er omkring 55 km², svarende til over 7.000 fodboldbaner, af de kystnære stenrev blevet fjernet gennem årtiers stenfiskeri, og udledning af næringsstoffer fra landbrug og spildevand har ført til iltsvind i mange områder.

Det gør WWF – og sådan kan du hjælpe

• Vi presser på for, at fiskekvoter følger den videnskabelige rådgivning – og at flere områder friholdes for destruktivt bundtrawl.
• Vi genskaber torskens vigtigste levesteder ved at etablere nye stenrev og ålegræsenge, for eksempel i Sejerøbugten.
• Vi arbejder politisk for stærke, reelle beskyttede havområder – ikke bare navne på et kort.

Ved at give en donation, stor som lille, støtter du WWF’s arbejde med at passe på torsken, de danske farvande og resten af verdens vilde natur.

Støt vores arbejde her

 

Hvor er torsken forsvundet – og hvor er der håb?

Torskebestandene i de danske farvande:

 ØSTLIG ØSTERSØBESTANDEN Kollapset bestand. Alarmerende lavt antal – små og få individer.

 VESTLIG ØSTERSØBESTANDEN Stærkt reduceret bestand – langt under tidligere niveauer.

KATTEGATBESTANDEN Kollapset bestand. Der er næsten ingen torsk tilbage.

NORDSØENBESTANDEN Stærkt reduceret i størrelse. Torsken er fortsat presset af overfiskeri.

Vidste du, at …

Torskens farve er præget af dens levesteder: Farven varierer efter bundtype, bestand og alder, og farvenuan- cerne kan skifte ret hurtigt, når den skifter opholdssted. Torsk bliver ofte mere rødlige eller grønlige, når de opholder sig i tang eller ålegræs, mens de bliver mere grålige, når de opholder sig i åbent hav eller på sandbund.